Civile konsulenter søges til LPE, Sagsbehandlingsafdelingen

Politi søger erfarne civile konsulenter til LPE's Sagsbehandlingsafdeling. Er du klar til at sætte din politifaglige viden i spil igen?

Civile konsulenter søges til LPE, Sagsbehandlingsafdelingen

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Stillingen henvender sig til dig med en politifaglig uddannelse. Den er ideel for dig, der enten er pensioneret eller overvejer at gå på pension, men som fortsat har lyst, vilje og evne til at være en del af et fagligt stærkt og dynamisk team.

Hos Politi er faglighed og glæde i jobbet i fokus. Det vil være en stor fordel, at du har erfaring som sagsbehandler.

Om stillingen

Du vil skulle kvalitets- og legalitetssikre de politirapporter, som afdelingen blandt andet modtager fra det operative personale i BSE eller fra de øvrige sagsbehandlende kolleger i afdelingen. I den forbindelse vil du for eksempel skulle indgå i dialog med det rapportoptagende personale og yde dem den nødvendige feedback til sikring af ønsket om deres fortsatte uddannelse og udvikling.

De primære ansvarsområder vil være inden for 1) færdselslovsområdet, 2) straffelovsovertrædelser inden for berigelsesområdet eller 3) det personfarlige område såsom trusselssager mv. eller 4) særlovsområdet, ligesom afdelingens kontor for behandling af dødesager også er en mulighed.

Sagsbehandlingsafdelingen består af 6 sektioner med i alt cirka 120 gode kolleger inklusiv ledere, herunder både politiuddannede, administrative samt stud.jur. Afdelingen hører til på 2. sal på Station Bellahøj.

I Sagsbehandlingsafdelingen prioriterer Politi arbejdsmiljøet meget højt. Politi har stort fokus på den stressfri arbejdsplads, ligesom frihed under ansvar vægtes højt.

Om jobbet

Du vil for eksempel komme til at løse og arbejde med følgende opgaver:

  • Kvalitets- og legalitetssikring af sager
  • Sagsvurdering for eventuel gentagelse grundet fortid
  • Udfærdigelse af bødeforelæg
  • Udfærdigelse af tilkendegivelser med frakendelse af førerretten
  • Udfærdige diverse henlæggelses- og slutskrivelser
  • Klargøre og fremsende sager til Anklagemyndigheden
Om dig

Det er en fordel, at du har en politifaglig uddannelse, og at du har en passion og stor interesse inden for de nævnte sektioners arbejdsområde. Det vil ligeledes være en fordel, at du tidligere har været beskæftiget med sekretariats- og sagsbehandlingsarbejde.

Det forventes desuden, at du kan indgå fordomsfrit i alle sammenhænge for at videregive din erfaring og viden, herunder særligt til yngre og mere uerfarne kolleger. Du skal ligeledes kunne kommunikere tydeligt i både skrift og tale.

Løn- og ansættelsesforhold

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst eller på individuelle vilkår.

Stillingen er tidsbegrænset til udgangen af 2027 med mulighed for forlængelse.

Arbejdstiden er som udgangspunkt 15 timer i ugentligt gennemsnit.

Dit arbejdssted bliver Københavns Politi med adresse på Borups Allé 266, 2400 København NV.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt. Du skal ligeledes kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Københavns Politi har røgfri og nikotinfri arbejdstid. Den røgfrie og nikotinfrie arbejdstid gælder, uanset hvorfra man arbejder.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vicepolitiinspektør Simon Nøddekær Hansen på 4174 0347.

Du søger stillingen via https://politi.dk/job-i-politiet. Du skal oprette CV og motiveret ansøgning (følgebrev) i pdf-format.

Politi lægger vægt på diversitet og opfordrer alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund.

Ansøgningsfristen er den 30. september 2026.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 30.9.2026
Clock Icon
Arbejdstid Tidsbegrænset, Deltid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Politi
Location Icon
Adresse Borups Allé 266, 2400, København NV
Calendar Icon
Kontaktperson Simon Nøddekær Hansen
phone Icon
Telefon 4174 0347
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Borups Allé 266, 2400, København NV

Se større kort