Har du mod på en alsidig hverdag, hvor du får masser af motion og frisk luft, så er Cityassistent i Frederiksberg Parkering måske noget for dig.
Frederiksberg Kommune søger 1 Cityassistent til aftenvagt, med start hurtigst muligt og senest 1. oktober 2026.
Frederiksberg Kommune lægger vægt på, at du har en venlig og myndig fremtoning, er robust i pressede situationer, god til at kommunikere, har et godt humør og gode samarbejdsevner.
Du må derudover gerne have erfaring med vagt, vagtkursus, tryghedsvagtkursus og/eller parkeringsområdet, men er ikke et krav.
Din hovedopgave bliver at varetage rollen som parkeringsmyndighed i kommunen og udstede parkeringsafgifter til parkanter, der overtræder parkeringsreglerne, samt at vejlede trafikanter og borgere. Derudover skal du være besøgende/turister behjælpelig med vejvisning mv., samt observere og indberette fejl og mangler på gader og veje, eksempelvis vedrørende graffiti, skiltning og afmærkning.
Derudover vil du skulle varetage runderingsopgaver på kommunens ejendomme, biblioteker, aflåsningsopgaver, parkvagt og hjælpe hjemmeplejen ved fald mv.
Frederiksberg Kommune tilbyder et selvstændigt og afvekslende udendørs job på en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og en afslappet og uformel omgangstone.
Arbejdstiden for aftenvagt er i øjeblikket 13.30 – 23.30 i holddrift, hvor man arbejder 2 dage den ene uge og 5 dage den næste uge, inklusive weekendarbejde. Man skal forvente mellem 20-22 weekender på et år.
Lønnen følger gældende overenskomst.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Parkeringschef Stefan Rasmussen på tlf. 2898 4068, eller du kan besøge Frederiksberg Kommunes hjemmeside på www.frederiksberg.dk/parkering.
Frederiksberg Kommune skal have din ansøgning senest den 16. august kl. 23.59.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34/35, men kan holdes løbende.
Parkeringsafgiftsområdet er reguleret i færdselsloven og en række bekendtgørelser med hjemmel i færdselsloven.
Frederiksberg Parkering består af 21 Cityassistenter, 9 administrative medarbejdere, 1 studentermedarbejder og 1 chef. Frederiksberg Kommune pålægger cirka 40.000 p-afgifter pr. år.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på kommunens historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden. Frederiksberg Kommune er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.