Vil du være med i maskinrummet, hvor der udarbejdes politik og strukturelle løsninger på flere af de største velfærdsområder? Brænder du for komplekse og strukturelle problemstillinger, og er du i stand til at omsætte dem til konkrete løsninger? Og motiveres du af at arbejde i et dynamisk miljø og at være en del af et ambitiøst, engageret og socialt team? Så er en stilling i Finansministeriets Velfærdspolitiske Center måske noget for dig.
Om stillingen
Finansministeriet søger to medarbejdere, som har lyst til at arbejde med udviklingen og styringen på de store velfærdsområder, kommuner og regioner, kunstig intelligens og finanslovsarbejdet.
Som Finansministeriets nye medarbejder vil du komme helt tæt på udarbejdelse af politiske beslutningsoplæg på centrale velfærdsområder og bidrage til at finde strukturelle løsninger på en bred vifte af samfundsøkonomiske og politiske problemstillinger.
Opgaverne indebærer blandt andet at bidrage til de årlige finanslovsforhandlinger, konkret politikudvikling, udgiftspolitisk styring, forberede og understøtte politiske beslutningsoplæg og -forhandlinger på centerets områder samt udarbejde analyser. Du vil ligeledes komme til at udarbejde og koordinere større sager til regeringen i tæt samarbejde med de relevante ministerier.
Centerets arbejde spænder blandt andet over en række centrale velfærdsområder, herunder sundheds-, social-, bolig- og ældreområdet. Derudover arbejder Finansministeriet med udrulning af kunstig intelligens i den offentlige sektor samt styring og fornyelse af kommuner og regioner.
Centeret har paragrafansvaret for Økonomi- og Indenrigsministeriet, Sundheds- og Kirkeministeriet, Socialministeriet samt Børne-, Ældre- og Boligministeriet, hvor Finansministeriet i tæt samarbejde med ministerierne varetager den overordnede udgiftsstyring af områderne i forbindelse med finanslovforslag og -forhandlinger, budgetanalyser mv.
Du vil få ansvar for egne opgaver og politikområder samt mulighed for at arbejde med meget forskelligartede opgaver med bred kontaktflade. Din konkrete opgaveportefølje vil blive tilrettelagt i dialog med dig med blik for dine interesser, kompetencer og erfaring.
Som medarbejder i Velfærdspolitisk Center bliver du en del af et hold, der sætter en dyd i godt samarbejde, ordentlighed og godt humør. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med højt ambitionsniveau, engagement og fokus på faglig sparring.
Du vil få en varieret hverdag med forskelligartede opgaver med både korte og lange aftræk, og du vil komme helt ind i maskinrummet i arbejdet med at omsætte vigtige politiske dagsordener til virkelighed. Stillingen giver mulighed for en spændende opgaveportefølje med stort ansvar og en stejl læringskurve, hvor Finansministeriet går op i at bidrage til din faglige og personlige udvikling.
Om dig
Finansministeriet forventer, at du er en fagligt stærk profil inden for økonomi og/eller samfundsvidenskab (fx cand.polit., cand.oecon., cand.scient.pol. eller lignende). Du kan være nyuddannet eller have nogle års erfaring.
Konkret lægger Finansministeriet vægt på, at du:
- motiveres af arbejdsopgaver, der har stor betydning for samfundsudviklingen.
- har interesse for politikudvikling inden for sundheds-, social-, bolig- og ældreområdet samt arbejdet med styring og fornyelse af den offentlige sektor, herunder kunstig intelligens.
- har flair for tal og gode analytiske kompetencer og formår at anvende dem i praksis.
- er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt.
- er en holdspiller med gode samarbejdsevner.
- er ambitiøs, målrettet, initiativrig og trives med en travl og afvekslende hverdag.
- har drive og gennemslagskraft til at indgå i tæt samarbejde med kollegaer og eksterne interessenter.
Om Finansministeriet
Velfærdspolitisk Center har en central rolle i koordineringen af større velfærdspolitiske dagsordener, fx på sundheds-, social-, bolig- og ældreområdet. Finansministeriet arbejder hertil med styring og fornyelse af den offentlige sektor, herunder blandt andet udrulningen af kunstig intelligens i kommunerne og regionerne.
Derudover varetager centeret opgaver i relation til finanslovsarbejdet for Økonomi- og Indenrigsministeriet, Sundheds- og Kirkeministeriet, Socialministeriet samt Børne-, Ældre- og Boligministeriet i tæt samarbejde med de relevante ressortministerier.
Centeret består af en kontorchef, 10 akademiske medarbejdere, herunder to souschefer, og tre studenter.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes på rette niveau og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Martin Eibye Brandt (40 32 38 05 eller marbra@fm.dk) eller fuldmægtig Andreas Holt Rafn (21 65 43 08 eller andraf@fm.dk).
Finansministeriet ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag.
Ansøgningsfristen er den 20. oktober. Send gerne din ansøgning allerede i dag, da Finansministeriet løbende vurderer og indkalder til samtale.
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Finansministeriet ser frem til at læse din ansøgning.