Bevægelsesvenner søger frivillige til gåture i by og natur

Bliv Bevægelsesven og hjælp med at bryde ensomheden i Hovedstaden. Har du lyst til at gøre en forskel gennem hyggelige gåture?

Bevægelsesvenner søger frivillige til gåture i by og natur

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Bevægelsesvenner søger frivillige til gåture i by og natur. Er du glad for at få motion ind i hverdagen? Har du 2-4 timer i måneden, hvor du har lyst til at hjælpe et andet menneske ud af ensomhed og isolation? Er du nærværende og interesseret i at give, dele og modtage livshistorier fra et andet menneske?

Bryd ensomheden med bevægelse og hjælp mennesker, der oplever psykisk sårbarhed til et mere aktivt liv.

Sind og Sårbarhed hjælper mennesker med en psykisk sårbarhed ud af isolation og videre i livet. Deltagerne i Bevægelsesvenner har mange forskellige udfordringer og ressourcer. Fælles for dem er dog et ønske om at komme ud og bevæge sig.

Som Bevægelsesven udfylder du en vigtig plads i et andet menneskes liv. Du bliver en fortrolig samtalepartner, og sammen kan I få nye oplevelser. Bevægelsesvenner bygger på en 1-1 relation mellem en frivillig og en deltager, der ønsker at danne en relation omkring det at bevæge sig.

Som frivillig vil du blive matchet med en deltager ud fra fælles ønsker, interesser og behov. Derefter varetages kontakten selvstændigt mellem dig og deltageren. I former selv jeres samvær, valg af bevægelsesform og hyppighed efter fælles interesser og ønsker.

Som Bevægelsesven får du meget igen:

  • Glæden ved at gøre en stor forskel for et andet menneske
  • Indsigt i psykisk sårbarhed med nye og styrkende oplevelser og fortællinger
  • Kompetenceudvikling: Introkursus, efteruddannelse, kontinuerlig sparring, temaaftner samt løbende supervision
  • Du bliver en del af et socialt fællesskab med andre frivillige, som brænder for at gøre en forskel for mennesker med psykisk sårbarhed

Dansk Røde Kors Hovedstaden søger dig som:

  • Brænder for at hjælpe et andet menneske til at få en bedre hverdag
  • Har mod på at bevæge dig
  • Har personligt overskud til at være noget for et andet menneske
  • Har mulighed for at bruge 2-4 timer om måneden på at være Bevægelsesven

Dansk Røde Kors Hovedstaden indkalder til samtale løbende, så henvend dig allerede i dag!

Handicap eller funktionsnedsættelse

  • Hvis du lever med et handicap, sygdom eller funktionsnedsættelse, vil Dansk Røde Kors Hovedstaden forsøge at matche dig, så rammerne passer til dine behov

Dansk Røde Kors Hovedstaden glæder sig til at høre fra dig!

Tøv ikke med at kontakte Dansk Røde Kors Hovedstaden for at få mere information om aktiviteten eller en uforpligtende snak om mulighederne.

Mange hilsner fra Bevægelsesvenner under Dansk Røde Kors Hovedstaden.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Frivillig
Calendar Icon
Virksomhedens navn Dansk Røde Kors Hovedstaden
Location Icon
Adresse 2200 København N, Frederiksberg
Se stillingsopslag