Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering søger en erfaren campusarkitekt, som kan bidrage til den fortsatte udvikling af institutionens fysiske rammer i København, Nexø og Kalundborg.
Det Kongelige Akademi er en førende uddannelses- og forskningsinstitution indenfor arkitektur, design og konservering, med undervisnings- og forskningsaktiviteter fordelt på fire geografiske lokationer. Institutionen har cirka 1.700 studerende og cirka 350 fuldtidsansatte medarbejdere tilknyttet disse lokationer. I 2023 fik Det Kongelige Akademi en ny arkitektuddannelse i Kalundborg, og campusarkitekten vil få en stor rolle i den videre udbygning og etablering af et funktionelt og bæredygtigt campusområde i Kalundborg.
Stillingen som campusarkitekt er en varig fuldtidsstilling og er til besættelse pr. 1. februar 2027.
Om stillingenSom campusarkitekt vil ansøgeren indgå i forskellige typer af udviklingsprojekter, hvor personen selvstændigt vil skulle drive nogle af dem. Stillingen indebærer en væsentlig rolle i at arbejde helhedsorienteret med fysiske rammer for institutionen, der understøtter uddannelse, forskning og organisationen som arbejdsplads på dens forskellige lokationer.
Ansøgeren forventes at kunne bidrage med æstetiske og funktionelle løsninger, der balancerer miljømæssige hensyn og fremmer trivsel for studerende og ansatte. Stillingen kræver strategisk overblik såvel som praktisk erfaring med skitsering, projektering og udførelse.
Campusarkitekten vil blandt andet komme til at arbejde med:
- En udviklingsplan for indeværende og kommende strategiperioder
- Projektledelse af den fortsatte opbygning af det nye campus i Kalundborg
- Projektledelse af udviklingsprojekter, der vedrører ombygning, indretning, med mere
- Generelle mindre indretningsopgaver, der udspringer af løbende studenteroptag og personaleudskiftninger
- Facilitering af bæredygtighedsløsninger
- Designguide med standarder for vedligeholdelse og udvikling af interiør, udvalgte indkøb, wayfinding med mere
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering forventer, at ansøgeren er uddannet arkitekt, og Akademiet lægger vægt på, at personen har følgende kvalifikationer:
- Har stor erfaring fra praksis
- Har solid erfaring med skitsering, projektering og udførelse
- Har dokumenteret erfaring med at lede projekter – gerne med inddragende processer i komplekse organisationer
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar for fremdrift og kvalitet
- Har stærke kommunikative evner og kan samarbejde på tværs af organisationen og dens forskellige faggrupper
- Trives i en udviklingsorienteret rolle, hvor rammerne formes undervejs
- Stillingen tilbyder en spændende og meningsfuld rolle i en organisation med stor kulturel betydning
- Der er mulighed for at præge udviklingen af campusser i tæt samspil med den øverste ledelse
- Desuden tilbydes et fagligt stærkt og engageret arbejdsmiljø med et højt ambitionsniveau
Ansættelse og aflønning vil ske som akademisk medarbejder i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten. Der vil være mulighed for forhandling af løntillæg afhængigt af ansøgerens kompetencer og erfaring.
Tjenestestedet vil være på Holmen i København, men arbejdet vil lejlighedsvis finde sted i Kalundborg, Nexø og på Esplanaden. Der må derfor påregnes tjenesterejser, særligt til Kalundborg i de første år.
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid udgør 37 timer pr. uge. Ansættelsen vil være omfattet af en lokal flekstidsaftale.
Ansøgningen og procesAnsøgningen skal sendes elektronisk, så den er Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering i hænde senest den 16. november 2026.
Til ansøgningen skal der vedlægges et opdateret CV, dokumentation for uddannelse og eventuelt andre relevante bilag.
Ansøgninger og ansøgningsmateriale modtaget efter ansøgningsfristens udløb medtages ikke.
Ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.
Yderligere oplysningerYderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til rektor Lene Dammand Lund på mail ldl@kglakademi.dk.
Oplysninger om ansøgningsprocessen og e-rekrutteringssystemet kan fås ved henvendelse til HR-medarbejder Dorte Sällberg på telefon 41701965 eller mail dsal@kglakademi.dk.
Det Kongelige Akademi er en mangfoldig arbejdsplads, som anser diversitet for at være en styrke. Institutionen opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede ansøgere til at søge stillingen.
Yderligere information om Det Kongelige Akademi kan findes på www.kglakademi.dk.