Ekstern sælger – Camfil A/S

Camfil A/S søger en ekstern sælger med passion for ren luft. Vil du forme din egen hverdag og bidrage til sundhed og miljø?

Ekstern sælger – Camfil A/S

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vil du sælge produktløsninger, der har en direkte effekt på menneskers og miljøets ve og vel? Har du en sælger i maven og vil du have et udfordrende og spændende job i en virksomhed i udvikling, hvor du er med til at forme din egen hverdag? Så kan du nu blive en del af en markedsledende virksomhed, der arbejder for at sikre ren luft til alle.

Verdensførende producent af renluftsløsninger

Camfil A/S udvikler, producerer og leverer luftfiltreringsløsninger, der gavner menneskers helbred og miljøet. Med stort fokus på kunderådgivning er det Camfils strategi at vækste på relevante segmenter og søger derfor dig, der kan øge salget af renluftsløsninger.

Som sælger får du følgende nøgleopgaver:

  • Besøge eksisterende kunder og opsøge nye kundeemner
  • Rådgivning og sparring med kunder om produktvalg
  • Konvertere kunder til webshop-brug
  • Ansvar for budget og overholdelse af deadlines
  • Holde dig ajour om produkter på tværs af hele produktsortimentet
  • Struktureret brug af CRM, PBI og IIR
  • Deltage på messer og kundearrangementer
  • Undervise kunder og afholde kurser

Som udgangspunkt planlægger du selv din arbejdsdag, hvor du kører ud og besøger kunder på Fyn/Jylland og derefter opdaterer CRM. Dine fokusområder vil være Camfils brede produktsortiment, men med tiden vil du også få ansvar for Camfils MCC-salg (molekylære filtreringsløsninger), hovedsageligt til biogaskunder. Du bliver en del af salgsafdelingen i Brabrand og refererer direkte til salgschefen. Du vil få titel af salgsingeniør.

Sælger med struktur over hele salgsprocessen

Din salgstilgang er analytisk og kendetegnet ved en høj grad af struktur, idet du skal kunne finde de rigtige produktløsninger for kunden og håndtere kunderne professionelt. Du er salgsdrevet og trives med at bearbejde og skabe tillidsfulde kunderelationer for at få salget til at ske. Du skal selv booke møder både med nye og eksisterende kunder.

Er du den rette kandidat, kan du se frem til at få oplæring i det specialiserede produktsortiment. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til ventilation, og med tiden er det ambitionen, at du bliver ekspert på området. Din specialistviden skal du bruge til at rådgive og vejlede kunder, og med din opsøgende og proaktive stil er du i stand til at spotte og reagere på salgsmuligheder.

Tilgangen til stillingen kan være mangeartet. Salgserfaring er en fordel. Vigtigt er, at du har teknisk forståelse og har lyst til at sælge og rådgive kunder.

Kommunikativt kan du begå dig på alle niveauer, hvilket er essentielt, idet du er i dialog med mange forskellige mennesker. Det er nødvendigt, at du kan dansk på højt niveau og engelsk på et fornuftigt niveau, da koncernsproget er engelsk, og du vil modtage intern kommunikation på engelsk.

Camfil A/S tilbyder en dejlig arbejdsplads med

  • produkter der bidrager til den grønne omstilling
  • hvor der altid arbejdes i bæredygtighedens tegn
  • fokus på digitalisering
  • en flad organisation
  • rare kolleger og et uformelt arbejdsmiljø
  • firmabil, som er inkluderet i jobbet
  • betalt internetabonnement på hjemmeadressen
  • pensionsordning med sundhedsforsikring

Interesseret?

Send din ansøgning og CV i et samlet dokument via nedenstående link. Camfil A/S gennemgår ansøgningerne løbende og opfordrer til, at du sender ansøgningen snarest.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte salgschef Brian Olander Hjort på 4010 6108.

Camfil A/S er et selvstændigt selskab i Camfil koncernen og har to afdelinger i Danmark, der er placeret i Skovlunde og Aarhus V. Virksomheden er certificeret i mangfoldighed og lige muligheder (GEEIS-D). Camfil koncernen har hovedkontor i Stockholm, Sverige og har 30 produktionsanlæg, seks R&D-centre, lokale salgskontorer i 35+ lande og 6.000 ansatte og vokser stadig. Koncernsalget totalt er mere end SEK 14,3 mia. per år.

I mere end et halvt århundrede har Camfil hjulpet mennesker med at indånde renere luft. Som førende producent af renluftsløsninger i topklasse, leverer Camfil A/S kommercielle og industrielle løsninger til luftfiltrering, som forbedrer produktivitet og beskytter udstyr, minimerer energiforbruget og gavner menneskers sundhed og miljøet.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 18.10.2026
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Camfil A/S
Location Icon
Adresse Literbuen 1-7, 2740, Skovlunde
Calendar Icon
Kontaktperson Brian Olander Hjort
phone Icon
Telefon 4010 6108
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Literbuen 1-7, 2740, Skovlunde

Se større kort