Dataanalyse praktikant

Bliv dataanalysepraktikant hos Red Barnet og omdan din viden til praktisk erfaring. Er du klar til at kæmpe for børns fremtid?

Dataanalyse praktikant

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Har du en god forståelse for data, og kunne du tænke dig en enestående mulighed for at omdanne din viden til praktisk erfaring i erhvervslivet? Så er du måske den praktikant, Red Barnet søger! Red Barnet tilbyder en praktikantstilling i en NGO, som hver dag kæmper for børns fremtid.

Som dataanalysepraktikant hos Red Barnet vil du blive en del af Red Barnets team Donor Analytics, Systems & Operations i Private Fundraising. I stillingen vil du medvirke til at styrke anvendelsen af data, som genereres i forbindelse med Red Barnets fundraising- og marketingaktiviteter samt være med til at sikre rapportering af nøgletal.

ARBEJDSOPGAVER

Som dataanalysepraktikant vil du have en tværgående rolle, hvor du vil være med til at understøtte en performance- og datadrevet afdeling med analyser og rapportering samt den daglige drift og eksekvering. Dette arbejde skal bidrage til det databaserede beslutningsgrundlag for Red Barnets mange fundraising- og marketingaktiviteter, så Red Barnet kan fortsætte med at skabe gode resultater. Dine opgaver vil primært blive løst i CRM-systemet Microsoft Dynamics 365, Excel og Power BI. Dine opgaver vil inkludere:

  • Segmentering af donorer til fundraising- og marketingaktiviteter.
  • Kvalitetssikring af data i forhold til drift af systemer og eksekvering af fundraising- og marketingaktiviteter.
  • Medvirke til nøgletalsrapportering, herunder opsætning og vedligeholdelse af dashboards i Power BI.
  • Diverse manuelle dataopgaver.

”Noget af det, jeg godt kan lide ved at arbejde i Red Barnet, er, at man ikke bare bliver endnu en praktikant i mængden, men bliver en integreret del af afdelingen, hvor man står til ansvar for en række forskellige opgaver på kryds og tværs af flere forskellige IT-systemer. Ydermere bliver jeg inddraget i beslutningsprocesserne, og min mening bliver værdsat på lige fod med resten af teamet.”

Christian, tidl. praktikant og Student Assistent
Donor Analytics, Systems & Operations i Red Barnet

DIN PROFESSIONELLE OG PERSONLIGE PROFIL

Som Red Barnets kommende praktikant forestiller Red Barnet sig, at du går på en videregående uddannelse og har en særlig interesse for at arbejde med data. Derudover ser Red Barnet gerne, at du er analytisk tænkende og kan lide at arbejde selvstændigt og struktureret. Mere præcist forestiller Red Barnet sig, at du:

  • Er i gang med en videregående uddannelse fra f.eks. EK, CBS, ITU, DTU, KU, AAU eller lignende.
  • Har erfaring med Excel, en god forståelse for data og IT, samt kan lide at arbejde med tal.
  • Erfaring med Power BI er en fordel, men ikke et krav. Der vil være gode muligheder for og plads til at lære systemet at kende.
  • Trives i et dynamisk og travlt miljø, hvor selvstændighed og proaktivitet er essentielt.
  • Er kvalitetsbevidst og god til at spotte fejl og tænke løsningsorienteret i forhold til at rette op på dem.
  • Er systematisk og detaljeorienteret.

RED BARNET TILBYDER DIG

  • En praktikplads med fokus på ansvar og udvikling allerede fra første dag.
  • En mulighed for at afprøve din teoretiske viden i praksis.
  • Gode sparringspartnere og mulighed for feedback.
  • Et indblik i en arbejdsplads, der arbejder for verdens mest udsatte børn.
  • Et fleksibelt praktikforløb, hvor timeantal og praktiklængde fastlægges i forhold til dit studie og eventuelt studiejob. Dog ser Red Barnet gerne, at du kan arbejde omkring 30-37 timer om ugen i minimum 12 uger, men gerne længere.
  • Red Barnet investerer i, at du kan få data og resultater til rådighed på aktiviteter til din praktikrapport.

FORVENTET OPSTART

Red Barnet søger aktuelt praktikanter til opstart januar eller februar 2027. Da Red Barnet løbende søger praktikanter, er du velkommen til at sende Red Barnet en ansøgning, uagtet af hvornår din praktik starter.

Red Barnet indkalder løbende kandidater til samtale og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet. Send derfor gerne Red Barnet din ansøgning hurtigst muligt, og inkluder gerne i ansøgningen, hvornår din praktik starter og slutter.

SPØRGSMÅL & KONTAKTINFORMATIONER

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Katrine Dyrelund på kdr@redbarnet.dk eller på 20553363.

Red Barnet glæder sig til at modtage din ansøgning.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 30.11.2026
Clock Icon
Arbejdstid Praktik
Calendar Icon
Virksomhedens navn Red Barnet
Location Icon
Adresse København
Calendar Icon
Kontaktperson Katrine Dyrelund
Email Icon
Email kdr@edbarnet.dk
phone Icon
Telefon 20553363
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

København

Se større kort