Civil konsulent søges til Nærpolitiafdelingen

Er du en erfaren politifaglig profil, der søger nye udfordringer efter pension eller ønsker et deltidsjob? Politi søger en civil konsulent til Nærpolitiafdelingen i København.

Civil konsulent søges til Nærpolitiafdelingen

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Stillingen er særligt for dig med en politifaglig uddannelse, der enten er pensioneret eller overvejer at gå på pension, men som fortsat har lysten, viljen og evnen til at indgå som en del af et fagligt stærkt og dynamisk team, hvor fagligheden og glæden i jobbet er sat i fokus. Det vil være en stor fordel, at du har erfaring med udadvendt politiarbejde.

Om stillingen

Stillingen vil indeholde varetagelse af daglige opgaver, der normalt varetages af det politiuddannede personale ved Amager Nærpoliti, placeret under Lokalpolitienheden. Stillingen vil indebære flere ansvarsområder, som kun kan varetages af personale med politifaglig indsigt, kompetence og erfaring.

Om jobbet

Stillingen vil indeholde udførelse af følgende opgaver:

  • Ekspeditionsdrift og kosterbehandling i Nærpolitisektionen
  • Modtagelse af anmeldelser, bistand med afhøringer samt politifaglig vejledning i forbindelse med borgerhenvendelser eller henvendelser fra andre myndigheder eller samarbejdspartnere i øvrigt.
  • Understøttelse af sektionslederens og nærbetjentenes lokalpolitiarbejde, bl.a. via eget netværk og lokalkendskab
  • Foredrags- og undervisningsopgaver, fx for politielever og delegationer
  • Deltagelse i arrangementer for børn og unge i samarbejde med de respektive nærbetjente
  • Løsning af diverse ad hoc-opgaver i dialog med nærmeste leder
Om dig

Det er en fordel, at du har en politifaglig uddannelse, og at du har en passion og stor interesse inden for de nævnte arbejdsområder. Ligeledes vil det være en fordel, at du tidligere har været beskæftiget med udførelse af udadvendt politiarbejde og også gerne med erfaring i samarbejdet med andre myndigheder, foreninger, ngo'er eller lignende.

Det forventes desuden, at du kan indgå fordomsfrit i alle sammenhænge og har lysten til at videregive dine erfaringer og viden, særligt til yngre og mere uerfarne kolleger. Du skal desuden kunne kommunikere tydeligt i både skrift og tale.

Løn- og ansættelsesforhold

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst eller på individuelle vilkår.

Stillingen er tidsbegrænset til udgangen af 2027 med mulighed for forlængelse.

Arbejdstiden er med udgangspunkt i 15 timer i gennemsnit ugentligt.

Dit arbejdssted bliver Københavns Politi med adresse på Kamillevej 3, 2770 Kastrup.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Københavns Politi har røgfri og nikotinfri arbejdstid. Den røgfrie og nikotinfrie arbejdstid gælder uanset hvorfra man arbejder.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vicepolitiinspektør Jonas Bülow Wybrandt på 4026 5486.

Du søger stillingen via https://politi.dk/job-i-politiet.

Du skal oprette CV og motiveret ansøgning (følgebrev) i pdf-format.

Politi lægger vægt på diversitet og opfordrer alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund.

Ansøgningsfristen er den 30. september 2026.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 30.9.2026
Clock Icon
Arbejdstid Deltid, Tidsbegrænset
Calendar Icon
Virksomhedens navn Politi
Location Icon
Adresse Kamillevej 3, 2770, Kastrup
Calendar Icon
Kontaktperson Jonas Bülow Wybrandt
phone Icon
Telefon 4026 5486
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Kamillevej 3, 2770, Kastrup

Se større kort