DUF søger generalsekretær med blik for strategi, foreningsliv og politisk indflydelse

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) søger en visionær generalsekretær. Vil du stå i spidsen for at styrke unges indflydelse og demokratiske fællesskaber?

DUF søger generalsekretær med blik for strategi, foreningsliv og politisk indflydelse

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) søger en generalsekretær, der kan stå i spidsen for en organisation, som arbejder for stærke demokratiske fællesskaber og børn og unges muligheder for at deltage og få indflydelse. Kandidaten skal kunne skabe retning, lede med afsæt i strategien og samle forskellige interesser om fælles mål.

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) søger en generalsekretær, der kan omsætte organisationens ambitioner til handling og sikre et stærkt samspil mellem medlemsorganisationerne, den politiske ledelse og sekretariatet.

Opgaven som generalsekretær

Som generalsekretær bliver vedkommende en tæt samarbejdspartner for den politisk valgte ledelse og i det daglige særligt for forpersonen, der er DUFs ansigt udadtil. Vedkommende skal bidrage med kvalificeret rådgivning, solide beslutningsgrundlag og sikker gennemførelse af de beslutninger, der træffes.

Generalsekretæren får det overordnede ansvar for sekretariatets ledelse, udvikling og drift. Med afsæt i DUFs politiske mål og strategi, skal vedkommende skabe tydelige prioriteringer og sikre sammenhæng mellem indsatser, ambitioner og medlemsorganisationernes behov i samarbejde med det øvrige sekretariat.

Sekretariatet er vækstet gennem de seneste år, og som generalsekretær skal vedkommende kunne udvikle organisationen i takt hermed og skabe retning og følgeskab undervejs. På nuværende tidspunkt består sekretariatet af cirka 70 medarbejdere fordelt på 7 afdelinger med hver deres afdelingsleder.

De vigtigste opgaver for generalsekretæren bliver at:

  • Omsætte DUFs strategi til konkrete mål, prioriteringer og resultater.
  • Lede og udvikle sekretariatet med fokus på faglig kvalitet, samarbejde og trivsel.
  • Styrke relationerne til medlemsorganisationerne og samle deres forskellige perspektiver i fælles indsatser.
  • Understøtte DUFs politiske interessevaretagelse og udvikle relationer til beslutningstagere og samarbejdspartnere.
  • Sikre ansvarlig økonomistyring, solid administration og god forvaltning af tilskud og puljer i DUFs arbejde med at fordele cirka 250 millioner årligt.
  • Have blik for DUFs samlede virke og udvikling, herunder sammenhængen mellem DUFs internationale og nationale arbejde.

Generalsekretæren forventes at levere solide resultater, der tager afsæt i foreningslivets trepart og arbejdet med at omsætte trivselskommissionens anbefaling om, at alle børn og unge skal gå til en fritidsaktivitet, samt at skabe bedre vilkår for unge i demokratiet ved blandt andet at sætte 16 års valgret på den politiske dagsorden.

Kvalifikationer og personlige egenskaber

Kandidaten er en leder med politisk forståelse og et stærkt engagement i demokrati, foreningsliv og børn og unges deltagelse.

Kandidaten forstår samspillet mellem en valgt politisk ledelse og et professionelt sekretariat. Vedkommende kan rådgive tydeligt, udfordre konstruktivt og arbejde loyalt inden for organisationens demokratiske mandat.

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) lægger især vægt på, at kandidaten:

  • Har et stærkt politisk netværk og erfaring med interessevaretagelse.
  • Har erfaring med personaleledelse og kan se sig selv som generalsekretær for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).
  • Kan navigere i en politisk ledet organisation og skabe tillid på tværs af interesser og ståsteder.
  • Kaster sig ud i opgaven med at sætte retning i en organisation med flere fagligheder.
  • Har et sikkert greb om økonomi, drift og organisatorisk udvikling.
  • Som noget af det første sætter kandidaten sig ind i tilskudsbekendtgørelsen, hvis der ikke allerede er erfaring med bekendtgørelsen og arbejdet omkring tipsudvalget.
  • Kommunikerer klart og kan omsætte komplekse spørgsmål til forståelige budskaber og beslutninger, der er retningsgivende for DUFs arbejde.
  • Skaber stærke relationer og følger samarbejder helt til dørs.
  • Har forståelse for, at frivillighed og det organiserede foreningsliv er fundamentet for DUFs arbejde.

Kandidaten kan have erfaring fra en medlemsorganisation, en interesseorganisation, civilsamfundet eller en anden politisk ledet organisation. Det afgørende er vedkommendes ledelseskompetencer og politiske tæft, dømmekraft og evne til at skabe resultater sammen med andre.

Som leder er vedkommende tydelig, lyttende og tillidsfuld. Vedkommende giver medarbejderne ansvar og handler, når der er brug for en beslutning. Vedkommende kan rumme uenighed og finde fælles retning i en organisation, hvor forskellighed er en styrke.

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) tilbyder

Generalsekretæren får en central lederrolle med mulighed for at gøre en forskel for børn og unges demokratiske deltagelse og for vilkårene for det organiserede foreningsliv. Ved at træde ind i en stilling, hvor etablering og vedligeholdelse af samarbejdsrelationer på tværs af civilsamfundet er en kerneopgave, får vedkommende samtidig mulighed for at udvide sit netværk.

Generalsekretæren bliver en del af en organisation med et tydeligt formål, engagerede medlemsorganisationer og et sekretariat, der hver dag arbejder med at omsætte DUFs visioner og værdier til handling.

Stillingen giver generalsekretæren mulighed for at præge DUFs udvikling i tæt samarbejde med den politiske ledelse, medlemsorganisationerne og medarbejderne.

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) tilbyder et spændende og fagligt stærkt arbejdsmiljø med engagerede, uhøjtidelige og humørfyldte kollegaer.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er uden øvre arbejdstid, og der må forventes aften- og weekendarbejde fordelt på mellem 30-40 aftenmøder samt cirka 5 weekender om året. Løn fastsættes efter individuel forhandling og på baggrund af kvalifikationer.

Det primære arbejdssted vil være på Scherfigsvej 5, 2100 København Ø.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er den 22. november med tiltrædelse den 1. februar eller snarest herefter. Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) forventer at afholde 1. samtaler den 1. og 2. december og 2. samtaler den 14. december.

Der skal påregnes tid til at gennemføre personlighedsanalyser mellem 1. og 2. runde samtaler, ligesom ansøgere kan blive bedt om at løse en mindre case i forbindelse med 2. samtalen.

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) værdsætter mangfoldighed blandt sine ansatte og opfordrer alle uanset køn, etnicitet eller tro til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved at henvende sig til DUFs forperson Anneline Larsen på mail anneline@duf.dk. Ved spørgsmål til selve rekrutteringsprocessen kan HR Partner Nina Nisted kontaktes på telefon 60201403.

Om Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) er en paraply- og interesseorganisation for 77 idébestemte og samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer, der arbejder for at fremme demokratiske fællesskaber for børn og unge i foreningslivet. Spejdere, studenterorganisationer, kirkelige foreninger, miljøorganisationer og de politiske ungdomsorganisationer er blandt medlemmerne.

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) arbejder for at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet lokalt, nationalt og internationalt.

Ansøgningsfrist

Den 22. november.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 22.11.2026
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)
Location Icon
Adresse 2100 København Ø
Calendar Icon
Kontaktperson Nina Nisted
Email Icon
Email nni@duf.dk
phone Icon
Telefon 60201403
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

2100 København Ø

Se større kort