Debitorbogholder til international virksomhed

Søger du en spændende rolle som debitorbogholder i en international virksomhed? EET Group tilbyder en alsidig hverdag med gode kolleger og hjemmearbejdsdag.

Debitorbogholder til international virksomhed

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
  • Har du lyst til at arbejde med et hold af rigtig gode kolleger, der er klar til at sætte dig godt ind i tingene?
  • Kan du se fordelene ved at arbejde i en succesfuld international virksomhed?
  • Vil du have mulighed for en fast hjemmearbejdsdag om ugen og en lækker kantineordning?

Så bliv EET Groups nye kollega og kom hele vejen rundt om debitorområdet i et team, der allerede står klar til at byde dig hjerteligt velkommen.

Velkommen til EET Group

EET Group er en IT-distributionsvirksomhed, som er repræsenteret med 26 salgskontorer i 24 lande fordelt over hele Europa. I alt beskæftiger EET Group mere end 700 ansatte, servicerer mere end 30.000 unikke kunder og ekspederer mere end 1.000.000 leverancer om året.

Få en alsidig hverdag med debitorbogholderiets ABC

Som debitorbogholder er du ansvarlig for at sikre, at EET Groups debitorer betaler rettidigt og korrekt, samtidig med at du opretholder gode kunderelationer. Med andre ord får du ansvar for alt indenfor debitorområdet, blandt andet:

  • registrering af indbetalinger og udligning med mere i egne lande.
  • løbende overvågning af kundekonti.
  • besvarelse af henvendelser, både interne og eksterne via fællesmail.

Mødetiden er som udgangspunkt 7:30/8:30-15:30/16:30, men kan aftales individuelt, og du vil få mulighed for en fast ugentlig hjemmearbejdsdag (onsdag).

Et socialt team med plads til forskelligheder – og dig

Dit nye debitorteam består af 4 kolleger og er en integreret del af EET Groups regnskabsafdeling, der i alt tæller 14 kolleger.

Du kan se frem til at blive en del af et team, hvor medarbejderne er forskellige både i alder og personligheder, men hvor de kender hinanden rigtig godt. Og selv når der er travlt, er stemningen altid afslappet og god.

EET Group er rigtig gode til at hjælpe hinanden på kryds og tværs. Så du kan være sikker på, at du kommer til at føle dig rigtig godt tilpas her.

Lækre lokaler og gode transportmuligheder

Du kan se frem til at arbejde i et nyistandsat kontor med moderne indretning og unikke detaljer – lige fra mos på væggene til elegante designmøbler.

EET Group har til huse i Birkerød, hvor der er gode P-forhold og bus lige til døren fra Birkerød Station.

Samtidig tilbyder EET Group blandt andet pensionsordning, kantineordning, mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag, sundhedsforsikring og en aktiv personaleforening.

Er det lige dig, EET Group søger?

EET Group forestiller sig, at du har erfaring med debitorbogholderi, gerne fra en større virksomhed.

Og så tænker EET Group, at du:

  • kan begå dig på dansk samt engelsk i skrift og tale, da stillingen indebærer en del kommunikation med udenlandske kunder, leverandører og kolleger
  • måske har kendskab til Navision – en fordel, men ikke et krav.
Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Mathilde Winther Krarup på telefon 72 45 96 03.

EET Group indkalder løbende til samtaler, så vent ikke for længe med at søge.

Tiltrædelse er snarest muligt, men EET Group venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

EET Group glæder sig til at høre fra dig!

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn EET Group
Location Icon
Adresse Bregnerødvej 133D, 1., 3460, Birkerød
Calendar Icon
Kontaktperson Mathilde Winther Krarup
Email Icon
Email mawk@jobindex.dk
phone Icon
Telefon +45 72459603
Se stillingsopslag