Formidlings- og arrangementsansvarlig

Er du en dygtig formidler, der elsker at skabe mindeværdige kulturoplevelser? Øregaard Museum søger nu en formidlings- og arrangementsansvarlig til at styrke museets publikumsarbejde.

Formidlings- og arrangementsansvarlig

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Er du god til at formidle i skrift og tale? Kan du lide at planlægge, koordinere og skabe oplevelser for kunst- og kulturinteresserede besøgende i alle aldre? Er du også en dygtig og visionær kunst- eller kulturfaglig akademiker, der kan trives i en dagligdag, som også rummer praktiske opgaver? Så er denne stilling noget for dig.

Som led i Øregaard Museums nye strategi ønsker Øregaard Museum at styrke arbejdet med formidling og publikumsaktiviteter. Derfor søger Øregaard Museum en profil, som kan løfte og udvikle museets formidlings- og arrangementsopgaver og samtidig virke som den drivende kraft i museets PR- og kommunikationsarbejde. Du skal have lyst og evne til – både selvstændigt og i samarbejde med andre – at formidle museets mange historier i forskellige formater og medier, så museet kan skabe værdi for flere gæster.

Samtidig skal du bidrage til at løse de praktiske opgaver, der melder sig i dagligdagen på et mindre museum. Museets medarbejdere bidrager hver især til disse opgaver, og rollerne fordeles efter nærmere aftale. Denne del udgør i hverdagen en mindre del af stillingen, og du behøver ikke specifikke tekniske kompetencer, men du skal kunne trives med at få ansvar for, at visse ting i huset fungerer og tilkalde eksterne samarbejdspartnere efter behov.

Dine opgaver vil blandt andet bestå i:

  • At udarbejde museets arrangementsprogrammer samt formidlingstilbud til skoler og institutioner. Det omfatter blandt andet tilrettelæggelse af sæsonprogram for Spejlscenen i parken med 6-8 arrangementer (herunder koordinering af timelønnede medarbejdere, som bidrager til afviklingen).

  • Ansvar for drift og udvikling af museets medlemsklub, Øregaard Museums Øregaard, herunder tilrettelæggelse af 4-8 årlige arrangementer for medlemmerne og øvrige gæster.

  • At skrive 4-8 årlige nyhedsbreve og udbrede kendskabet til museets aktiviteter samt vedligeholde mailinglister (sidstnævnte typisk i samarbejde med studentermedhjælper).

  • At drive museets SoMe-aktiviteter og opdatere og videreudvikle museets hjemmeside, typisk i samarbejde med kollegaer, som kan bidrage med tekst og fotos.

  • Varetage den løbende kontakt og koordinering af museets museumsværter/vagter/omvisere samt tilrettelæggelse af disses vagtplan (to gange årligt).

  • Være husets superbruger på de systemer, som understøtter museets kommunikationsplatforme og medlemssystem (Smartplan, Wordpress, Mailchimp, Billetfix, Loby).

  • At være tovholder på pressemateriale og bidrage til formidlingstekster med mere i forbindelse med museets cirka 2 årlige særudstillinger.

  • Bidrage til mindre praktiske opgaver og koordinering i forbindelse med driften af museumsbygningen, der sker i samarbejde med bygningsfaglige medarbejdere i Gentofte Ejendomme. Dette omfatter blandt andet at være kontaktperson for nogle af de årlige serviceindsatser på tekniske anlæg samt at tilkalde teknikere og håndværkere efter behov. Museets andre medarbejdere har tilsvarende opgaver, så rollerne er klart fordelt.

  • Afhængig af kompetencer: Indgå i udstillingsarbejdet, eksempelvis med koordinering og logistikopgaver i samarbejde med den kunstfaglige museumsinspektør.

  • Deltage i det generelle udviklingsarbejde på museet.

  • Indgå i dagligdagens praktiske og administrative opgaveløsning på museet.

Øregaard Museum ser gerne, at du:

  • Har en kandidatuddannelse inden for det kunst- og kulturvidenskabelige felt eller en anden relevant videregående uddannelse, helst med fag i kunsthistorie og/eller etnologi.

  • Har museums-, formidlings- og arrangementserfaring, helst fra et andet kunstmuseum.

  • Er en dygtig og inspirerende formidler i skrift og tale til forskellige aldersgrupper (på dansk og engelsk) og drives af at skabe værdi for museets gæster.

  • Kan versionere egne og andres tekster til forskellige formål (nyhedsbreve, SoMe, pressemeddelelser, hjemmeside etc.).

  • Har erfaring med SoMe og et skarpt øje for, hvad der virker visuelt i kommunikationsarbejdet.

  • Interesserer dig for og har indsigt i den periode, museet arbejder med (1750-1950).

  • Trives i en afvekslende hverdag, hvor flere sider af dine kompetencer kan udfolde sig, både på den enkelte dag og i årets løb.

  • Har gode samarbejdsevner, tænker i løsninger og kan bevare både fokus og overblik, også i travle perioder under udstillingsopløb.

  • Er pligtopfyldende, struktureret og mødestabil og kan trives på en lille arbejdsplads, hvor omsorg og loyalitet over for både opgaver og kollegaer er vigtigt.

  • Har praktisk sans samt kørekort.

Om Øregaard Museum

Øregaard Museum tilbyder en afvekslende og inspirerende arbejdsplads i smukke omgivelser tæt på København. Øregaard Museum er en selvejende institution, der har til huse i et fredet landsted fra 1806-8 og modtager et årligt driftstilskud fra Gentofte Kommune. Øregaard Museum har en samling af dansk kunst fra perioden 1750 til 1950, som udvikles betydeligt i disse år, og museet viser typisk 2 særudstillinger årligt.

Aktiviteterne drives af et lille, dedikeret team, hvor alle har medejerskab til de resultater, der bliver skabt. Øregaard Museum løfter i flok, gør Øregaard Museum umage og passer på kunsten, huset og fællesskabet på arbejdspladsen for at skabe et museum til gavn og glæde for gæsterne, i dag og i fremtiden.

Om museet
Læs mere om Øregaard Museum på www.oregaard.dk

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingen er en fastansættelse på 30 timer med tiltrædelse den 1. november 2026 eller snarest derefter.

Ansøgning
Ansøgningsfrist søndag den 27. september 2026 kl. 23.59. Ansøgning med bilag (CV, eksamensbevis og eventuelle anbefalinger) sendes i én samlet PDF på maks. 2 MB til sms@gentofte.dk. Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 40. Ansættelse per 1. november 2026 eller snarest derefter. For yderligere oplysninger kontakt museumsdirektør Sidsel Maria Søndergaard, sms@gentofte.dk, 39 98 57 92.

Kørekort:
B Almindelig bil

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 2.11.2026
Calendar Icon
Ansættelsesdato 2.11.2026
Clock Icon
Arbejdstid Deltid (30 timer)
Calendar Icon
Virksomhedens navn Øregaard Museum
Location Icon
Adresse Ørehøj Alle 2, 2900, Hellerup
Calendar Icon
Kontaktperson Sidsel Maria Søndergaard
Email Icon
Email sms@gentofte.dk
phone Icon
Telefon 39985790
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Ørehøj Alle 2, 2900, Hellerup

Se større kort