Danske Rederier søger praktikant i Bruxelles til foråret 2027

Vil du være med til at forme fremtiden for dansk søfart? Danske Rederier søger en praktikant til deres EU-repræsentation i Bruxelles i foråret 2027.

Danske Rederier søger praktikant i Bruxelles til foråret 2027

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vil du være en del af Danmarks største eksporterhverv, som står midt i en vigtig grøn omstilling? Her er en spændende mulighed for at få et solidt indblik i de politiske prioriteter for dansk søfart, Europa-Kommissionens arbejdsprogram og de geopolitiske dagsordener, der præger international skibsfart og handel i disse år.

Du vil med praktikopholdet få indblik i og erfaring med interessevaretagelse på EU-niveau inden for særligt international handel, klima, miljø og sikkerhed. Som en integreret del af dit arbejde vil du skabe internationale netværk og bidrage til at skabe alliancer blandt centrale beslutningstagere på vegne af det danske maritime erhverv.

Praktikanten på Danske Rederiers EU-Repræsentation er en uundværlig del af teamet. Konkret vil du komme til at beskæftige dig med politiske analyser, politisk kommunikation, møder i EU-institutionerne, informationsovervågning samt opgaver knyttet til kontorets løbende drift.

Tildelingen af ansvar vil naturligt stige i takt med, at dine kompetencer udvikler sig under praktikforløbet, da Danske Rederier efterstræber at stå for det bedst tænkelige praktikforløb for den studerende. Du vil opleve et dynamisk arbejdsmiljø i Bruxelles, hvorfor dit ansvar naturligvis skal følge med.

Af samme årsag er der mulighed for at forlænge opholdet til to semestre, et kalenderår. Det er ikke et krav, men vil være en spændende og udbytterig mulighed for begge parter.

Danske Rederier forestiller sig, at du

  • er i gang med en relevant samfundsfaglig kandidatuddannelse
  • har et solidt teoretisk kendskab til EU-forhold
  • taler og skriver dansk og engelsk flydende
  • er indstillet på at løse både politiske og driftsmæssige opgaver
  • er social, engageret, fleksibel og god til at skabe kontakter

Du kan forvente

  • udfordrende opgaver i et spændende internationalt miljø i Bruxelles
  • et solidt indblik i EU's beslutningsproces og interessevaretagelse for Danmarks største eksporterhverv
  • indsigt i mange forskellige politikområder lige fra klima og miljø til transport og handel
  • en månedlig godtgørelse samt tillæg til bolig i Bruxelles

Er du interesseret?

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos sekretariatschef hos Danske Rederiers EU-Repræsentation, Anna Vejlby Ib, på + 32 470 04 02 06 eller på mail avi@danishshipping.dk.

Praktikopholdet løber fra 1. februar til og med 31. juli 2027.

Danske Rederier ser frem til at modtage din ansøgning, CV og relevante bilag. Danske Rederier afholder samtaler løbende.


Om Danske Rederier

Danske Rederier er en interesse- og arbejdsgiverorganisation for det danske rederierhverv. Danske Rederier blev stiftet i 1884 og har siden været samlingspunkt for dansk skibsfart, der i dag er Danmarks største eksporterhverv og trækker 95.000 arbejdspladser i Det Blå Danmark.

Dansk skibsfart står for kvalitetsskibsfart og omfatter både container-, tørlast-, produkttank-, gastank- og specialfart.

Danske Rederier varetager erhvervets interesser og fungerer som arbejdsgiverorganisation for medlemmerne med indmeldte skibe under dansk flag.

Danske Rederier spiller en aktiv rolle i forhold til myndigheder og beslutningstagere både herhjemme og internationalt. Herudover er Danske Rederier medlem af de internationale rederiorganisationer ICS og ECSA. Organisationen er derfor med i alle relevante sammenhænge og har permanent repræsentation i Bruxelles.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 8.10.2026
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Danske Rederier
Location Icon
Adresse Amaliegade 33, 1256, København K
Calendar Icon
Kontaktperson Anna Vejlby Ib
Email Icon
Email avi@danishshipping.dk
phone Icon
Telefon + 32 470 04 02 06
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Amaliegade 33, 1256, København K

Se større kort