Hørebil A/S søger en audiolog, der er lydhør i sit relationsarbejde og ønsker en hverdag præget af fleksibilitet, formål og faglig udvikling.
Hørebil A/S’s drivkraft og omdrejningspunktet for den nye medarbejders hverdag er enkelt: at øge livskvaliteten for mennesker med hørenedsættelse.
Et nytænkende mobilt hørecenterHørebil blev grundlagt med ønsket om at være et anderledes, landsdækkende hørecenter, der udfordrer de klassiske klinikker på fleksibilitet og bekvemmelighed. Virksomhedens unikke koncept er skabt for at give kunderne den mest komfortable og tidsbesparende løsning, når de eller deres pårørende skal have tjekket hørelsen.
Virksomhedens vision er stadig den samme i dag, som den var fra begyndelsen: Kvalitetshøreapparater skal være tilgængelige for alle. Hvis kunderne ikke kan komme til Hørebil A/S, så kommer virksomheden til dem.
Hørebil A/S har hovedkontor i Roskilde, hvor der er 15 kolleger, der står for alt fra kundeservice til lager, HR og marketing. I virksomhedens audiolog-team er der tilsvarende 15 kolleger.
En selvstændig hverdag med mening- Dagen starter hjemmefra for audiologen, der kører ud til kunderne i egen firmabil. Med i bilen har audiologen det nyeste udstyr og markedets bedste høreapparater – Hørebil A/S samarbejder med Oticon, Bernafon og Phonak.
- Audiologen har typisk 3-5 kundebesøg om dagen enten hos privatpersoner, på plejehjem eller arbejdspladser. Her foretages høreprøver i kundens vante omgivelser samt tilpasses, justeres og udleveres høreapparater.
- Kundebesøgene bliver planlagt på ugebasis af kollegerne i Kundeservice – men Hørebil A/S er fleksibel, så audiologen kan tilrettelægge og justere dagene, hvis der opstår behov for det.
Tiden i bilen mellem kundebesøg opleves som en form for frihed, hvor audiologen kan koble af, høre høj musik eller tale i telefon med kunder.
Hørebil A/S skruer helt op for medarbejderfordelene- Arbejdstiden er mellem kl. 8-16 mandag-torsdag – det er muligt at gå på weekend kl. 13 om fredagen.
- Audiologen får en attraktiv lønpakke med pension og sundhedsforsikring.
- Audiologen kan se frem til månedlige onlinemøder med teamkollegerne, 3 årlige personaledage med middag og fagligt oplæg samt løbende kurser, som styrker audiologens kompetencer og viden.
- Kandidaten har en baggrund som audiolog, audiologiassistent eller audiologopæd. Hørebil A/S hører gerne fra kvalificerede ansøgere, uanset om de er nyuddannet eller har flere års erfaring.
- Erfaring fra lignende stillinger er en fordel, men ikke et krav.
- Kandidaten kan se sig selv i en rolle, hvor et produkt sælges samtidig med, at der er fokus på mersalg ud fra kundens behov.
- Kørekort B er et krav.
Høreapparatet skal passe til kundernes hverdag. Hvorvidt kunderne er aktive og kommer meget i bankohallen, eller lever et mere roligt liv, er vigtige hensyn. Den fineste opgave er at vejlede korrekt og møde kunden i øjenhøjde.
Vidste du, at...Hørebil A/S tilbyder praktik i forbindelse med studieforløb. Hvis man er under uddannelse, kan man søge om at komme i praktik hos Hørebil A/S. Her er man garanteret job efter endt uddannelse, såfremt virksomheden mangler en kollega i praktikantens område, og at praktikanten er det rette match.
Interesseret i stillingen?Hørebil A/S søger løbende efter dygtige kolleger til virksomhedens audiolog-team i Hovedstadsområdet.
Ansøgning med CV sendes til Hørebil A/S.
Hørebil A/S indkalder løbende til samtaler.
Har man spørgsmål til stillingen, er man velkommen til at kontakte Henrik Haack på telefon +45 40 32 02 13.