Læs For Livet skaber læselyst for børn og unge i svære livsvilkår. Som frivillig hos Læs For Livet vil du være med til at åbne bøgernes verden for de børn og unge, der har allermest brug for gode historier. Læs For Livet søger nye frivillige, der især kan hjælpe med at opfylde bogønsker fra unge. Så du skal have:
- Kendskab til de mest populære genrer til denne målgruppe. Fx manga, romantasy eller ungdomsbøger. Det er også en fordel, hvis du har kendskab til engelsk ungdomslitteratur og TikTok-bogfænomener.
- Lyst til at ordne, sortere og alfabetisere i Læs For Livets store bogsamling – og ikke mindst finde den rette bog til rette læser.
- Mulighed for at lægge mindst 2-3 timer hver 2. uge inden for Læs For Livets faste åbningstider: tirsdag 12–15, onsdag 12–17 og torsdag 12–15.
Læs For Livet kan tilbyde:
- Mulighed for at være en del af et fantastisk projekt, der gør en reel forskel for børn og unge med svære livsvilkår.
- Grundig oplæring og udviklingsmuligheder til Læs For Livets mange andre opgaver, fx som medhjælper ved arrangementer for børn og unge i Læs For Livets målgruppe, deltagelse på Bogforum og andre events.
- Et levende litterært miljø, hvor du får et indblik i bogverdenens bredde og hænderne i hundredvis af forskellige titler hver uge.
- Et godt fællesskab og netværk med Læs For Livets mange dygtige bogentusiastiske frivillige.
Send en ansøgning til projektchef Lærke Bohlbro. Læs For Livet afholder samtaler løbende.
Læs For Livet er en nonprofit organisation, der skaber social forandring og læselyst hos børn og unge i svære livsvilkår. Det gør Læs For Livet blandt andet ved at opfylde børnenes og de unges bogønsker.