Bliv frivillig rådgiver

Bliv en del af Psykiatrifondens vigtige arbejde. Vil du gøre en forskel som frivillig rådgiver for mennesker, der har det svært?

Bliv frivillig rådgiver

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vil du hjælpe og være der for børn, unge og voksne med psykisk sygdom og psykisk sårbare og deres pårørende? Vil du bruge og videreudvikle din faglighed? Så bliv frivillig i Psykiatrifondens rådgivning!

Flere og flere kontakter Psykiatrifondens rådgivning, når livet er svært, og som frivillig rådgiver er du med til at gøre en kæmpe forskel for alle dem, der ringer eller skriver til Psykiatrifonden.

Nogle gange hjælper Psykiatrifondens rådgivere med konkret vejledning. Andre gange kan det i sig selv være en støtte at have en i den anden ende, som lægger øre til, når livet slår knuder. Nogle gange redder Psykiatrifondens rådgivere liv.

Psykiatrifonden får henvendelser om alt fra svær psykisk sygdom til spørgsmål om livskriser og mistrivsel. Nogle spørger ind til specifikke psykiatriske diagnoser. Nogle har brug for hjælp til at navigere i sundhedssystemet. Andre ringer til Psykiatrifonden for at få hjælp med de udfordringer, de oplever som pårørende.

Psykiatrifonden kan tilbyde

  • Psykiatrifonden sørger for grundig oplæring, så du har de rette værktøjer til at rådgive mennesker med psykisk sygdom og psykisk sårbarhed tæt inde på livet.
  • Du får også løbende efteruddannelse for hele tiden at kunne yde den bedst mulige rådgivning.
  • Psykiatrifonden holder jævnligt temaaftener om alt fra specifikke psykiatriske diagnoser til mere metodisk og spørgeteknisk inspiration samt mere eksistentielle temaer som for eksempel skam.
  • Psykiatrifonden giver løbende kollegial sparring, har supervision og fælles undervisningsdage. Sammen med gratis kurser inden for psykiatri og psykologi er det med til at styrke og udvikle kompetencerne hos Psykiatrifondens rådgivere.
  • Når du har været tilknyttet Rådgivningen i et år, er det muligt at deltage i Psykiatrifondens Psykiatrivejlederuddannelse for rådgivere.
  • Psykiatrifonden værner også om fællesskabet med sommerfest, julefrokost og andre fælles aktiviteter.
  • Du har minimum tre faste vagter om måneden af fire timer, og du planlægger selv dine vagter, så de passer ind i dit liv.

Om dig

  • Du har faglig og relevant erfaring. Du er måske gået på pension efter et langt liv med arbejde i psykiatrien, måske arbejder du lige nu som psykoterapeut, socialrådgiver eller lærer, eller måske studerer du psykologi eller medicin. Men hvis du er i tvivl om, hvorvidt din erfaring er relevant, så skal du ikke tøve med at sende Psykiatrifonden en ansøgning!
  • Erfaring med telefon- eller chatrådgivning er ikke et krav!
  • Du er klar på at hjælpe andre med psykisk sygdom, psykisk sårbare og deres pårørende.
  • Og så vil du selvfølgelig komme til at arbejde sammen med Psykiatrifondens andre frivillige, som Leif, Peter, Luna, Line og Elisabeth – du kan læse deres historier her.

Psykiatrifonden modtager ansøgninger fra rigtig mange fantastiske mennesker, som gerne vil være frivillige rådgivere hos Psykiatrifonden, og det er Psykiatrifonden uendeligt taknemmelige for.

At være rådgiver hos Psykiatrifonden kræver specifikke faglige kompetencer og en relevant baggrund. Hvis du kan nikke ja til nedenstående udsagn, så er du desværre ikke den profil, Psykiatrifonden leder efter, men Psykiatrifonden er helt sikre på, at der er andre, der kan bruge dine kompetencer.

  • Jeg har selv psykisk sygdom (men har ellers ikke nogen faglig relevant erfaring med emnet).
  • Jeg har bekendte eller pårørende med psykisk sygdom (men har ellers ikke nogen faglig relevant erfaring med emnet).
  • Jeg er god til at tale med mennesker (men har ikke nogen faglig relevant erfaring med emnet).
  • Jeg kender ikke noget til psykisk sygdom, men vil gerne lære om det hos Psykiatrifonden.

Vil du være med?

Send din ansøgning herunder. Psykiatrifonden glæder sig til at møde dig!

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Frivillig
Calendar Icon
Virksomhedens navn Psykiatrifonden
Location Icon
Adresse Hejrevej 43, 2400, København NV
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Hejrevej 43, 2400, København NV

Se større kort