EDC's Kundecenter søger deltids Kundesupporter

Er du serviceorienteret og klar til at yde en god kundeoplevelse? EDC-gruppens kundecenter på Frederiksberg søger deltids kundesupportere til et studiejob med fleksible vagter.

EDC's Kundecenter søger deltids Kundesupporter

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

EDC's Kundecenter søger ansvarsbevidste og serviceorienterede kundesupportere på deltid. Der er tale om cirka 15 timer om ugen, men med mulighed for både færre og flere vagter.

EDC-gruppens nye kollegaer skal være med til at løfte servicestandarden og bidrage til en endnu bedre kundeoplevelse hos EDC.

Dine opgaver:

Dine opgaver vil være inden for servicering af både boligkøbere, boligsælgere og mæglere hos EDC. Opgaverne vil både være per telefon, chat og via EDC-gruppens interne opgavesystem. Derudover vil dine opgaver bestå i at hjælpe EDC-gruppens butikker med at opfølge deres opgavelister samt koordinering mellem kunder og kollegaer.

Jobbet giver mulighed for meget selvstændigt arbejde, men også mulighed for stor udvikling. EDC's Kundecenter holder åbent 363 dage om året i tidsrummet 8-22, hvorved der både vil være tale om hverdags- og weekendvagter.

EDC-gruppen a/s forventer, at du:
  • Er yderst serviceorienteret, høflig og velformuleret både mundtligt og skriftligt.
  • Sætter en dyd i at sætte dig ind i kundernes ønsker og behov og føre en god og fortrolig dialog.
  • Er en holdspiller, der overleverer gennemarbejdede sager og beskeder til dine kollegaer.
  • Relativt hurtigt lærer at bruge og navigere i nye systemer – såsom sagssystemer.
  • Er god til at bevare overblikket i en travl hverdag.
  • Er ansvarsbevidst og har gåpåmod.
  • Er aktivt medvirkende til et positivt og godt arbejdsmiljø.
Hvem er du?

Du er drevet og motiveret af at skabe resultater og give den absolut bedste kundeoplevelse. Du har erfaring med kundeservice eller salg over telefonen, og du trives i en rolle, hvor din evne til at kommunikere, lytte og formidle gør en reel forskel. For dig er service ikke bare en pligt – det er en naturlig del af din personlighed.

Du er en holdspiller med stort H. Du trives bedst i et fællesskab, hvor man hjælper hinanden, fejrer hinandens succeser og løfter i flok. Samtidig er du også selvkørende og tager ansvar for egne ansvarsområder med både høj energi og engagement.

Du har et udpræget servicegen og en oprigtig interesse for mennesker – noget, der både mærkes i din kontakt med kunderne og på kontoret blandt kolleger. Du brænder for den gode kundeoplevelse og motiveres samtidig til at se dine kollegaer vokse og udvikle sig.

En del af EDC-gruppen a/s

EDC er Danmarks største ejendomsmæglerkæde med butikker over hele landet og en stærk position i markedet. EDC.dk er Danmarks største boligsite og blandt de 10 mest besøgte hjemmesider i Danmark.

Du vil blive en del af EDC´s Kædekontor, som er placeret på Mynstersvej på Frederiksberg. EDC-gruppen a/s er cirka 100 medarbejdere fordelt på forskellige afdelinger. Du får et spændende studiejob i en stabil virksomhed med dygtige og hjælpsomme kollegaer. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring inden for kundeservice og kundehåndtering.

Ansøgning

Lyder stillingen som noget for dig, så søg den ved at trykke på knappen 'Søg stillingen', som du finder her på siden. Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Emma Trolle på etr@edc.dk.

Ansøgningsfrist: Du kan søge stillingen, så længe den er at finde på EDC´s hjemmeside. EDC-gruppen a/s afholder løbende ansættelse og nedtager stillingsopslaget fra EDC-gruppens hjemmeside, når stillingerne er besat.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Deltid, studiejob
Calendar Icon
Virksomhedens navn EDC-gruppen a/s
Location Icon
Adresse Mynstersvej 5, 1827, Frederiksberg C
Calendar Icon
Kontaktperson Emma Trolle
Email Icon
Email etr@edc.dk
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Mynstersvej 5, 1827, Frederiksberg C

Se større kort