Entusiastisk Luftfartsinspektør til privatflyveområdet

Brænder du for privatflyveområdet? Trafikstyrelsen søger en entusiastisk luftfartsinspektør til at arbejde med GA, klubber og unioner.

Entusiastisk Luftfartsinspektør til privatflyveområdet

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Brænder du for GA-området? Kunne du tænke dig at arbejde med blandt andet privat flyvning, klubber og unioner? Har du interesse for forvaltning, hvor tilsyn og tæt kontakt med ”kunderne” er i højsædet? Så er det muligvis dig, Trafikstyrelsen er på udkig efter.

Trafikstyrelsens OPS-afdeling søger netop nu en luftfartsinspektør, der har lyst til at arbejde med hele det private flyveområde. Du vil komme til at arbejde i et kontor, der i daglig tale kaldes OPS-afdelingen. Kontoret består af 23 medarbejdere med baggrunde som piloter, jurister og andre eksperter inden for det flyvemæssige område.

Dine væsentligste arbejdsopgaver:

  • Planlægning og udførelse af tilsyn og flyveinspektioner af danske ”ikke-erhvervsmæssige luftfartsoperatører” – herunder klubber og unioner.
  • Modtagelse og sagsbehandling af deklarationer i forbindelse med ”ikke-erhvervsmæssige luftfartsoperatører”.
  • Sagsbehandling af operativt relaterede henvendelser fra ”ikke-erhvervsmæssige luftfartsoperatører”, organisationer og enkeltpersoner.
  • Godkendelse af procedurer og risikovurderinger ved flyveoperationer med høj risiko.
  • Bidrage til fortolkning af og udarbejdelse af love og regler.
  • Deltagelse i både nationalt og internationalt samarbejde.
  • Deltagelse i tværfaglige opgaver inden for luftfart.

Hvem er Trafikstyrelsen?
Trafikstyrelsen er en styrelse under By-, Land- og Transportministeriet. I Kontor for Luftfart er der cirka 110 medarbejdere, der arbejder med alle områder inden for luftfart og spænder over en bred gruppe af fagligheder, fra flymekanikere, piloter, flyveledere, jurister med flere.

Trafikstyrelsen lægger vægt på, at der holdes en høj faglig kvalitet og tilbyder i den forbindelse løbende deltagelse i relevante fagspecifikke kurser. Nye medarbejdere bliver grundigt uddannet i europæisk og international luftfartslovgivning – både på kurser i Danmark og i udlandet (EU).

Er du den, Trafikstyrelsen søger?
Trafikstyrelsen søger en kollega med erfaring som pilot på fastvingede fly, gerne også på helikoptere. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra GA-segmentet og gerne fra flyveklubber og unioner. Du skal have lyst til at være den moderne embedsmand, som kan sætte et positivt aftryk på branchen. Herudover lægger Trafikstyrelsen vægt på, at du har:

  • Gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner på dansk og engelsk.
  • Gode samarbejdsevner, men at du også kan arbejde selvstændigt og proaktivt.
  • Gode kompetencer inden for IT.
  • Gode evner for struktureret sagsbehandling.
  • Interesse i at blive videreuddannet inden for luftfart og tilhørende regler.

Det får du hos Trafikstyrelsen
Trafikstyrelsen har et arbejdsmiljø præget af en høj faglig stolthed, et godt samarbejdsklima og stor fleksibilitet, herunder mulighed for hjemmearbejde. Det er vigtigt for Trafikstyrelsen, at du prioriterer samarbejde i hverdagen og evner at skabe god dialog på tværs af forskellige faggrupper.

Når Trafikstyrelsen siger, at Trafikstyrelsen er en fleksibel arbejdsplads, hvor det er vigtigt, at Trafikstyrelsens medarbejdere oplever balance mellem arbejdstid og fritid, så mener Trafikstyrelsen det. Trafikstyrelsens fikstid er klokken 9-14 og klokken 10-14 om mandagen. Det er i dette tidsrum, Trafikstyrelsen forventer, at du er tilgængelig og arbejder.

Hvis du arbejder mere end 37 timer om ugen, opsparer du flekstid. Den opsparede flekstid kan du afvikle som hele eller halve fleksdage eller for eksempel ved at arbejde kortere dage i en periode. Generelt har du gode muligheder for selv at planlægge og administrere din arbejdsdag. Derudover kan du arbejde hjemme to dage om ugen, hvis dine opgaver tillader det.

Trafikstyrelsen er en arbejdsplads, der rummer alt fra småbørnsforældre til medarbejdere, der er i karrierens efterår. Derfor giver Trafikstyrelsen dig mulighed for tilpassede arbejdstider, orlov, fleksjob, plustid og nedsat arbejdstid, hvis det er det, du har brug for.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation.

Stillingen forventes besat i henhold til TRF-overenskomsten. Du ansættes i henhold til den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og CO10 samt organisationsaftalen mellem Finansministeriet og CO10 for visse specialister og ledere på Transportministeriets område. Stillingen er som udgangspunkt indplaceret i løngruppe 3.

Den endelige løn fastsættes på baggrund af din erfaring og dine kvalifikationer. Den samlede løn består af basisløn, eventuelle kvalifikationstillæg, eventuelle lokale tillæg og et pensionsbidrag på 18,4 %.

Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til niveauet 'FORTROLIGT' og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.

Trafikstyrelsen har kontorer på Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, centralt beliggende i København ved Dybbølsbro Station. Stillingen indebærer lidt rejseaktivitet.

Yderligere information
Du kan få mere at vide om stillingen hos teamleder Niels Bruen Albertsen på telefon 4178 0343 eller teamleder Jens Hansen på telefon 4178 0324. Har du spørgsmål vedrørende ansættelsesforhold og proces, kan du henvende dig til HR-konsulent Natasja Gerval Brabo på telefon +45 41 78 05 22.

Vil du være en del af Trafikstyrelsen?
Så send din ansøgning nu og senest den 27. september. Der kan forekomme test og case i rekrutteringsforløbet. Samtaler forventes afholdt i uge 41 og 42.

Trafikstyrelsen ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer Trafikstyrelsen alle interesserede uanset alder, køn, etnicitet eller religion til at søge.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Trafikstyrelsen er en styrelse under By-, Land- og Transportministeriet. Trafikstyrelsen har ansvar og opgaver på tværs af transportformerne jernbane, luftfart og havne, og Trafikstyrelsens kerneområder er tilsyn og regulering af transportområderne. Trafikstyrelsen har en bred opgaveportefølje, der er placeret mellem det politiske niveau og branchernes virksomheder.

I styrelsen har Trafikstyrelsen mange forskellige faggrupper og udgør derfor en bred vifte af specialister og generalister. Trafikstyrelsen sætter pris på høj faglig kvalitet, vidensdeling og et godt kollegaskab. Trafikstyrelsen lægger samtidig vægt på at sikre en arbejdsdag, der giver plads til fritid og familieliv.

Du kan læse mere om Trafikstyrelsen på trafikstyrelsen.dk.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Trafikstyrelsen
Location Icon
Adresse Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577, København V
Calendar Icon
Kontaktperson Natasja Gerval Brabo
phone Icon
Telefon +45 41 78 05 22
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577, København V

Se større kort