Erfaren forretningspartner til digital udvikling

Søger du en central rolle i HOFORs digitale transformation? Bliv en erfaren forretningspartner og skab værdi for kunder og samfund.

Erfaren forretningspartner til digital udvikling

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Digitalisering spiller en stadig større rolle i udviklingen af HOFORs forretning og evne til at skabe værdi for kunderne, samfundet og organisationen. HOFOR søger derfor en erfaren og forretningsorienteret digital forretningspartner, der kan arbejde strategisk med HOFORs fagområder og tage medejerskab for den digitale udvikling og transformation.

Understøttelse af udvikling og implementering af digitale initiativer
Som HOFORs nye forretningspartner opbygger du en solid forståelse for fagområdets strategi, mål og udfordringer. Du identificerer digitale muligheder, omsætter behov til konkrete handlingsplaner og følger initiativerne fra idé til implementering og gevinstrealisering. Samtidig sikrer du de rette involveringer, skaber overblik over prioriteringer og hjælper med at sætte retning for løsninger og udviklingsindsatser på tværs af forretning og udviklingsteams.

Dine opgaver bliver at:

  • Rådgive ledere og nøglepersoner om digitale muligheder og omsætte strategi, mål og udfordringer til klare prioriteringer
  • Udfordre og kvalificere behov, løsninger og arbejdsgange med fokus på effekt, forretningsværdi og gennemførlighed
  • Udarbejde beslutningsgrundlag, business cases og anbefalinger, der gør det tydeligt, hvad der skal prioriteres og hvorfor
  • Drive digitale handlingsplaner og udviklingsforløb fra idé og behov til implementeret løsning og realiseret værdi
  • Skabe overblik og fremdrift i fagområdets digitale pipeline og sikre sammenhæng med strategi, arkitektur, sikkerhed og governance
  • Lede tværgående processer og projekter med mange interessenter, herunder facilitere workshops, prioritere backlog og følge op på fremdrift, risici og gevinster

Erfaring med strategisk rådgivning
Du har erfaring fra et konsulenthus, en strategifunktion eller som forretningsudvikler i en større organisation med komplekse udviklings- og digitaliseringsopgaver. Det vigtigste er dog, at du kan dokumentere, hvordan du har skabt retning, fremdrift og resultater i praksis.

Du tager tydeligt ansvar for fremdrift og kan skabe retning i situationer, hvor behov, roller og løsninger endnu ikke er fuldt afklarede. Du kan udfordre ledelsen konstruktivt og samtidig opbygge den tillid og opbakning, der er nødvendig for at gennemføre forandringer.

Derudover forestiller HOFOR sig, at du:

  • Har solid erfaring med strategisk rådgivning, digitalisering, management consulting eller forretningsudvikling
  • Har erfaring med at rådgive ledere og udarbejde beslutningsgrundlag på strategisk og taktisk niveau
  • Har forståelse for IT, data og digitale løsninger uden nødvendigvis at være teknisk specialist
  • Har projektlederegenskaber og kan sikre fremdrift i tværgående initiativer med mange interessenter og afhængigheder
  • Kan vurdere initiativer ud fra forretningsværdi, økonomi, risici og organisatoriske konsekvenser
  • Skaber gode relationer, følgeskab og resultater uden nødvendigvis at have formelt ledelsesansvar

Dine dygtige kolleger er klar til at byde dig velkommen
Du bliver en del af teamet Partnere & LCM, som består af dygtige specialister, der hjælper forretningen på den digitale rejse, med bred viden inden for Lifecycle Management, forandringsledelse og procesudvikling. Derudover bliver du også en del af et større Digitaliseringsområde med mere end 180 medarbejdere, der spænder bredt fra IT-sikkerhed og arkitektur til SRO og datamanagement.

HOFOR har et fleksibelt arbejdsmiljø og giver plads og mulighed for hjemmearbejde efter aftale med nærmeste leder. Hos HOFOR er der plads til dig, og til at du har et bæredygtigt arbejdsliv.

Du kan læse mere om HOFORs medarbejdergoder her.

Sådan bliver du HOFORs kollega
Er du klar til nye muligheder, så ser HOFOR frem til at høre fra dig senest den 2. oktober. HOFOR vil gerne gøre det nemt for dig at søge HOFORs stilling. Du skal derfor ikke skrive en ansøgning, men blot sende dit CV, hvor du sætter nogle ord på din motivation.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn HOFOR
Location Icon
Adresse Ørestads Boulevard 35, 2300, København S
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Ørestads Boulevard 35, 2300, København S

Se større kort