Ekstern salgskonsulent

Er du en skarp og relationsstærk salgsprofil? Hotri Storkøkken A/S søger en ekstern salgskonsulent til at udvikle nye forretningsmuligheder på Sjælland.

Ekstern salgskonsulent

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Om virksomheden

Hotri Storkøkken er en specialiseret leverandør af professionelle storkøkkenløsninger til både offentlige og private virksomheder i hele Danmark.

Virksomheden leverer rådgivning, salg, installation og service og er kendt for høj faglighed, stærke kunderelationer og en praktisk tilgang til opgaverne.

Som led i den fortsatte udvikling søger Hotri en skarp og relationsstærk profil til eksternt salg, der kan være med til at identificere nye muligheder, skabe relationer og udvikle forretningen på tværs af segmenter.

Stillingen

Som ekstern salgskonsulent hos Hotri får du en central rolle i virksomhedens salgsarbejde, hvor du arbejder i front med at etablere og udvikle nye kunderelationer.

Du er ikke blot ansvarlig for at åbne døren – men for at føre salget hele vejen i mål og skabe reel forretning. Rollen indebærer et stort ansvar for egen pipeline og egne aktiviteter, og du bliver en vigtig ambassadør for Hotris måde at drive forretning på.

Du bliver en del af et stærkt salgsteam, hvor samarbejde, videndeling og fælles udvikling er en naturlig del af hverdagen.

Stillingen er landsdækkende med base i Skovlunde, og da en stor del af aktiviteterne foregår på Sjælland, forventes det, at du er geografisk placeret her. Du skal trives med en mobil og dynamisk hverdag, hvor struktur, planlægning og overblik er afgørende for din succes.

Ansvarsområder

Dine primære ansvarsområder bliver blandt andet:

Salg og relationsopbygning

  • Opsøgende salg og aktiv opbygning af kunderelationer.
  • Identifikation af nye kundeemner og booking af møder.
  • Indledende behovsafdækning og sparring med kunden.

Salgsproces og pipeline

  • Ansvar for egne leads – fra første kontakt til afsluttet ordre.
  • Udarbejdelse og opfølgning på tilbud samt forhandling.
  • Aktivt bidrag til pipeline og deling af leads og muligheder med teamet.

Struktur og systematik

  • Eget salgsbudget med fokus på resultater og aktivitet.
  • Struktureret arbejde med salgsprocesser.
  • Anvendelse af CRM som en integreret del af hverdagen.

Faglige kvalifikationer

Hotri Storkøkken A/S forestiller sig, at du:

  • Gerne har erfaring fra køkkenbranchen (for eksempel kok, køkkenleder, konsulent eller leverandør), men Hotri Storkøkken A/S ser også gerne profiler med relevant erfaring fra andre brancher.
  • Alternativt har erfaring med salg, teknisk rådgivning eller lignende.
  • Har teknisk flair og interesse for løsninger og produkter.
  • Arbejder struktureret og har erfaring med CRM eller lignende værktøjer.

Personprofil

Hotri Storkøkken A/S leder efter en profil med et stærkt drive for salg og evnen til at skabe relationer.

Du er udadvendt og trives med at opsøge nye mennesker, samtidig med at du arbejder målrettet og resultatorienteret. Du motiveres af at skabe synlige resultater og tager naturligt ansvar for dine opgaver.

Du er selvkørende, struktureret og i stand til at bevare overblikket i en hverdag med tempo og variation. Samtidig er du en stærk teamplayer, der bidrager positivt til fællesskabet og samarbejdet i organisationen.

Hotri tilbyder

Hos Hotri får du:

  • En rolle med stor frihed under ansvar.
  • En synlig og vigtig position i det eksterne salg.
  • Et stærkt team med høj faglighed og godt samarbejde.
  • Mulighed for at påvirke din egen hverdag og dine resultater.
  • En solid, danskejet familievirksomhed med stabile resultater og stærke værdier.

Hos Hotri Storkøkken A/S er beslutningsvejene korte. Kulturen er præget af ordentlighed og respekt, og Hotri Storkøkken A/S har et stærkt fokus på langvarige kunderelationer frem for kortsigtede handler.

Kontakt

Lyder dette som noget for dig, er du meget velkommen til at kontakte:

Martin Armand
Tlf.: 25 16 70 28
Mail: mar@hotri.dk

Eventuelle spørgsmål rettes ligeledes hertil.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Hotri Storkøkken A/S
Location Icon
Adresse Literbuen 6, 2740, Skovlunde
Calendar Icon
Kontaktperson Martin Armand
Email Icon
Email mar@hotri.dk
phone Icon
Telefon 25 16 70 28
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Literbuen 6, 2740, Skovlunde

Se større kort