Børn på Flugt er en indsats, der har fokus på at hjælpe børn og familier med flugterfaring ind i trygge fællesskaber i deres nye hverdag ved at skabe gode oplevelser og samvær familierne imellem.
Red Barnet søger derfor dig som aktivitetsleder, der har lyst til at blive en del af Red Barnets madklub, hvor børn, forældre og frivillige går i køkkenet, laver mad og spiser sammen. Mad og måltider skaber fællesskaber på tværs af kulturer, generationer og sociale skel, hvilket er med til at bringe Red Barnet tættere sammen og danne nye relationer.
Som aktivitetsleder er du med til at skabe en tryg og inkluderende atmosfære, hvor både børn, forældre og de frivillige føler sig velkomne og inddraget. Det indebærer at lede planlægningen og afviklingen af aktiviteter samt opbygge et godt samarbejde med frivillige, familier og fagpersoner, så maden kan bringe alle tættere sammen.
Red Barnet tilbyder dig:
- Mulighed for at bruge og udvikle dine ledelsesmæssige kompetencer.
- Kompetenceunderstøttende kurser og vejledning og sparring fra lokalbestyrelsen og Red Barnets sekretariat.
- En plads i et meningsfyldt fællesskab og verdens største uafhængige børnerettighedsorganisation.
- Glæden ved at gøre en forskel for lokale børn og familier.
- Guldkorn til dit CV.
Red Barnet forventer, at du:
- Vil være med til at lede familieoplevelsesklubben og motivere og lede de frivillige.
- Har lyst til at gøre en forskel for lokale børn og familier i udsatte positioner.
- Kan sikre et sjovt, trygt og inkluderende frivilligt fællesskab.
- Møder børn og familier i øjenhøjde og har øje for inddragelse.
- Er klar på at klare administrative opgaver i forbindelse med drift af klubben.
- Deltager i faste planlægningsmøder en gang om måneden.
- Er indstillet på at være frivillig i mindst 1 år.
Er du interesseret?
Send Red Barnet din ansøgning.
Red Barnet glæder sig til at høre fra dig!
I stærke fællesskaber gør Red Barnet børn stærkere