Fagchef til den sociale institution Kofoeds Skole – vil du stå i spidsen for vores faglige udvikling?

Fagchef til Kofoeds Skole – ønsker du at forme den socialfaglige retning for 3.600 udsatte voksne og drive skolens faglige udvikling? En central rolle venter dig.

Fagchef til den sociale institution Kofoeds Skole – vil du stå i spidsen for vores faglige udvikling?

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Kofoeds Skole søger en fagchef, der vil være med til at sætte den faglige retning for institutionen. Stillingen henvender sig til en stærk socialfaglig profil, som samtidig er dygtig til at koordinere, skabe sammenhæng, undervise og sikre fremdrift på tværs af organisationen. Kofoeds Skole København søger en fagchef, som kan udfylde denne vigtige rolle.

Kofoeds Skole står i dag på et stærkt fagligt fundament, hvor relationspædagogikken er i centrum. Gennem mødet med socialrådgivere, pædagoger og sundhedsfaglige konsulenter støtter institutionen hvert år over 3.600 voksne i en sårbar situation i at opleve mestring af eget liv. Kofoeds Skole har afdelinger i både København, Aarhus, Aalborg og Nuuk og er sammensat af både bo-, aktiverings-, undervisnings- og samværstilbud.

En central rolle med stort fagligt mandat

Som fagchef får kandidaten det overordnede ansvar for at udvikle, understøtte, implementere, kvalitetssikre og sikre fremdrift i Kofoeds Skoles socialfaglige arbejde og dokumentationspraksis på tværs af organisationen.

Fagchefen bliver en tæt sparringspartner for forstanderen og får en central rolle i at understøtte de 10 teamledere og alle deres medarbejdere i deres faglige arbejde og udvikling.

Stillingen giver et tydeligt fagligt mandat til at sætte retning, udvikle fælles standarder og sikre, at fælles beslutninger bliver omsat til praksis.

Som fagchef får kandidaten endvidere til opgave at drive Kofoeds Skoles eksterne rolle som et fyrtårn, der samler fagpersoner, interessenter og beslutningstagere, samt Kofoeds Skoles rolle i den faglige udvikling og kvalitet på udsatteområdet.

Kandidatens vigtigste opgaver
  • Sætte retningen for Kofoeds Skoles socialfaglige arbejde og sikre et tydeligt, fælles fagligt fundament.
  • Koordinere og drive faglige udviklingsopgaver på tværs af afdelinger, faggrupper og ledelsesniveauer samt sikre tydelig ansvarsfordeling, opfølgning og fremdrift.
  • Have en central rolle i implementeringen og udviklingen af dokumentationssystemet DanJournal og udviklingen af en fælles, systematisk og meningsfuld dokumentationspraksis.
  • Planlægge og gennemføre undervisning, faglige udviklingsforløb og praksisnær kompetenceudvikling.
  • Drive Kofoeds Skoles rolle som central spiller og fyrtårn på udsatteområdet.
Kandidatens profil
  • Har mange års erfaring fra det specialiserede socialområde og indgående kendskab til arbejdet med mennesker, der befinder sig i socialt udsatte positioner, herunder også gerne kendskab til rusmiddelområdet og psykiatrien.
  • Har dokumenteret erfaring med at lede og koordinere tværgående udviklingsprocesser og sikre, at beslutninger bliver omsat til konkret handling.
  • Er struktureret, har et stærkt organisatorisk overblik og formår at skabe fremdrift i komplekse opgaver med mange involverede parter.
  • Har solid erfaring med socialfaglig dokumentation, kvalitetsudvikling og implementering af digitale dokumentationssystemer.
  • Har indgående kendskab til Low Arousal, traumebevidst tilgang og recoveryorienteret praksis.
  • Har erfaring med undervisning, facilitering og tilrettelæggelse af praksisnær kompetenceudvikling.
  • Er en dygtig samarbejdspartner, der kan skabe følgeskab og arbejde gennem andre uden at have formelt personaleansvar.
Ansættelsesforhold og vilkår

Ansættelsen er fra den 1. februar 2027, og stillingen er på 37 timer ugentligt. Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende statslig overenskomst, og kandidaten indplaceres ud fra konkret uddannelse og erfaring inden for rammerne af lokal løndannelse.

Kontakt og ansøgning

Læs mere om Kofoeds Skole på https://kofoedsskole.dk/.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til forstander Sinne Hjorth-Andersen på mail stinnea@kofoedsskole.dk. Spørgsmål til ansættelsesvilkårene kan rettes til personalechef Bente Fasmer på 4173 3269.

Ansøgningsfristen er den 2. december 2026.

Kofoeds Skole København forventer at afholde ansættelsessamtaler den 9. og 11. december 2026.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 2.12.2026
Calendar Icon
Ansættelsesdato 1.2.2027
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Kofoeds Skole København
Location Icon
Adresse Holmbladsgade 120, 2300, København S
Calendar Icon
Kontaktperson Bente Fasmer
Email Icon
Email stinnea@kofoedsskole.dk
phone Icon
Telefon 41733269
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Holmbladsgade 120, 2300, København S

Se større kort