Ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk (ENGEROM) er et treårigt eksternt lektorat ledigt til besættelse pr. 1. februar 2027.
Stillingen som ekstern lektor indebærer ansættelse på deltid, hvor vedkommende primært skal selvstændigt tilrettelægge og gennemføre undervisning i fransk som erhvervssprog, mundtlig og skriftlig forbrugerkommunikation på fransk samt interkulturel marketing i en fransksproget kontekst og i et komparativt perspektiv.
Undervisningen skal kunne afholdes på fransk, dansk og engelsk. Ud over undervisningen skal den ansatte deltage i koordineringsmøder med andre undervisere, godkende og give feedback på de studerendes aktiviteter undervejs i undervisningsforløbet samt kunne forestå eksamensbedømmelse og andre evalueringer.
Efter nærmere aftale kan der også blive tale om undervisning på øvrige kurser.
Den eksterne lektor skal kunne tilrettelægge og gennemføre undervisning selvstændigt samt gennemføre dertil hørende eksaminer og andre evalueringer.
Den ansatte vil blive introduceret til undervisningens form og indhold af afdelingens kursusledere og tilbydes løbende supervision.
Stillingen er beskrevet i Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter BEK nr 1443 af 11/12/2019 og i Aftale om eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
KvalifikationskravKvalifikationskravet er kandidatniveau samt enten:
- Relevant praksiserfaring på højt niveau, der ikke er opnået gennem en universitær, videnskabelig ansættelse, eller
- Ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet end Københavns Universitet
Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsen af ansøgerne, og ansøgere med faglige profiler, der svarer til ovennævnte undervisningsmæssige behov, vil blive prioriteret.
En ekstern lektor, som ansættes i kraft af sin relevante praksiserfaring, skal have indgående og aktuel viden om faget, opnået gennem beskæftigelse inden for fagområdet.
Da undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsesgrundlaget, skal ansøgere medsende oplysninger om tidligere undervisningsvirksomhed. Ansøgere der underviser skal udarbejde og løbende vedligeholde et undervisningsportfolio.
Ud over ovenstående er det et krav, at ansøgere har erfaring med undervisning i teorier og centrale begreber inden for kommunikation, pragmatik, interkulturel tekstlingvistik, interkulturel markedsføring og branding, gerne på universitetsniveau og med særligt fokus på fransk.
Løn og øvrige ansættelsesvilkårLøn og øvrige ansættelsesvilkår er i henhold til aftale mellem Skatteministeriet og AC om eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Ansættelsen er tidsbegrænset til 3 år.
Det arbejdstimetal, der er forbundet med undervisningen, kan ikke overstige 500 timer årligt. Såfremt det af hensyn til undervisningens tilrettelæggelse eller gennemførelse er nødvendigt, kan arbejdstimetallet dog udgøre op til 780 timer årligt.
Timelønnen pr. arbejdstime er 314,49 kr. plus feriegodtgørelse (relevant niveau).
KontaktHvis der er brug for yderligere oplysninger, kan interesserede kontakte studieleder Christian Jensen (e-mail: chrjen@hum.ku.dk) eller uddannelsesleder Petra Daryai-Hansen (e-mail: petra.dhansen@hum.ku.dk).
ProcedureAnsøgning sendes senest den 16. november 2026. Materiale modtaget efter dette tidspunkt vil ikke blive taget i betragtning.
Ansøgningen skal indeholde:
- En motiveret ansøgning
- CV
- Undervisningsportfolio (se dette link)
- Kandidat- og evt. ph.d.-bevis
Publikationer skal ikke medsendes.
Den videre procesEfter ansøgningsfristens udløb udvælger den ansættelsesbemyndigede leder, med rådgivning fra ansættelsesudvalget, hvilke ansøgere der skal bedømmes.
Alle ansøgere modtager umiddelbart herefter besked om, hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse af en fagkyndig bedømmer.
De udvalgte ansøgere orienteres om bedømmeren, og hver ansøger får lejlighed til at kommentere den del af bedømmelsen, som angår ansøgeren selv.
Efter en prioritering af de kvalificerede ansøgere afholdes der samtaler, hvorefter eventuel ansættelse tilbydes.
Der kan læses mere om rekrutteringsprocessen her.
KU - HUM - Fakultetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle interesserede til at søge stillingen.