Bogholder

Weiss Isolering A/S søger en erfaren bogholder til en selvstændig og fuldtidsstilling i Høje-Taastrup. Er du klar til at tage fuldt ansvar for økonomifunktionen?

Bogholder

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Weiss Isolering A/S, beliggende i Høje-Taastrup Kommune, er et specialfirma inden for engrossalg af tekniske isoleringsprodukter til Danmark, Grønland, Færøerne og Island. Temp-Team A/S er forhandler af blandt andet Rockwool og Isover produkter samt andre produkter til lyd-, køle-, kondens- og varmeisolering samt brandsikring og brandlukning til isolerings-, VVS- og ventilationsbranchen.

Temp-Team A/S kan i dag tilbyde landets største varesortiment. Weiss Isolering A/S har en løbende dialog med både kunder og leverandører for hele tiden at optimere produktsortimentet og for at tilfredsstille et mere og mere specialiseret marked.

I dag er krav om god service og rådgivning samt leveringssikkerhed blevet endnu større, og disse krav forsøger Weiss Isolering A/S at indfri. Dag-til-dag-levering er en nødvendighed, og derfor er et stort og velfungerende lager med mange specielle produkter et af Weiss Isolering A/S’ stærke sider.

Er du en erfaren og selvstændig bogholder, som trives med at have det fulde ansvar for økonomifunktionen?

Temp-Team A/S søger en dygtig bogholder til en fast fuldtidsstilling hos kunden Weiss Isolering A/S på deres kontor i Hedehusene. Ansøgninger behandles løbende, men ansøgningsfristen er senest den 15. august.

Stillingen er for dig, der har solid erfaring med bogholderi og regnskab, og som motiveres af at arbejde selvstændigt. Du bliver eneansvarlig for virksomhedens daglige økonomifunktion. Derfor er det vigtigt, at du er struktureret, proaktiv og kan arbejde sikkert og selvstændigt i hverdagen.

Bogføring og den daglige regnskabsdrift udgør langt størstedelen af stillingen, men du vil også varetage nogle få øvrige opgaver.

Dine primære arbejdsopgaver:

Regnskab og økonomi

  • Ansvar for bogføring og den daglige regnskabsdrift
  • Daglig fakturering
  • Bogføring af ind- og udbetalinger
  • Løbende betaling af kreditorer
  • Ugentlig opfølgning på debitorer
  • Udsendelse af kontoudtog og renteberegninger ved månedsafslutning
  • Afstemninger og momsindberetning
  • Beregning af bonus ved månedsafslutning
  • Rapportering på engelsk til moderselskabet
  • Klargøring af årsregnskab til revisor

Løn og personaleadministration

  • Lønbehandling for virksomhedens 8 medarbejdere
  • Ferieregnskab og vedligeholdelse af ferielister
  • Fraværsregistrering
  • Vedligeholdelse af personalehåndbogen

Administration

  • Indkøb af kontorartikler og forbrugsvarer (kaffe, vand, toner med mere)
  • Telefonpasning ved travlhed samt ferie- og sygefravær
  • Diverse administrative ad hoc-opgaver

Temp-Team A/S forestiller sig, at du:

  • Har flere års erfaring med bogholderi og regnskab
  • Har erfaring med at arbejde selvstændigt og tage ansvar for hele økonomifunktionen
  • Har erfaring med lønbehandling og personaleadministration
  • Er struktureret, omhyggelig og har et skarpt blik for detaljer
  • Arbejder proaktivt og tager naturligt ansvar for dine opgaver
  • Er fortrolig med økonomisystemer samt Microsoft Office – særligt Excel
  • Engelsk på et almindeligt godt forretningsniveau, da blandt andet rapportering foregår på engelsk
  • Trives i en mindre virksomhed, hvor man hjælper hinanden, når der er behov

Weiss Isolering A/S tilbyder:

  • En selvstændig nøglestilling med stor frihed under ansvar
  • En alsidig hverdag, hvor du får ansvaret for hele økonomifunktionen
  • En stabil virksomhed med ordnede forhold og et uformelt arbejdsmiljø, hvor alle møder ind på kontoret hver dag.
  • Gode kolleger og en arbejdsplads med korte beslutningsveje
  • Løn efter kvalifikationer

Søg jobbet:

Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret CV og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering, og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team A/S.

Grundet GDPR modtager Temp-Team A/S ikke CV og ansøgning via e-mail.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansættelsesdato 16.7.2026
Clock Icon
Arbejdstid Fastansættelse, Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Temp-Team A/S
Location Icon
Adresse Guldalderen 1, 2640, Hedehusene
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Guldalderen 1, 2640, Hedehusene

Se større kort