Er du den nye eksekveringsstærke sekretær for styrelsesdirektøren, vi søger?

Skattestyrelsen søger en erfaren og proaktiv sekretær til styrelsesdirektøren. Vil du optimere hverdagen for topledelsen i Danmarks største styrelse?

Er du den nye eksekveringsstærke sekretær for styrelsesdirektøren, vi søger?

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Kan du navigere på tværs af en stor, kompleks organisation, hvor ingen dage er ens? Formår du at være på forkant med styrelsesdirektørens behov, og mestrer du koordination og samarbejde? Så er du måske Skattestyrelsens nye kollega.

Om stillingen
Din fornemste opgave er at optimere hverdagen for Skattestyrelsens styrelsesdirektør, så han kan fokusere på at stå i spidsen for Skattestyrelsen, der er Danmarks største styrelse. Du bliver en del af Direktionssekretariatet, hvor du sammen med knap 10 andre kolleger vil stå for betjening af styrelsesdirektøren.

Dine primære ansvarsområder:

  • Strategisk kalender- og mødestyring: Du optimerer komplekse kalendere, prioriterer skarpt i henvendelser og sikrer den mest effektive tidsudnyttelse for styrelsesdirektøren.
  • Mødeforberedelse på højt niveau: Du samler, strukturerer og kvalitetssikrer komplekst mødemateriale (herunder digitale dagsmapper) og følger proaktivt op på handlingspunkter.
  • Informations- og dokumentstyring: Du håndterer fortrolig korrespondance og sikrer, at vigtig viden journaliseres korrekt og altid er let tilgængelig.
  • Operationel support: Du koordinerer logistik, direktionsmøder, rejser, konferencer og gæstehåndtering med øje for den mindste detalje.
  • Ud over faste ansvarsområder kan Skattestyrelsen tilpasse opgaver ud fra det, du brænder for og er dygtig til.

Skattestyrelsen søger en profil ud over det sædvanlige
Dette job kræver mere end traditionelle kontorkompetencer. Skattestyrelsen leder efter en ambitiøs profil med den rette personlighed, der trives med et stort professionelt ansvar, har gode samarbejdsevner, trives i travlhed og mestrer det relationelle arbejde til fulde.

Om dine kvalifikationer og baggrund:

  • Du har en kontoruddannelse eller anden relevant uddannelsesmæssig baggrund og solid, dokumenteret erfaring som ledelsessekretær, meget gerne fra en politisk styret organisation, centraladministrationen eller en større, kompleks virksomhed.
  • Du er serviceminded, proaktiv og har et skarpt blik for, hvordan du i hverdagen kan hjælpe og aflaste bedst muligt.
  • Du er pligtopfyldende og følger helt naturligt op på dine opgaver, så intet tabes mellem to stole.
  • Du er god til at skabe relationer og besidder en stærk situationsfornemmelse, der gør, at du kan begå dig ubesværet på alle niveauer i en organisation – fra topchefer til eksterne parter.
  • Du har en høj integritet og udviser absolut diskretion i omgangen med fortrolige oplysninger.
  • Du har stærke digitale kompetencer, og erfaring med Workzone og Outlook er en stor fordel.

Hvad Skattestyrelsen tilbyder den rette kandidat
Skattestyrelsen tilbyder en spændende sekretærstilling i centraladministrationen, hvor du får en unik indsigt i politiske processer og kommer til at arbejde tæt på beslutningstagerne i Danmarks største styrelse med en vigtig samfundsopgave. Du vil opleve en hverdag præget af høj faglighed, dedikerede kolleger og rig mulighed for at præge og optimere fælles arbejdsgange.

Direktionssekretariatet er styrelsesdirektørens forkontor og tæt på styrelsens øverste ledelse. Direktionssekretariatet står blandt andet for kontakten mellem Skattestyrelsen og Skatte- og Vækstministeriets departement, mødeforberedelse, kalenderstyring, planlægning og koordinering af direktions- og underdirektørmøder og andre faste processer omkring ledelsen. Derudover bidrager Direktionssekretariatet til styrelsens strategi- og policyarbejde.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med fokus på din motivation for jobbet og medsend CV samt eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest torsdag den 24. september 2026. Samtaler afholdes løbende, og tiltrædelse er den 1. november eller hurtigst muligt efter aftale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Simon Humberto Krog på telefon 7237 1876 eller mail: simon.humberto.krog@sktst.dk.

Der kan indgå en personprofil og en logisk analyse i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Der vil forud for ansættelse blive indhentet referencer og straffeattest.

Hvis du går videre til ansættelse i rekrutteringsforløbet, skal du være opmærksom på, at Skattestyrelsen undersøger, om du har gæld, der er sendt til inddrivelse hos det offentlige. Skattestyrelsen undersøger ligeledes, om du har afgjorte kontrol- og/eller straffesager på skatte- og afgiftsområdet. Din ansættelse sker under forudsætning af, at Skattestyrelsen ikke finder oplysninger om dig, der er uforenelige med en ansættelse i Skatte- og Vækstministeriets koncern.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet.

Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriets koncern med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Hannemanns Allé 25, 2300 København S.

Skat er ikke enkelt. Derfor har Skattestyrelsen brug for dig.

I Skattestyrelsen bliver du en del af et fagligt og mangfoldigt fællesskab, hvor du får ansvar, udvikler dig gennem komplekse opgaver og får tæt sparring med dygtige kolleger – alt sammen inden for fleksible rammer.

Skattestyrelsen lægger vægt på at understøtte fleksible arbejdsvilkår, og rammerne for arbejdstilrettelæggelsen drøftes mellem leder og medarbejder med udgangspunkt i den samlede opgaveløsning.

Din udvikling betyder meget for Skattestyrelsen, og hos Skattestyrelsen får du gode muligheder for læring og en karrierevej, der er fleksibel og tilpasset dig, uanset hvor i livet du befinder dig.

Skattestyrelsen samarbejder på tværs af generationer, uddannelser, baggrunde og landsdele om at løse sin kerneopgave. Skattestyrelsens opgaver kræver viden, ekspertise og fordybelse. Din læringskurve vil derfor være stejl, og du styrker din faglighed og opbygger kompetencer, der følger dig videre i dit arbejdsliv.

Skattestyrelsen spiller en vigtig rolle i samfundet ved at sørge for, at ingen betaler hverken for meget eller for lidt i skat. Det er ikke en enkel opgave, men den er vigtig, og Skattestyrelsen er stolt af at sikre finansieringen af den offentlige sektor. Skat er alles ansvar – og så er det Skattestyrelsens arbejde. Og det kan også blive dit.

Skattestyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Skattestyrelsen
Location Icon
Adresse Hannemanns Allé 25, 2300, København S
Calendar Icon
Kontaktperson Simon Humberto Krog
Email Icon
Email simon.humberto.krog@sktst.dk
phone Icon
Telefon 7237 1876
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Hannemanns Allé 25, 2300, København S

Se større kort