Energistyrelsen søger en medarbejder til tilsyn med beredskab i energisektoren

Er du klar til at spille en nøglerolle i Danmarks beredskab? Energistyrelsen søger en engageret medarbejder til at føre tilsyn med energisektorens kritiske infrastruktur.

Energistyrelsen søger en medarbejder til tilsyn med beredskab i energisektoren

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vil du være med til at styrke Danmarks beredskab og sikre en robust forsyning i en tid med stigende geopolitiske trusler? Så søger Energistyrelsen en kollega.

Om Energistyrelsen. Du bliver en del af tilsynsteamet, der fører tilsyn med beredskabsplanlægningen for el-, naturgas-, fjernvarme-, fjernkøling- og oliesektorerne, således at der er strøm i kontakten, varmt i stuerne, gas i rørene og olieprodukter i tankene til gavn for borgere og virksomheder.

I beredskabsenheden arbejder Energistyrelsen således med at opretholde og videreføre de væsentligste dele af samfundets energiforsyning til dagligt og i krisesituationer. Styrelsen er sektoransvarligmyndighed på energiområdet og varetager de overordnede, koordinerende og regulerende beredskabsopgaver i energisektorerne.

Energistyrelsen samarbejder med virksomhederne, Energinet, Foreningen af Danske Olieberedskabslagre, Center for Cybersikkerhed, Rigspolitiet, andre myndigheder samt internationale organisationer som EU, NATO og det Internationale Energi Agentur.

Energistyrelsen er en fagligt bredt sammensat enhed, som lægger vægt på at kombinere flere forskellige fagligheder og lære af hinanden.

Om jobbet. Du kommer til at bidrage til sagsbehandling af energivirksomhedernes planer og rapporter – og ikke mindst kommer du til at deltage i tilsynene med virksomhederne. Sammen med de øvrige i tilsynsteamet vil du være med til at sikre et passende højt niveau af organisatorisk beredskab, cybersikkerhed og fysisk sikring hos virksomhederne i energisektoren.

Du vil få selvstændige opgaver, men vil ofte arbejde tæt sammen med kollegerne i enheden. Opgaverne kan for eksempel være:

  • Godkendelse af beredskabsplaner
  • Tilsyn med virksomhederne ved fysiske besøg, hvor deres beredskabsarbejde vurderes via stikprøver
  • Udarbejdelse af scenarier til virksomhedernes risikoanalyser
  • Deltagelse i udviklingsarbejdet i sektoren i forhold til løbende at sikre et passende højt niveau for organisatorisk beredskab, cybersikkerhed og fysisk sikring
  • Samarbejde med sektoren og med relevante myndigheder omkring udvikling af området

Energistyrelsen tilbyder en spændende og fleksibel hverdag i et uformelt miljø med gode kolleger, høj faglighed og stort engagement. Hos Energistyrelsen er godt humør og samarbejde vigtigt – også når tempoet er højt.

Energistyrelsen lægger vægt på et stærkt socialt fællesskab, og du får mulighed for at deltage i fredagsbarer samt sociale og faglige arrangementer på tværs af enheden og styrelsen.

Om dig. Der kan være flere indgange til stillingen, og din baggrund kan være bred. Du kan både være nyuddannet eller have flere års erfaring.

Det afgørende er, at du er fagligt nysgerrig og motiveret for at udvikle dig. Dine kompetencer kan være opnået gennem uddannelse, erhvervserfaring eller en mere praktisk karrierevej.

Du har interesse for cybersikkerhed og beredskab og trives med at arbejde med komplekse problemstillinger. Du har især lyst til at lære mere om cybersikkerhed i energisektoren. Samtidig værdsætter du samarbejde og sparring og kan navigere i sager med mange facetter og interessenter.

Energistyrelsen lægger endvidere vægt på, at du:

  • Har kendskab til rammeværktøjer såsom ISO 27001, IEC 62443
  • Har interesse for og gerne kendskab til sikkerhed inden for industrielle kontrolsystemer
  • Har interesse for udviklingen i truslerne mod energisektoren og andre samfundskritiske sektorer, herunder cybertrusler og hybride trusler
  • Er samarbejdsorienteret og kan lide at vende komplekse problemstillinger med dine kolleger
  • Arbejder selvstændigt og er proaktiv i din opgaveløsning.
  • Har gå-på-mod og lyst til at lære og udvikle dig

Tidligere erfaring med el-, fjernvarme-, olie- eller naturgassektorerne vil være en fordel, men ikke en forudsætning. Det samme vil erfaring med tilsynsarbejde inden for beredskab og cybersikkerhed i andre kritiske samfundssektorer.

Du skal kunne dansk på et tilstrækkeligt højt niveau til både at kunne indgå i en faglig dialog med virksomhederne på tilsyn og til at kunne skrive afgørelser og rapporter.

Løn- og ansættelsesvilkår. Ansættelse og aflønning sker, afhængigt af din uddannelse, i henhold til overenskomsten for akademikere i staten indgået mellem AC og Finansministeriet eller HK’s overenskomst for kontorfunktionærer i staten. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til HEM og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til enhedschef Malene Hein Nybroe på telefon 33922440 eller mail mahn@ens.dk. Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Sådan ansøger du. Du søger via www.ens.dk/job. Benyt funktionen "Søg stillingen" på stillingsopslaget.

Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inklusiv karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest den 26. oktober 2026. Der afholdes samtaler i uge 46, 2026. Forventet startdato er den 1. januar 2027.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 26.10.2026
Calendar Icon
Ansættelsesdato 1.1.2027
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Energistyrelsen
Location Icon
Adresse Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577, København V
Calendar Icon
Kontaktperson Malene Hein Nybroe
Email Icon
Email mahn@ens.dk
phone Icon
Telefon 33922440
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577, København V

Se større kort