Commercial Manager, Leisure

Scandlines søger en Commercial Manager til Leisure-forretningen. Vil du være med til at udvikle den kommercielle retning og skabe stærkere grunde for kunderne til at vælge færgen?

Commercial Manager, Leisure

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vil du være med til at udvikle den kommercielle retning for Scandlines’ Leisure-forretning og skabe stærkere grunde til, at kunderne aktivt vælger færgen?

Scandlines søger en Commercial Manager, Leisure til BtC Passengers, som kan kombinere stærk kommerciel forståelse med kundeindsigt, kampagnetænkning og datadrevet performance management. Du får en central rolle i at drive lønsom vækst og udvikle attraktive kundeoplevelser på tværs af Scandlines' markeder.

Jobbeskrivelse

Som Commercial Manager, Leisure driver du den kommercielle udvikling af Leisure-forretningen og omsætter kundeindsigter, markedsforståelse, pricing, kampagner, ticket portfolio, partnerskaber og performance-data til konkrete initiativer, der får flere kunder til aktivt at vælge Scandlines.

Du samler trådene mellem produkt, marketing, eCom, partner management, insights, S&OP og øvrige relevante funktioner og sikrer, at strategiske ambitioner bliver omsat til konkrete, målbare kommercielle tiltag. Rollen refererer til Director af Car Sales.

Ansvarsområder

  • Drive Leisure roadmap, kommerciel strategi og prioriteringer på tværs af Rødby–Puttgarden og Gedser–Rostock.
  • Have kommercielt ansvar for Leisure ticket portfolio, ticket rules, produktlogik og Go-To-Market i tæt samarbejde med Product Management og Commercial Operations.
  • Udarbejde klare marketing briefs og sikre tæt samarbejde med marketing, eCom, brand og performance marketing.
  • Udvikle kampagner og kommercielle initiativer, der balancerer volumen, pris, yield, route mix, ticket mix og kundens oplevede værdi.
  • Omsætte kundeindsigter, NPS, personas, brand tracking, markedsdata og konkurrentbillede til kommercielle beslutninger.
  • Udvikle og følge op på business cases, kampagner, sæsoner og større kommercielle initiativer.
  • Samarbejde med partner management om destinationer, trafikskabende partnere og relevante B2C-samarbejder.
  • Understøtte revenue management sammen med Head of Commercial Management, FP&A og øvrige relevante roller.
  • Sikre, at kommercielle prioriteringer tager udgangspunkt i kunden og skaber tydelige reasons-to-choose for Scandlines.

Faglige kompetencer

Scandlines forestiller sig, at du:

  • Har solid kommerciel erfaring fra en B2C-forretning, hvor kundevalg, pris, marketing og performance hænger tæt sammen.
  • Har erfaring med at omsætte strategi, analyse og markedsindsigt til konkrete produkter, kampagner og kommercielle beslutninger.
  • Arbejder sikkert med data, KPI’er, business cases og performanceopfølgning.
  • Har forståelse for pricing, yield, konvertering, produkt-/ticket mix og Go-To-Market.
  • Kan udarbejde skarpe kommercielle og marketingmæssige briefs og arbejde effektivt med tværgående interessenter.
  • Gerne har erfaring fra travel, tourism, transport, retail, e-commerce, leisure, abonnementsforretning eller anden forbrugerrettet kommerciel kontekst. Branchebaggrund er dog ikke afgørende.
  • Har en stærk forretningsforståelse og evner at omsætte indsigt i samspillet mellem kommercielle beslutninger, produktudvikling og kundeoplevelse til værdiskabende løsninger.

Personlige kompetencer

Du er kommercielt nysgerrig og kundeorienteret og trives med både at sætte retning og få ting til at ske i praksis. Du arbejder struktureret og analytisk, men kan samtidig se muligheder og omsætte dem til handling.

Du skaber fremdrift gennem samarbejde og evner at navigere i en organisation med mange fagligheder og interessenter. Du kommunikerer klart, udfordrer konstruktivt og tager naturligt ejerskab for dine leverancer. Samtidig har du blik for helheden og kan balancere kundeværdi med kommercielle mål.

Ansøgningsfrist

31-10-2026

Yderligere oplysninger

Scandlines tilbyder:

Scandlines tilbyder et spændende og udfordrende job i en dynamisk og international organisation med høje ambitioner. Du bliver en del af et stærkt digitalt og kommercielt miljø med engagerede kolleger i et uformelt arbejdsmiljø.

Arbejdspladsen er på Scandlines' kontor i København (Havneholmen), med besøg på Scandlines' færger og havne fra tid til anden.

Scandlines tilbyder en konkurrencedygtig løn baseret på dine kvalifikationer samt en række attraktive personalegoder, herunder pensionsordning, sundhedsforsikring, kantine, særlige fridage og diverse rabataftaler.

Sådan ansøger du:

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest den 31. oktober 2026. Scandlines behandler ansøgninger løbende.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 31.10.2026
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Scandlines
Location Icon
Adresse Havneholmen 25, 1561, København V
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Havneholmen 25, 1561, København V

Se større kort