Facility-medarbejder til museum i København

Er du en praktisk anlagt person med sans for detaljen og lyst til at passe på kulturarven? ENIGMA søger en facility-medarbejder til deres museum i København.

Facility-medarbejder til museum i København

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Er du god med hænderne, og vil du bruge dem til at passe godt på Danmarks kulturarv?

ENIGMA - Museum for post, tele og kommunikation søger en deltids Facility-medarbejder, der kan føre dagligt tilsyn med museets bygninger, svinge en malerpensel, lave småreparationer og meget mere.

Om museet

På ENIGMA opbevarer og formidler museet 400 års post- og telehistorie. En samling med 150.000 genstande, der spænder fra en koldkrigsbunker og de sjældneste frimærker til diligencer og Danmarks mest omfattende fagbibliotek for post, telekommunikation og filateli. ENIGMA har til huse i en historisk bygning på Østerbro i København, mens museets magasin er placeret i Nyrup på Midtsjælland.

Bygningen, udstillingerne, magasinet og de mange installationer er rammerne om museets samling og afgørende for gæsternes oplevelse af historien. Nu søger museet en Facility-medarbejder, der vil være med til at sikre, at rammerne altid er, som gæsterne forventer, og museets genstande fortjener. En medarbejder, som trives med en hverdag, hvor opgaverne spænder lige så vidt som museets samling.

Overblik, fleksibilitet og praktiske opgaver

Nogle dage løser medarbejderen selv en praktisk opgave på museet med skruetrækker og malerpensel i hånden. Andre dage koordinerer vedkommende med serviceleverandører eller flytter paller i magasinet i Nyrup.

Medarbejderen er altid på udkig efter sin næste opgave og steder, hvor vedkommende kan gøre en forskel. Medarbejderen lægger mærke til det, som mangler, og gæsterne vil lægge mærke til resultatet af arbejdet.

Opgaverne vil blandt andet omfatte:

  • Dagligt tilsyn med museets bygninger, tekniske installationer og udearealer
  • Lettere renhold af museets bygninger samt tilsyn med museets rengøringsleverandør og de aftalte standarder
  • Mindre tømrer- og maleropgaver
  • Reparation og vedligeholdelse af inventar
  • Lager- og flyttearbejde i museets magasin
  • Bestilling af materialer, værktøj og reservedele
  • Kontakt og koordinering med håndværkere og serviceleverandører
  • Opfølgning på lovpligtige eftersyn, serviceaftaler og vedligeholdelsesplaner

Faglige kvalifikationer og personlige egenskaber

ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation forestiller sig, at ansøgeren har erfaring som ejendomsfunktionær, vicevært eller fra et relevant håndværksfag. Ansøgeren har en praktisk tilgang til opgaverne, trives med fysisk arbejde og et fokus på kvalitet i opgaveløsningen.

Ydermere lægger museet vægt på, at ansøgeren:

  • har praktisk og håndværksmæssig erfaring
  • har erfaring med bygningsdrift og tekniske installationer
  • har erfaring med koordinering af håndværkere og serviceleverandører
  • har gyldigt kørekort
  • har truckcertifikat til gaffelstabler eller er kvalificeret til at få det

Solid erfaring inden for alle områder er ikke et krav.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Deltid (22–23 timer)
Calendar Icon
Virksomhedens navn ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation
Location Icon
Adresse Øster Allé 3, 2100, København Ø
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Øster Allé 3, 2100, København Ø

Se større kort