Engageret ejendomsmæglertrainee søges til home Søborg og Dyssegård

Drømmer du om en karriere, hvor ikke to dage er ens? home Søborg og Dyssegård søger en engageret ejendomsmæglertrainee.

Engageret ejendomsmæglertrainee søges til home Søborg og Dyssegård

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Drømmer du om en karriere, hvor ikke to dage er ens? Har du lyst til at uddanne dig og suge praktisk erfaring til dig hos en af landets førende ejendomsmæglerkæder?

home Søborg og Dyssegård søger måske netop dig som ny salgstrainee.

En flyvende start på din mæglerkarriere

Som ny salgstrainee vil du få base i homes forretning i Søborg. Her står et stærkt hold af erfarne kolleger klar til at tage godt imod dig.

home sørger for at skræddersy dit forløb i forhold til dit skoleophold (f.eks. finansøkonom, finansbachelor eller akademiuddannelsen i finansiel rådgivning) og sikrer, at du får hands-on erfaring fra dag ét.

Dine primære opgaver bliver blandt andet:

  • Fremvisninger og åbent hus-arrangementer
  • Løbende opfølgning og tæt dialog med både købere og sælgere
  • Generel support til mæglerne i en tempofyldt hverdag
  • Håndtering af administrative og diverse ad hoc opgaver

Hos home får du:

  • De bedste kolleger: Et arbejdsmiljø med højt humør, uformel omgangstone og stort fokus på trivsel.
  • Gode fremtidsmuligheder: Et struktureret traineeforløb, der ruster dig til en fast stilling som ejendomsmægler efter endt uddannelse.
  • Branchens bedste oplæring: Sparring fra mæglere med mange års erfaring og et højt fagligt niveau.
  • Attraktive vilkår: En lønpakke, der matcher dine kvalifikationer, med mulighed for provision samt en fleksibel hverdag.

Hvem er du?

  • Har afsluttet en gymnasial uddannelse (HHX, STX, HTX) og evt. er i gang med/har afsluttet finansøkonom/finansbachelor el.lign.
  • Er udadvendt, smilende og elsker at yde sublim kundeservice.
  • Er målrettet, flittig og tager ansvar for egne opgaver.
  • Bevarer overblikket – også når telefonerne ringer, og der er travlt i butikken.
  • Har kørekort og egen bil til rådighed.

Har du mod på at blive homes nye trainee?

Så send home din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via nedenstående link. home afholder samtaler løbende og lukker processen, så snart den rette kandidat er fundet.

home glæder sig til at høre fra dig!

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Trainee
Calendar Icon
Virksomhedens navn home
Location Icon
Adresse 2860 Søborg, 2870 Dyssegård
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

2860 Søborg, 2870 Dyssegård

Se større kort