Er du en dygtig og serviceminded vagt og kunne du tænke dig at arbejde på en unik arbejdsplads med fantastiske rammer? Så er du muligvis vores kommende kollega (deltidsstilling)

Det Kgl. Bibliotek søger en serviceminded deltidsvagt til en unik arbejdsplads. Bidrag til sikringen af kulturarven i hjertet af København.

Er du en dygtig og serviceminded vagt og kunne du tænke dig at arbejde på en unik arbejdsplads med fantastiske rammer? Så er du muligvis vores kommende kollega (deltidsstilling)

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Det Kgl. Biblioteks Sikringsafdeling søger en fagligt dygtig og erfaren deltidsansat visitationsvagt. Du bliver del af et specialteam i Det Kgl. Biblioteks Sikringsafdeling.

Din opgave bliver, gennem grundigt visitationsarbejde, at medvirke til at sikre den danske kulturarv samt en særlig kulturel seværdighed.

Jobbet

Jobbet indebærer to primære opgaver, hvor du:

  • På en imødekommende måde visiterer brugere på deres vej ind og ud af Det Kgl. Biblioteks Forskningslæsesal i Den Sorte Diamant. Opgaven bidrager til, at Det Kgl. Biblioteks kulturarvsmaterialer kan stilles til rådighed for dem, der måtte have interesse og behov for at arbejde med de fysiske materialer og bøger fra Det Kgl. Biblioteks samlinger.
  • Varetager sikringsopgaverne på en særlig kulturel seværdighed. Du bidrager til at gøre seværdigheden til et trygt miljø, så gæsterne føler sig vejledt og taget godt imod.
  • Roterer mellem disse funktioner og får en afvekslende arbejdsdag.
  • Får stor kontaktflade til bibliotekets brugere, dine nærmeste vagtkollegaer, Det Kgl. Biblioteks Kontrolcentral og stedets øvrige ansatte.

Arbejdsopgaver

Arbejdsopgaverne omhandler:

  • Åbning og lukning af læsesal og publikumsområde.
  • Visitation, scanning og adgangskontrol af gæster.
  • Servicevagt.
  • TV-overvågning.
  • Lejlighedsvise arrangementsvagter mv.
  • Generelle forebyggende opgaver.
  • Førstehjælpsindsats ved personskader eller sygdom.
  • Øvrigt forefaldende arbejde.

Kvalifikationer

Det Kgl. Bibliotek forventer, at:

  • Du er dygtig, præsentabel og ansvarsbevidst med et højt serviceniveau.
  • Du er imødekommende i din daglige kontakt med mange gæster, medarbejdere og leverandører.
  • Du sætter en ære i at være stabil og punktlig.
  • Du er menneskekender og har situationsfornemmelse, så du kan udvise naturlig autoritet på en venlig måde.
  • Du er en teamplayer og kan indgå i et konstruktivt samarbejde med dine vagtkolleger og øvrige medarbejdere.
  • Du behersker dansk i skrift og tale, da du dagligt kommer til at udarbejde rapporter mv.
  • Du kommunikerer ubesværet på engelsk, da Det Kgl. Bibliotek har internationale besøgende.
  • Du er vant til at kommunikere og arbejde via IT.
  • Du bevarer overblikket i hektiske situationer og er rolig og handlingsorienteret.
  • Du har gennemført grundkursus for vagtfunktionærer og kan opnå sikkerhedsgodkendelse til HEMMELIG.

Du får den nødvendige oplæring til opgaven, som består af intern og ekstern uddannelse.

Løn og ansættelsesvilkår

Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale for vagtfunktionærer i staten mv.

Opgaverne som deltidsvagt på Det Kgl. Bibliotek kræver særlige kompetencer, både dem du selv har med, og dem som oplæringsforløbet vil give dig. Derfor er der et kompetencetrin ud over den overenskomstmæssige løn, der honoreres efter endt uddannelse, og som typisk vil tage 3-4 måneder.

Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til Hemmeligt, og at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse i løbet af ansættelsen.

Arbejdstiden er i dagstimerne såvel hverdage som weekender. Der er mulighed for at påtage sig enkelte ekstravagter i forbindelse med afvikling af arrangementer. Du bliver ansat på deltid og kommer til at indgå i fast rul med dine kolleger. Det Kgl. Bibliotek tilstræber at planlægge din tjeneste langt ud i fremtiden, så du får mulighed for at planlægge din fritid bedst muligt.

Ansættelsen er på 20 timer ugentligt inklusiv frokostpause.

Ansættelsessted er Det Kgl. Bibliotek, Søren Kierkegaards Plads 1, 1221 København.

Praktiske oplysninger

Vedlæg din ansøgning, CV, kursusbeviser mv. og eventuelle anbefalinger.

Ansøgningen skal være modtaget senest den 23. august 2026.

Det Kgl. Bibliotek indkalder løbende til samtaler.

Alle kvalificerede, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge.

Det Kgl. Bibliotek er Danmarks nationale bibliotek. Mere end 800 medarbejdere er optaget af at bevare og formidle kulturarv og sikre viden til uddannelse, forskning, oplysning og oplevelse.

Et bredt publikum besøger hver dag Det Kgl. Biblioteks mange betjeningssteder, og endnu flere benytter de digitale kanaler og services. Biblioteket hører under Kulturministeriet og omsætter årligt for ca. 1 mia. kr.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Deltid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Det Kgl. Bibliotek
Location Icon
Adresse Søren Kierkegaards Plads 1, 1016, København K
Se stillingsopslag