Dataanalyse studentermedhjælper

Brænder du for data og datadrevne indsigter? Red Barnet søger en studentermedhjælper til dataanalyse for at styrke vigtige forretningsbeslutninger.

Dataanalyse studentermedhjælper

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Brænder du for data, og hvordan datadrevne indsigter kan danne grundlag for vigtige forretningsbeslutninger? Ønsker du at udvikle dine kompetencer inden for brugen af Power BI og alt, hvad det indebærer med bearbejdning, visualisering og analyse af data?

Så er du den, Red Barnet søger! Red Barnet tilbyder en enestående mulighed, som vil blive et lærerigt og potentielt afgørende skridt i din karriere.

DU VIL

Du vil blive en del af Red Barnets Donor Analytics, Systems and Operations team, som udarbejder dataanalyse og rapportering. Rapporteringen danner et databaseret beslutningsgrundlag for performanceopfølgning og prioritering af Red Barnets fundraising- og marketingaktiviteter. Du vil derudover bidrage til den daglige drift af dataopgaver på tværs af Fundraising- og Marketingafdelingen.

ARBEJDSOPGAVER

  • Udvikling af dashboards i Power BI til de kanalansvarlige (Telemarketing, Direct Mail, SMS og e-mailudsendelser m.m.). Via din dataviden og dit kendskab til Power BI skal du visualisere de kanalansvarliges KPI’er samt muliggøre nye forretningsindsigter, som du skaber via Power BI’s mange muligheder.
  • Løbende vedligeholdelse af eksisterende dashboards i Power BI.
  • Bidrage til rapportering af nøgletal til Save The Children International samt til brug internt i Red Barnet.
  • Analyse og segmentering af målgrupper i forbindelse med eksekvering af fundraising- og marketingaktiviteter.
  • Andre datarelaterede ad hoc-opgaver.

Du kommer til at arbejde i Power BI, Excel og Red Barnets CRM-system Microsoft Dynamics 365.

DIN PROFESSIONELLE OG PERSONLIGE PROFIL

  • Du er i gang med en videregående uddannelse fra eksempelvis ITU, DTU, KU eller lignende og har mindst et års studietid tilbage.
  • Kendskab til og gerne erfaring med Power BI.
  • Erfaring med formler, strukturering og visualisering af data i Excel er et must.
  • Erfaring med Microsoft Dynamics 365 er en fordel, men ikke et krav.
  • Erfaring med SQL er en fordel, men ikke et krav.
  • Du er flydende både skriftligt og mundtligt på engelsk. Teamets arbejdssprog er dansk. Dette er derfor en fordel, men ikke et krav.
  • Du har analytisk sans, arbejder systematisk og er kvalitetsbevidst i løsningen af dine opgaver.
  • Du trives med en variation af faste rutineopgaver og nye projektopgaver, som du ikke nødvendigvis har prøvet før, og som du selv skal være med til at definere.
  • Du er proaktiv og ikke bange for at råbe op, uanset om du har brug for hjælp, er i tvivl om, hvad der forventes, er uenig eller har fået en god idé.

VILKÅR OG REKRUTTERINGSPROCES

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst mellem Red Barnet, AC-organisationerne og Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund. Ansættelse sker i en studentermedhjælperstilling. Stillingen udgør 15 timer ugentligt, men Red Barnet er selvfølgelig fleksibel i eksamensperioder og lignende.

En forudsætning for ansættelse er, at du er indskrevet på et studie.

Interviews forventes afholdt løbende.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid studentermedhjælperstilling, Deltid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Red Barnet
Location Icon
Adresse København
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

København

Se større kort