Hvidovre Kommune søger en engageret medarbejder til sit isstadion ved Frihedens Idrætscenter. Stillingen er normeret til 37 timer i gennemsnit pr. uge. Arbejdet foregår i tidsrummet mellem kl. 15.30-23.30 i hverdagene, hvor man vil have fri hver weekend.
Ansættelsen er en tidsbegrænset ansættelse i skøjtehallens åbningsperiode – fra ca. d. 1. september 2026 til d. 30. marts 2027.
Frihedens Idrætscenter består af to skøjtehaller, en curlinghal, svømmehal, idrætshal, motionslokale, bordtennislokale samt et skydelokale. Skøjtehallerne benyttes af mange forskellige brugere fra skøjteklubben og ishockeyklubben, samt brugere, der kommer og løber på skøjter i den offentlige åbningstid.
I Frihedens Idrætscenter er der i alt ca. 15 fastansatte engagerede medarbejdere, og i skøjtehallerne er der ca. 7 medarbejdere.
Du kan forvente en uformel omgangstone, og et af nøgleordene er gensidig tillid, hvor du selv er med til at planlægge dine arbejdsopgaver.
Arbejdsopgaver:
- Isbearbejdning (kørsel med ismaskine)
- Rengøring af hallen, omklædningsrum, toiletter og bruserum
- Udføre mindre håndværkeropgaver
- Holde opsyn med offentlige brugere og klubbernes træning samt kampe
Kvalifikationer:
- Gerne erfaring med isbearbejdning (kørsel af ismaskine)
- Positivt sind og samarbejdsvillighed
- Evne til at arbejde i et team af servicemedarbejdere
- Serviceminded
Ansættelsesvilkår
Startdato: 15. september 2026 eller efter nærmere aftale.
Ansættelse efter overenskomst mellem KL og FOA.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Halinspektør Flemming Hansen på tlf. 50843993.
Ansøgning
Ansøgningsfrist: torsdag d. 1. september 2026.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 36.
I Hvidovre Kommune bygger samarbejdet på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke. Engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer nye idéer og god service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.
Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen.
Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle til at søge uanset køn, alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund.