Chef for økonomi og administration til Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning

Er du en erfaren leder inden for økonomi og administration? Kræftens Bekæmpelse søger en chef til Center for Kræftforskning i et internationalt miljø.

Chef for økonomi og administration til Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Kræftens Bekæmpelse søger en erfaren leder med stærke kompetencer inden for økonomistyring, personaleledelse og administration. Du får en central rolle i at sikre en smidig, professionel understøttelse af Center for Kræftforsknings vigtige kræftforskning og i at udvikle de administrative funktioner i takt med ændrede behov. Er du samtidig motiveret af at arbejde i et internationalt top-forskningsmiljø, indlejret i Kræftens Bekæmpelse med den klare vision om at stå ’sammen mod kræft’, er du måske den nye chef.

Om Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning

Stillingen er forankret i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning (the Danish Cancer Institute (DCI)), som er et tværfagligt kræftforskningscenter. Center for Kræftforskning har en international profil med cirka 285 medarbejdere og studerende fra 30 lande fordelt på 21 forskningsgrupper og en række støttefunktioner. Center for Kræftforsknings forskere er førende internationalt inden for basal biologi, data science, epidemiologi, translationel samt psykosocial og klinisk kræftforskning.

DCI er en af Kræftens Bekæmpelses tre formålsbestemte afdelinger og løfter sammen med afdelingerne Forebyggelse & Oplysning og Patientstøtte & Frivilligindsats Kræftens Bekæmpelses vision om at reducere kræftrisici, fremme tidlig diagnostik, udvikle nye terapeutiske løsninger og forbedre livet for mennesker med og efter kræft.

Om stillingen

Du vil have det overordnede ansvar for den administrative understøttelse af DCI's kerneopgave, forskning, med særlig vægt på solid økonomistyring, god sags- og procesledelse samt drift af Center for Kræftforsknings laboratorier. Du skal referere til DCI's direktør og forventes at bidrage samarbejdende og løsningsorienteret til DCI’s samlede drift og udvikling.

Du får personaleansvar for otte administrative medarbejdere, som arbejder inden for økonomi, jura og HR, samt for lederen af Center for Kræftforsknings enhed for Eksperimentel og Teknisk Support med 11 medarbejdere. Du får derudover et tæt samarbejde med Kræftens Bekæmpelses tværgående administrative enheder, for eksempel inden for økonomi, HR og IT.

Dine ansvarsområder

Du får en bred portefølje med særlig vægt på økonomistyring, daglig drift og gode processer. Du vil blandt andet arbejde med følgende opgaver:

  • Økonomistyring, herunder rådgivning, budgetlægning, forecast, opfølgning, rapportering og kvalitet i regnskabsprocesser.
  • Administration af eksterne forskningsbevillinger, herunder rådgivning, budgetlægning og opfølgning, udarbejdelse af regnskaber og sikring af korrekt rapportering til eksterne bevillingsgivere i ind- og udland.
  • Daglig ledelse, prioritering og sparring for DCI's administrative medarbejdere.
  • Udvikling og forenkling af administrative processer, der effektivt understøtter forskningen.
  • HR-understøttelse i samarbejde med Kræftens Bekæmpelses HR, med fokus på smidige processer, for eksempel rekruttering og onboarding af nye medarbejdere.
  • Sikre sekretærbistand til forskellige udvalg, herunder Lokalt Udvalg, DCI Management, Gruppelederforum.
  • I tæt samarbejde med DCI's jurister at sikre compliance på gældende lovgivning og interne retningslinjer, herunder GDPR og god data- og sagsbehandling.
  • I tæt samarbejde med lederen af DCI's enhed for Eksperimentel og Teknisk Support at sikre en smidig og bæredygtig drift af laboratorier og faciliteter, inklusive aftalestyring og sikkerhed.
  • Bidrage til DCI's samlede arbejdsmiljø med fokus på både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø.

Din profil

Kræftens Bekæmpelse leder efter en erfaren leder med et stærkt fagligt økonomisk fundament og med erfaring med at udvikle og implementere velfungerende administrative rammer. Du trives i et internationalt, videnskabeligt miljø og formår at understøtte DCI's visioner med rettidige og smidige processer og opfølgning.

  • Du har solid erfaring med økonomistyring, budgetlægning og ledelsesrapportering, gerne fra forsknings-, universitets-, sundheds- eller fondsverdenen.
  • Du kan sikre styring af eksterne bevillinger og kontrakter i tæt samspil med forskere, økonomi og jura.
  • Du har en relevant akademisk uddannelse og dokumenteret erfaring med tillidsbaseret personale- og procesledelse.
  • Du kan uddelegere arbejdet og udvikle medarbejdere, men trives også med selv at løse driftsopgaver.
  • Du arbejder struktureret og analytisk, kan igangsætte og afslutte opgaver og bevarer overblikket i perioder med højt tempo og deadlines.
  • Du har en inddragende og anerkendende samarbejdsstil, motiverer kolleger og skaber sammenhængende processer på tværs.
  • Du har fokus på service, kvalitet og løbende forbedringer og værner om et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
  • Du har gode sprogkundskaber på både dansk og engelsk. Dansk er organisationssproget i Kræftens Bekæmpelse, mens arbejdssproget i DCI er engelsk.

Kræftens Bekæmpelse tilbyder

Du bliver en del af en organisation med fokus på god ledelse og et tydeligt ledelsesgrundlag, som du kan læse mere om her. Kræftens Bekæmpelse har jævnlige ledelsesmøder på tværs af hele Kræftens Bekæmpelse, et årligt fysisk lederseminar og tilbyder løbende kompetenceudvikling for ledere.

I din rolle som chef for økonomi og administration får du:

  • Tæt samarbejde med dedikerede forskere og fagkolleger om at sætte den administrative retning.
  • En stilling med betydeligt ansvar og gode muligheder for faglig og ledelsesmæssig udvikling.
  • Et inspirerende, tværfagligt og internationalt forskningsmiljø med højt ambitionsniveau.

Ansættelsen er uden højeste arbejdstid. Løn, pension og ansættelsesvilkår følger Kræftens Bekæmpelses lederaftale.

Du vil få din daglige gang på Strandboulevarden 49 i København Ø, hvor der er kantine, frugtordning og aktiv idræts- og kunstforening. Arbejdsstedet er Strandboulevarden 49, 2100 København Ø.

Ansøgning og kontakt

Er du interesseret i stillingen, så send din elektroniske ansøgning med CV og relevante bilag senest den 3. september 2026 kl. 12.00.

Stillingen ønskes besat den 1. november 2026 eller snarest derefter. Kræftens Bekæmpelse holder første samtaler i uge 37 og anden samtaler i uge 38, og du skal indstille dig på et testforløb ved ekstern konsulent herimellem.

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte DCI's direktør Mads Melbye på melbye@cancer.dk.

Kræftens Bekæmpelse indhenter referencer i forbindelse med ansættelse, for eksempel fra tidligere arbejdsgivere. Læs mere i Kræftens Bekæmpelses privatlivspolitik for jobansøgere, som du finder her.

En ud af tre danskere bliver på et tidspunkt i deres liv ramt af kræft – og to ud af tre bliver pårørende. Med så mange berørte ønsker Kræftens Bekæmpelse at samle befolkningen i et stærkt og aktivt fællesskab mod kræft, og du kan være med til at gøre en vigtig forskel!

Som forening ser Kræftens Bekæmpelse værdien af, at alle er forskellige. Mangfoldighed gør Kræftens Bekæmpelse klogere og bedre. Derfor opfordrer Kræftens Bekæmpelse alle, som kan se sig selv i denne stilling, til at søge. Kræftens Bekæmpelse er interesseret i dig og dine personlige og faglige kompetencer, og Kræftens Bekæmpelse glæder sig til at høre fra dig.

Kræftens Bekæmpelse lover dig, at du vil få gode kolleger, der vil tage godt imod dig og hjælpe dig med at navigere gennem din nye hverdag i Kræftens Bekæmpelses bredtfavnende organisation og forening.

Kræftens Bekæmpelse går højt op i, at du får et spændende og godt arbejdsliv hos Kræftens Bekæmpelse med et vigtigt formål samt faglighed, fællesskab og fleksibilitet i mange former. Arbejdstiden er naturligvis røgfri!

Vil du vide mere om at arbejde hos Kræftens Bekæmpelse, kan du læse mere på https://www.cancer.dk/om-os/job-og-karriere/

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Kræftens Bekæmpelse
Location Icon
Adresse 2100 København Ø
Calendar Icon
Kontaktperson Mads Melbye
Email Icon
Email melbye@cancer.dk
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

2100 København Ø

Se større kort