Er du selvstændig, serviceminded og låsesmed, og trænger du til nye udfordringer, så er du måske G4S Security Services A/S's nye låsesmed i Låseservice Øst.
Om jobbet:
G4S Security Services A/S har travlt og søger derfor en dygtig låsesmed, som har lyst til at udføre stort set alle typer opgaver inden for sikring af døre, med fokus på den elektromekaniske del.
G4S Security Services A/S spænder bredt med opgaver og udfører alt fra almindelige låseopgaver til store ADK-løsninger. Da G4S Security Services A/S også siger ja til de spændende og krævende opgaver, som andre måske siger nej tak til, er der ikke mange dage, der ligner hinanden, og du vil blive udfordret på din faglighed.
Dit overordnede ansvarsområde vil blive forefaldende traditionelt mekanisk samt elektronisk låsearbejde, fra den lille omkodning til det store projekt.
Du får reference til teamlederen, og din arbejdsplads bliver primært hos kunderne, men i mindre omfang også på adressen i Brøndby.
Hvem er du?
G4S Security Services A/S leder efter en selvstændig, målrettet og kvalitetsorienteret kollega med stort engagement og faglighed.
Det er vigtigt, du tager ansvar og trives med nye udfordringer. Du tænker "ud af boksen", får tingene gjort og bidrager til et godt arbejdsmiljø i en afdeling med en smittende og humoristisk omgangstone.
Faglige kompetencer:
Det forventes, at du er uddannet låsesmed eller har mange års erfaring med låsesmedsarbejde.
Du har godt IT-kendskab, og anvendelse af pc og netværk er en naturlig del af din hverdag, ligesom det forventes, at du har kørekort i min. kategori B.
G4S Security Services A/S kan tilbyde dig:
G4S Security Services A/S tilbyder et spændende job i en afdeling i vækst, med ”højt til loftet” og store muligheder for selv at præge din hverdag.
G4S Security Services A/S er specialister inden for alt på og omkring døren – og det bliver du en del af.
Der er gode muligheder for både personlig og faglig udvikling samt deltagelse i kurser mv. Hertil kommer arbejdstøj og montørbil samt løn og pension efter gældende overenskomst.
Ansættelse hos G4S forudsætter, at du kan godkendes af politiet jf. lov om vagtvirksomhed. I denne stilling er det ligeledes et krav, at du godkendes hos PET og FE.
Baggrundstjek på sociale medier udføres fra tid til anden, og der indhentes altid referencer fra tidligere arbejdsgivere.
Vil du vide mere?
Så er du velkommen til at kontakte Lars N. Rasmussen på telefon 4025 2704.
Ansøgningsfrist:
Ansøgninger vurderes løbende, og fristen er udløbet, når dette opslag ikke længere findes på G4S Security Services A/S's hjemmeside: www.g4s.dk.
Tiltrædelse:
Snarest muligt efter aftale.
G4S Security Services A/S gør opmærksom på, at G4S udelukkende benytter elektronisk rekruttering, og det er således kun muligt at søge stillingen online via G4S Security Services A/S's hjemmeside. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning.