Bliv projektleder i Jakons serviceafdeling!

Er du en erfaren projektleder klar til at styre spændende byggeprojekter? Jakon A/S søger netop dig til deres serviceafdeling.

Bliv projektleder i Jakons serviceafdeling!

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Har du erfaring med at tage et byggeprojekt gennem alle dets faser – lige fra kontraktindgåelse til aflevering? Så læs med her.

Jakon søger til Jakons serviceafdeling projektledere til selvstændig styring af egne projekter.

Betegnelsen ”serviceafdeling” kan måske snyde lidt. Projekterne ligger nemlig typisk i 500.000 kr. – 10 mio. kr. Som projektleder i denne afdeling får du således rig mulighed for at styre både større og mindre projekter.

Dit arbejdsområde vil blive styring af hoved-, stor- og fagentrepriser inden for ombygning og renovering. Dette indebærer egenproduktion inden for tømrer- og snedkerfaget, underentreprenører, materialebestilling, økonomistyring, kvalitetsstyring, sikkerhed m.v. Du refererer til afdelingschefen/projektchefen og styrer hovedsageligt dine projekter fra sagsstedet.

I serviceafdelingen har Jakon mange faste og gode kunder, herunder flere rammeaftaler. Som projektleder hos Jakon skal du derfor være i stand til at opretholde og pleje disse gode kunderelationer.

Primære arbejdsopgaver:

  • Styring og projektplanlægning
  • Ansvar for tidsstyring, økonomi og kommunikation
  • Ansvar for at bestille og koordinere leverancer samt sørge for logistikstyring på byggepladsen
  • Ansvar for at koordinere med bygherre og tekniske rådgivere
  • Ansvar for at indgå underleverandør- og entreprenøraftaler

Jakon forventer, at du:

  • Har erfaring med styring af hovedentrepriser med underentreprenører og tømrer/snedker i egenproduktion, herunder håndtering af den overordnede sagsøkonomi og budgetter
  • Er uddannet som f.eks. tømrer/snedker eller lignende. En uddannelsesmæssig baggrund herudover, som f.eks. bygningskonstruktør, anses som et plus, men er ikke et krav
  • Optræder ansvarligt og har flair for vellykkede forhandlinger med en assertiv indgangsvinkel
  • Er vant til, og foretrækker, at arbejde dynamisk og indgå i et løsningsorienteret team
  • Evner at uddelegere og agere sparringspartner med sine kollegaer
  • Er struktureret, løsningsorienteret, rationel og i stand til at holde fokus i pressede situationer
  • Har en motiverende og samarbejdsorienteret ledelsesstil
  • Har selvindsigt og humor

Om Jakon

Jakon er en sund, solid og stabil familiejet virksomhed, der har eksisteret siden 1978. Jakon prioriterer gode udviklingsmuligheder og en stærk virksomhedskultur, hvilket afspejles i en generelt høj anciennitet blandt Jakons medarbejdere i alle kroge af Jakons virksomhed.

Jakon bygger på gode og lange håndværksmæssige traditioner, som Jakon kombinerer med moderne ledelsesprincipper, professionel byggestyring og den bedste medarbejderstab i branchen. Jakon tror på, at en flad struktur og uddelegering af beslutningskompetencen skaber de bedste resultater.

Jakon er et sted, hvor du får ansvar, og hvor initiativrighed bliver hyldet, værdsat og taget godt imod.

Jakon tilbyder:

  • Et spændende, selvstændigt og afvekslende job
  • Ansvar og beslutningsmyndighed i en flad organisation med korte beslutningsveje
  • Gage efter kvalifikationer, pension og sundhedssikring
  • Løbende efteruddannelse – Jakon A/S er på forkant med udviklingen i byggebranchen

Tiltrædelse snarest

Såfremt du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Michael Bach Sørensen på tlf. 4190 3450.

Jakon ser frem til at modtage din motiverede ansøgning vedlagt CV. Ansøgningen bedes sendt direkte til Afdelingschef Michael Bach Sørensen, hvis kontaktinformation er anført ovenfor.

Alle ansøgninger bliver naturligvis behandlet fortroligt. Jakon interviewer løbende og ønsker, at du tiltræder hurtigst muligt.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Jakon A/S
Location Icon
Adresse Baltorpbakken 9, 2750, Ballerup
Calendar Icon
Kontaktperson Michael Bach Sørensen
phone Icon
Telefon 4190 3450
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Baltorpbakken 9, 2750, Ballerup

Se større kort