Ordningen
Jobbet består af samvær med en 12-årig glad og aktiv pige, der bor med sin mor og storesøster i København S.
Pigen har diagnosen infantil autisme og mental retardering. Hun er nonverbal, men forstår korte sætninger og guidning. Under timerne sammen kan aflasteren tage med pigen på legepladser, læse bøger eller tegne hjemme.
Hvem søger Olivia Danmark?
Den rette kandidat har interesse for børn og trives rigtig godt med at lege og hygge med dem. Som person skal kandidaten desuden være empatisk, tålmodig og besidde menneskelig respekt. Disse egenskaber medvirker til, at aflasteren kan indgå naturligt i et hjem med ydmyghed og situationsfornemmelse.
Pigen forstår kinesisk, dansk og engelsk. Det er en fordel, hvis aflasteren også kan engelsk, da kommunikation med moren primært vil foregå på engelsk.
Familien har desuden en stor og glad golden retriever ved navn Lucky.
Ansættelse og vagter
Familien har en bevilling på 45 timer pr. måned. Moren ønsker primært at placere timerne, når hun arbejder.
Vagterne aftales nærmere med moren, men er som udgangspunkt to weekender om måneden, både lørdag og søndag i tidsrummet kl. 10-17. Derudover er der vagt hver tirsdag kl. 16.30-21.30.
Som ansat hos Olivia Danmark bliver aflasteren omfattet af overenskomst med FOA og er derfor sikret en række grundvilkår. Aflasteren bliver aflønnet på løntrin 15, hvilket svarer til en grundløn på omkring 165 kr. i timen samt tillæg efter kl. 17 og i weekenden.
Ansøgning og kontakt
Interesserede bør ansøge stillingen hurtigst muligt, da Olivia Danmark kalder løbende til samtale.