Data scientist med fokus på strukturering af data, machine learning og anvendelse af generativ AI

Drømmer du om at gøre en forskel med data science? Udlændinge- og Integrationsministeriet søger en data scientist til at forme fremtidens dataløsninger med AI.

Data scientist med fokus på strukturering af data, machine learning og anvendelse af generativ AI

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Har du lyst til at udvikle løsninger, der kan gøre en forskel på et område med stor offentlig bevågenhed? Har du erfaring med at strukturere komplekse datasæt, og trives du med at arbejde sammen med kolleger med helt andre fagligheder end din egen? Så er det måske dig, Udlændinge- og Integrationsministeriet leder efter som data scientist i Udlændingestyrelsens Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme (CDE).

CDE arbejder målrettet med dokumentation, forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme både nationalt og internationalt. Med fokus på viden og samarbejde hjælper Udlændinge- og Integrationsministeriet med at skabe tryghed i Danmark.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er organiseret i tre enheder:

  • Landedokumentation
  • Indhentning & Analyse
  • Forebyggelse og Rådgivning

Læs mere om CDE her: www.stopekstremisme.dk og Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har store mængder data og information og ser et betydeligt potentiale i at bruge data science, automatisering og AI i endnu højere grad til at understøtte Udlændinge- og Integrationsministeriets arbejde.

Derfor søger Udlændinge- og Integrationsministeriet en data scientist, der kan skabe de datamæssige forudsætninger og rammer for, at CDE og Udlændingestyrelsen på en tidssvarende og ressourceeffektiv måde kan løfte evnen til systematisk at arbejde med kontrolvirksomhed.

Om stillingen

Den ledige stilling er placeret i Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme (CDE), Indhentning & Analyse. Du vil både bidrage til at løse opgaver for CDE og på sigt øvrige kontorer i Udlændingestyrelsen, særligt arbejdet med at styrke kontrolindsatsen i Center for Asyl.

Som data scientist skal du bidrage til at udvikle Udlændinge- og Integrationsministeriets brug af data, machine learning og generativ AI. Du kommer til at arbejde med problemstillinger, hvor information skal findes, sammenstilles og analyseres på tværs af forskellige datakilder og systemer, eller viden stilles til rådighed for brugere på bedst mulig vis via for eksempel vidensdatabaser. Der vil både være mulighed for at arbejde i lukkede, kontrollerede miljøer og med integration til eksisterende systemer.

Om dig

Du motiveres af at bidrage til at styrke effektiviteten og kvaliteten af sagsbehandlingen i en offentlig myndighed.

Du er begejstret for data, programmering og nye teknologier. Du er initiativrig og kan arbejde selvstændigt, men du skal også have lyst til at udvikle løsninger sammen med andre.

Du er interesseret i at udvikle og drifte nye løsninger, og du forstår vigtigheden af at dokumentere dit arbejde, så andre kan bidrage til det.

Du kommer til at samarbejde med kolleger med mange forskellige fagligheder, og derfor er det vigtigt, at du kan forstå den faglige problemstilling bag en teknisk opgave og omsætte den til en brugbar løsning. Samtidig skal du kunne forklare, hvad din løsning gør – og hvad den ikke gør. Det gælder ikke mindst, når Udlændinge- og Integrationsministeriet arbejder med AI.

Du har praktisk erfaring med generativ AI og LLM-teknologier og kan selvstændigt vurdere og vælge relevante modeller, AI-platforme og værktøjer til konkrete problemstillinger ud fra blandt andet kvalitet, performance, sikkerhed og omkostninger.

Du har gerne erfaring med at arbejde inden for skarpt definerede juridiske rammer og i eller sammen med en it-afdeling i en større organisation, gerne en offentlig myndighed.

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, for eksempel inden for data science, datalogi eller softwareudvikling. Du behøver ikke at kunne det hele, men det vil være en fordel, hvis du har erfaring med flere af følgende områder:

  • Python eller andre relevante programmeringssprog til udvikling af datadrevne applikationer og værktøjer
  • afprøvning, implementering, drift og evaluering af AI-løsninger, herunder lokale modeller i kontrollerede eller lukkede miljøer, for eksempel ved brug af Docker
  • anvendelse af generativ AI og store sprogmodeller (LLM’er) til analyse og behandling af tekst og dokumenter
  • RAG, embeddings, vector databases og søgeteknologier
  • behandling af strukturerede og ustrukturerede data, for eksempel indscannede dokumenter
  • udvikling af pipelines til indsamling, strukturering og kvalitetssikring af data
  • indhentning og behandling af information fra åbne kilder (Open Source Intelligence), herunder API'er, web scraping, crawling og browser automation
  • relationelle databaser og en solid forståelse af datamodellering, relationer mellem tabeller, nøgler og SQL-baseret dataanalyse.
  • systemintegration, herunder integration mellem AI-løsninger, datakilder og eksisterende fagsystemer
  • ESDH-systemer eller andre større fagsystemer. Kendskab til Sharepoint, Public 360 eller F2 er en fordel, men ikke et krav.
  • informationssikkerhed, databeskyttelse og ansvarlig anvendelse af AI.

Udlændinge- og Integrationsministeriet tilbyder

  • En spændende arbejdsplads i Center Sandholm i Allerød med engagerede kolleger.
  • Mulighed for at gøre en forskel i et fagligt stærkt miljø med fokus på det gode kollegaskab.
  • Mulighed for at erfaringsudveksle med kolleger både fra Udlændingestyrelsen og fra andre kontrol- og tilsynsmyndigheder.

Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Lars Døssing Rosenmeier på telefonnummer 51 32 07 88.

Søg jobbet

Udlændinge- og Integrationsministeriet ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis med videre senest torsdag den 10. september 2026.

Udlændinge- og Integrationsministeriet forventer at holde første og anden samtalerunde henholdsvis den 17. og 24. september 2026. Før anden samtalerunde vil du blive bedt om at bygge et lille demoværktøj, som kan løse en af flere mulige, specifikke opgaver.

Løn og ansættelsesvilkår

Afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund ansættes du enten efter overenskomst for akademikere i staten eller OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Udlændingestyrelsen, Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød i Allerød kommune.

Stillingen er en fast stilling på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.

Du skal være sikkerhedsgodkendt til ”HEMMELIGT” for at arbejde i denne stilling og kunne opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan Udlændinge- og Integrationsministeriet behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lignende til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Udlændinge- og Integrationsministeriet
Location Icon
Adresse Sandholmgårdsvej 40, 3460, Birkerød
Calendar Icon
Kontaktperson Lars Døssing Rosenmeier
phone Icon
Telefon 51 32 07 88
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Sandholmgårdsvej 40, 3460, Birkerød

Se større kort