Mulighed for at bidrage til et tryggere Danmark og arbejde med projekter i alle størrelser
L-Brand & Teknik ApS er eksperter inden for automatisk brandalarmering og varsling, herunder ABA-, ABDL-, AVA- og ABV-anlæg. Virksomheden har hele Danmark som arbejdsplads og udfører både små opgaver, der kan tage et par timer eller dage, samt store projekter, der kan vare flere måneder.
Installation, vedligehold, reparation og meget andet
Hvis den nye medarbejder tildeles en større opgave, som kræver flere hænder, kører vedkommende sammen med en kollega. Ellers kører vedkommende som regel alene ud til sine opgaver. På en helt almindelig arbejdsuge kan stillingen indebære følgende:
- Installere og idriftsætte nye anlæg.
- Servicere eksisterende anlæg, for eksempel ved at teste røgdetektorer, alarmer og lignende samt kontrollere, at alt fungerer.
- Reparere og udskifte defekte detektorer, alarmer, branddøre og lignende.
- Udvide og opdatere eksisterende anlæg.
Mulighed for at holde fri med god samvittighed
Nogle gange er L-Brand & Teknik ApS nødt til at give den en ekstra skalle for at følge med. Virksomheden ved dog også, hvor vigtigt det er, at arbejde og fritid passer sammen.
Derfor er L-Brand & Teknik ApS fleksible og ser gerne, at den nye medarbejder selv er med til at planlægge sin dag, så den giver bedst mulig mening. Det betyder, at den nye medarbejder som udgangspunkt er ansat i firedagsuger fra mandag til torsdag i tidsrummet 7.30-16.45 eksklusiv pauser. Efter behov kan andre arbejdstider aftales med kontoret.
Elektriker med interesse i brandsikring
Det er vigtigt, at medarbejderen trives med at arbejde på egen hånd, men vedkommende er samtidig glad, positiv og serviceminded over for L-Brand & Teknik ApS' kunder. Da medarbejderen også vil arbejde i teams, er det ligeledes vigtigt, at vedkommende er samarbejdsvillig. Derudover forestiller L-Brand & Teknik ApS sig, at medarbejderen er:
- Elektriker – det er en fordel, hvis medarbejderen har Brand 1- og 2-certificeringer, ellers sørger L-Brand & Teknik ApS for det.
- Har B-kørekort.
- Kan fremvise en ren straffeattest.
- Taler flydende dansk.
Ansøgning til stillingen
Interesserede kandidater opfordres til at sende en ansøgning og et cv.
L-Brand & Teknik ApS indkalder løbende til samtale, så det anbefales at søge snarest.
Hvis der er spørgsmål til stillingen, er det muligt at kontakte L-Brand & Teknik ApS på 6615 1521 – spørg efter Kent Libergren.
L-Brand & Teknik ApS ser frem til at modtage ansøgninger.