Byens Skole søger pr. 1. september, eller snarest derefter, en ny medarbejder til en stilling som, afhængig af ansøgerens profil, kan sammensættes lidt forskelligt. Byens Skole har en deltidsstilling på 23 timer, som indeholder musikundervisning på Byens Skoles mellemtrin og i indskolingen og støttetimer på mellemtrinet.
Derudover er der mulighed for at supplere stillingen med timer i Byens Skoles egen musikskole.
Byens Skole har 460 nysgerrige elever fra bh. kl. til 9. kl. Skolen er organiseret i teams og tredelt med en afdelingsleder i hver afdeling.
Skolegangen inkluderer et attraktivt fritidstilbud i form af SFO/Klub og Rytmisk Skole samt et konstruktivt samarbejde mellem lærere og pædagoger.
Som støtte/skolepædagog er du fortrinsvis tilknyttet en årgang og har et tæt samarbejde med lærerne om de opgaver, der skal løftes i forhold til både hele klasser og enkelte elever.
Byens Skole vægter faglighed, kreative aktiviteter og musik højt og har musik fra bh. kl. til 9. kl. – i overbygningen som delehold.
Byens Skole har åbne musiklokaler og kor i frikvarterne samt Rytmisk Skole, hvor der udbydes instrumentundervisning og samspil i forskellige konstellationer til alle elever fra 4. klasse.
Stærk profil og ildsjæl- Du er velfunderet i rytmisk musik og brænder for musikundervisningen både med hele klasser, i forskellige samspilssituationer og med eleverne enkeltvis til instrumentundervisning.
- Du kan skabe begejstring og interesse for dine fag hos eleverne, ligesom du involverer dig aktivt i skolens liv og gør en forskel i elevernes hverdag.
- Du opfatter samarbejde med mange forskellige mennesker som et plus, ligesom du helt naturligt går forrest inden for dine fagområder.
For at komme i betragtning til stillingen skal du kunne tilbyde:
- Musikundervisning på alle klassetrin
- Samspil og instrumentundervisning i Rytmisk Skole.
- Pædagogisk støtte i skolen til både klasser, grupper og enkeltelever
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC samt en attraktiv lokalløn.
Byens Skole ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at børn, forældre og medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
Byens Skole skal have din ansøgning på mm@byensskole.dk hurtigst muligt og senest onsdag den 26. august. Der vil blive afholdt samtaler umiddelbart herefter.
Du kan få flere oplysninger om stillingen og skolen på www.byens-skole.dk eller ved at kontakte skoleleder Morten May på 21125590 eller viceskoleleder Alec Karlsson på 26115549.
Byens Skole er Danmarks største lilleskole og altså en fri grundskole. Byens Skole ligger i Valby, er tosporet og har ca. 465 elever.