Vil du være med i gruppen af 16-20 frivillige, der spreder glæde juleaften i Bistrup eller Søllerød?
Julen nærmer sig, og mange har ingen at fejre juleaften sammen med. I Rudersdal ønsker Frivilligcenter Rudersdal gerne at gøre juleaften til en dejlig oplevelse for mennesker, som har brug for det.
Du kan være med som frivillig juleaften.
En gruppe på 16-20 frivillige arrangerer i alt fælles juleaften for enlige to steder i Rudersdal:
- Bistrup Kirkes Gernersal
- Søllerød Kirkes Sognegård.
Forud for juleaften mødes de frivillige med koordinatorerne til møder, hvor der planlægges indkøb og fordeles opgaver. Julemiddagene leveres klar til at servere.
Møderne afholdes på følgende datoer:
- 26. november kl. 19.00.
- Derefter alle torsdage i december: den 3., 10. og 17.
- Og selvfølgelig den 24. december.
Det er ikke sikkert, at der er brug for at mødes alle fire gange, men Frivilligcenter Rudersdal ønsker hellere at afsætte dem i kalenderen nu og stryge dem senere. Alle møderne holdes i Frivilligcenter Rudersdal, lokale 202, Kulturcenter Mariehøj i Holte.
Er du interesseret i at høre nærmere?
Send en mail til Frivilligcenter Rudersdal, der formidler kontakten videre til koordinatoren for juleaftengruppen.