I forbindelse med at en af AL Sydbanks erfarne erhvervsrådgivere har valgt at søge nye udfordringer, søger AL Sydbank en ny erhvervsrådgiver til Boligforeningscenter, Øst.
Om stillingenErhvervsrådgiverens kundeportefølje består primært af administrerede og nogle selvadministrerede boligforeninger (andelsboligforeninger, ejerforeninger, haveforeninger og grundejerforeninger), samt samarbejdspartnere i form af ejendomsadministratorer m.fl. i København og omegn.
Rådgivning skal foregå på et højt professionelt niveau ved aktivt at inddrage bankens relevante specialister og rådgivningsværktøjer i forbindelse med rådgivning og salg til kundeporteføljen.
Opbygning og vedligeholdelse af professionelle relationer til boligforeningernes bestyrelser samt boligforeningernes daglige administratorer/byggesagsadministratorer samt øvrige vigtige samarbejdspartnere i form af revisorer, advokater m.fl. på nationalt plan.
Overholdelse af bankens gældende politikker, instrukser og målsætninger er centralt. Derudover er der ansvar for salg til, rådgivning af og risikostyring af kunderne i egen portefølje.
Ansvaret omfatter bl.a.:
- Opbygge, fastholde og udvikle kundeloyalitet
- Opbygge og udvikle kundeporteføljen gennem tiltrækning af nye kunder
- Salg og formidling af bankens produkter og servicetilbud, både direkte til kunderne samt og gennem samarbejdspartnere, herunder professionelle ejendomsadministratorer
- Kreditstyring og risikoovervågning
- Administrative opgaver på boligforeningerne fx løbende opdatering af kundekendskabet.
Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.:
- Proaktiv rådgivning via bankens rådgivningsværktøjer samt inddragelse af relevante specialister
- Udarbejdelse og præsentation af tilbud til kunder med fokus på lønsomhed og efterlevelse af bankens kunde-, kredit- og prispolitik samt gældende koncepter, arbejdsmetoder og rutiner.
- Udarbejde kreditindstillinger og sikring af høj kreditkvalitet i kundeporteføljen
- Generering af leads til bankens øvrige forretningsområder
- Opsøgende salgs- og relations arbejde i henhold til fastsatte målsætninger med henblik på at tiltrække nye kunder, udvikle eksisterende kunderelationer og udbygge kundeporteføljen.
- Deltagelse i markedsføring af AL Sydbank gennem opbygning og vedligeholdelse af relevante netværk samt repræsentation af banken udadtil
- Deltage på messer samt planlægning og afholdelse af kundearrangementer, herunder også på aftener og i weekender
Du har en erhvervsøkonomisk uddannelsesbaggrund som bachelor, HD i regnskab eller finansiering, kandidat eller lignende. Alternativt kan solid praktisk erfaring opveje manglende formel uddannelse.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med eller kendskab til finansielle løsninger til andelsboligforeninger, ejerforeninger, haveforeninger og grundejerforeninger. Du har måske selv boet i en boligforening eller været medlem af en bestyrelse og har derigennem opnået indsigt i foreningernes behov og udfordringer.
Herudover er du:
- Udadvendt og dygtig til at opbygge, udvikle og fastholde stærke relationer
- Initiativrig og forandringsparat
- Arbejder struktureret og har stærke prioriteringsevner
- Tillidsvækkende, empatisk og god til at sætte dig ind i kundens situation og behov
- Selvkørende og i stand til at træffe selvstændige beslutninger
- Vedholdende og forståelse for lange beslutningsprocesser og komplekse kundeforløb
AL Sydbank er blandt Danmarks største banker med hovedsæde i Aabenraa. AL Sydbanks mål er at skabe økonomisk tryghed og udvikling for kunder, lokalsamfund og hinanden. Hos AL Sydbank bliver du en del af et fællesskab med mere end 4.000 kolleger i Danmark og Nordtyskland. AL Sydbank tror på, at stærke relationer skaber de bedste resultater. Derfor bygger AL Sydbank sin kultur på samarbejde, korte beslutningsveje, høj faglighed og et fælles fokus på at gøre tingene effektivt og ordentligt.
AL Sydbank skal være mere for flere gennem relationer, engagerede medarbejdere og aktivt samfundsansvar. Dette opnår AL Sydbank ved at være en nærværende og ansvarlig bank med en stærk fælles kultur, der kan mærkes blandt medarbejderne.
SpørgsmålHar du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Boligforeningsdirektør, Anne Thybjerg på tlf. 5155 6685 eller aht@al-bank.dk.