Brænder du for børn og unges møde med scenekunst? Har du et godt indblik i børneteatrets mange aftagere, fra lærere og pædagoger til bibliotekarer og feltets mange teaterfolk? Vil du være med til at skabe strukturer og konkret formidling af scenekunst for børn og unge? Så er du måske den, Teatercentrum I Danmark søger.
Lidt om jobbetTeatercentrum I Danmark søger en formidlingskonsulent til et barselsvikariat. Stillingens hovedopgaver centrerer sig om udbredelse af scenekunst for børn og unge gennem formidling af scenekunstens mange anvendelsesmuligheder, opbygning og facilitering af netværk samt produktion af faglige, kompetenceløftende og inspirerende aktiviteter.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:- Udvikling af aktiviteter til Teatercentrums formidlingsstrategi.
- Produktion af fagprogram på KLAP – Teaterfestival for små og store.
- Facilitering og udbygning af netværk for børneteatrets mange aftagere.
- Strategisk arbejde for scenekunstens vej ind i skoler og institutioner.
- Udarbejdelse af tekster til nyhedsbreve, fagprogrammer og forskellig digital kommunikation.
- Praktisk arrangementsafvikling og almindelige administrative opgaver.
- Er samarbejdsorienteret og kommunikerer klart og professionelt.
- Har flair for relationelt arbejde og udvikling af netværk.
- Har gerne erfaring fra arbejde med politiske processer, for eksempel kulturpolitik.
- Arbejder struktureret, selvstændigt og har et godt overblik.
- Har viden om scenekunstens muligheder, anvendelse og aktører.
- Trives med både rutineopgaver og mere komplekse projektopgaver.
Teatercentrum I Danmark tilbyder et alsidigt job med mulighed for indflydelse på opgavernes udformning samt et engageret og fagligt dedikeret arbejdsmiljø. Stillingen er på 30 timer om ugen.
Lidt om Teatercentrum I DanmarkTeatercentrum er Danmarks officielle kompetencecenter for udbredelse og formidling af scenekunst for børn og unge. Teatercentrum I Danmark er en selvejende institution under Kulturministeriet.
Teatercentrum I Danmark er et lille sekretariat, der arbejder aktivt for udvikling og opbygning af strukturer, som sikrer udbredelsen af scenekunst for børn og unge. Dette sker blandt andet gennem:
- Tilrettelæggelse og afholdelse af workshops og seminarer for blandt andet børneteatrets aftagere, teaterfolk samt børn og unge.
- Udvikling af metoder til at arbejde med scenekunst før og efter en forestilling.
- Etablering af netværk, inddragende formidlingstiltag og internationalt samarbejde.
- Produktion og afvikling af den årlige KLAP – Teaterfestival for små og store.
- Etablering af rammer for vidensdeling og erfaringsudveksling i netværk af for eksempel teaterfolk, lærere, pædagoger, formidlere, børn og unge.
- Forankring af scenekunst i kommunerne.
Læs mere om Teatercentrum og Teatercentrums aktiviteter på blandt andet www.teatercentrum.dk og www.klap.nu.
Arbejdsstedet vil primært være på kontoret i Nørregade. Ansøgningsfristen er den 4. oktober (inklusive), og der vil være samtaler den 8. oktober.
Ansættelsen begynder den 1. november eller hurtigst muligt derefter. I udgangspunktet løber ansættelsen indtil den 30. juni 2027. Lønmæssigt indplaceres stillingen mellem løntrin 25-30 i CFUs lønkort for staten.
For spørgsmål til stillingens arbejdsopgaver kan formidlingskonsulent Sofie Jans kontaktes på soja@teatercentrum.dk eller telefon 31 72 06 16.