Forretningsudvikler til medlemsfastholdelse og medlemsudvikling

Vil du være med til at sikre, at Djøf forbliver det naturlige valg for over 110.000 medlemmer? Djøf søger en forretningsudvikler til medlemsfastholdelse og -udvikling.

Forretningsudvikler til medlemsfastholdelse og medlemsudvikling

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vil du være med til at sikre, at Djøf fortsat er det naturlige valg gennem hele arbejdslivet?

Djøf organiserer mere end 110.000 medlemmer, og Djøfs ambition er at styrke relationen til de erhvervsaktive medlemmer gennem hele deres karriere. Derfor søger Djøf en Forretningsudvikler, som kan drive arbejdet med medlemsfastholdelse af Djøfs erhvervsaktive medlemmer og udvikle tiltag, der øger medlemsværdi, engagement og loyalitet. Du får en central rolle i at omsætte analyser og medlemsindsigter til konkrete initiativer, der gør en mærkbar forskel for medlemmernes oplevelse af Djøf.

Om stillingen

Som Forretningsudvikler får du ansvar for at udvikle og drive tiltag, der reducerer medlemsfrafald og styrker fastholdelsen blandt Djøfs medlemmer. Med afsæt i data, medlemsindsigter og analyser skal du identificere de væsentligste årsager til churn og omsætte indsigterne til konkrete løsninger og indsatser, der øger medlemmernes oplevede værdi af Djøf.

Du skal udvikle og implementere churn- og fastholdelsesindsatser målrettet Djøfs erhvervsaktive medlemmer og dermed sikre en sammenhængende medlemsoplevelse på tværs af kanaler og kontaktpunkter.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af analyse, marketing, digitale produkter, rådgivning, medlemsservice og øvrige forretningsområder for at sikre, at indsatserne skaber målbar effekt på medlemsengagement, loyalitet og fastholdelse.

Dine primære ansvarsområder

  • Analysere medlemsdata, medlemsadfærd og medlemsbehov for at identificere fastholdelsesmuligheder
  • Sikre en sammenhængende oplevelse på tværs af kanaler og kontaktpunkter for medlemmerne
  • Udvikle og drive initiativer, der styrker medlemsvækst og fastholdelse blandt erhvervsaktive medlemmer
  • Udarbejde business cases, beslutningsoplæg samt KPI'er og målinger for medlemsvækst, fastholdelse og medlemsengagement
  • Drive tværgående samarbejde mellem medlemsservice, analyse, marketing, rådgivning og øvrige forretningsområder
  • Bidrage til udviklingen og realiseringen af Djøfs medlemsstrategi 2028

Djøf forestiller sig, at du

  • Har erfaring med strategi, forretningsudvikling eller medlemsudvikling og en stærk interesse for at skabe vækst og fastholdelse
  • Kan omsætte data, analyser og medlemsindsigter til konkrete initiativer, der skaber målbare resultater
  • Har erfaring med loyalitets-, fastholdelses- eller medlemsindsatser og forstår, hvad der driver engagement og langsigtede relationer
  • Er en stærk projektleder og relationsskaber, der kan drive komplekse indsatser på tværs af organisationen
  • Har dokumenteret erfaring i abonnementsforretninger eller som konsulent med at udvikle og implementere løsninger, services eller koncepter, der skaber værdi for medlemmer eller kunder
  • Har en relevant videregående uddannelse

Hos Djøf får du mulighed for at arbejde med et af organisationens vigtigste fokusområder og være med til at udvikle de løsninger, der sikrer, at Djøf fortsat skaber værdi for medlemmerne gennem hele deres arbejdsliv.

Som ansat i Djøf kan du glæde dig til

  • Attraktive ansættelsesvilkår samt stærke faglige udviklingsmuligheder
  • En central beliggenhed tæt på Nørreport Station og Kongens Have
  • Fleksibilitet, mulighed for hjemmearbejde og god balance mellem arbejde og fritid
  • Betalt frokostpause, vegetarvenlig frokostordning og en aktiv personaleforening
  • At være en del af en stærk organisation i udvikling og vækst

Læs mere om Djøf som arbejdsplads på www.djoef.dk/arbejdsplads.

Det med småt

Stillingen er på fuld tid med 37 timer om ugen inklusive frokostpause og med start 1. december eller snarest muligt. Arbejdspladsen er Djøf, Gothersgade 133, 1123 København K. Løn og pension fastsættes efter kvalifikationer med udgangspunkt i relevante aftaler.

Lyder det som et match?

Er du endnu ikke helt sikker, kan du kontakte kommerciel chef for Djøfs medlemsudvikling og service, Mikkel Josephsen, på telefon 2974 7012 eller mjs@djoef.dk

Er du allerede overbevist, så send din ansøgning og dit cv.

Du kan være med, hvis Djøf har din ansøgning senest søndag den 27. september 2026. Djøf forventer at holde første samtaler mandag den 5. oktober, med online testforløb i uge 42, og anden samtaler den 22. og 23. oktober.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Djøf
Location Icon
Adresse Gothersgade 133, 1123, København K
Calendar Icon
Kontaktperson Mikkel Josephsen
Email Icon
Email mjs@djoef.dk
phone Icon
Telefon 2974 7012
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Gothersgade 133, 1123, København K

Se større kort