Trives du med ansvar, kundekontakt og en varieret arbejdsdag, hvor ingen dage er helt ens? Vil du være en nøgleperson i den daglige drift af et moderne og professionelt opbevaringscenter, hvor service og kvalitet er i højsædet?
Pelican Self Storage er en af Nordens førende udbydere af opbevaringsløsninger til både private og erhverv. De tilbyder premium-løsninger, og det stiller høje krav til kundeoplevelsen.
På vegne af Pelican Self Storage søger StudentConsulting nu en assisterende butikschef, der vil være med til at sikre den høje standard, kunderne forventer. I tæt samarbejde med butikschefen får du en central rolle i den daglige drift af centret i Sydhavn. Du bliver en vigtig del af at skabe en professionel, imødekommende og tryg oplevelse for kunderne.
Du får en alsidig arbejdsdag med både kundekontakt og administrative opgaver. Samtidig bliver du en del af et team, hvor samarbejde, fleksibilitet og ansvar går hånd i hånd. Du vil til tider være alene i centret, så det er vigtigt, at du trives med selvstændigt arbejde og kan bevare overblikket i en travl hverdag.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Rådgivning og vejledning af kunder om opbevaringsløsninger
- Håndtering af kundehenvendelser både fysisk, telefonisk og via mail
- Administrative opgaver som kontraktoprettelse, fakturering og opfølgning
- Sikre at butikken og faciliteterne altid fremstår rene og præsentable
- Daglig drift, vedligehold og kontrol af centerets funktioner
- Samarbejde med kolleger på tværs af centre samt hjælp ved sygdom og ferie
Dette søger StudentConsulting
StudentConsulting søger dig, som:
- Har erfaring fra butik, hotel, reception eller anden servicefunktion
- Er vant til kundekontakt og har et højt serviceniveau
- Er løsningsorienteret, struktureret og ansvarsbevidst
- Trives med at arbejde selvstændigt og bevare overblikket i travle situationer
- Har grundlæggende IT-færdigheder
- Taler flydende dansk og kan kommunikere på engelsk
Der lægges vægt på din erfaring og evne til at håndtere en bred vifte af opgaver med omhu og professionalisme.
Uddannelsesbaggrund er ikke afgørende. StudentConsulting værdsætter erfaring og personlighed.
Praktisk:
- Opstart: Hurtigst muligt
- Arbejdstid: 37 timer om ugen
- Vagtplan: Vagter på hverdage fra kl. 09.30–18.00 samt 2–3 lørdage om måneden fra kl. 10.00–14.00. Derudover forekommer 2–3 søndagsvagter om året
- Løn: Fast grundløn + bonus baseret på centrets performance
- Lokation: Pelican Self Storage Sydhavn
StudentConsulting afholder samtaler løbende, så send din ansøgning allerede i dag!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Maja Herbøl på maja.herbol@studentconsulting.com for yderligere information.
Af hensyn til gældende GDPR-regler modtager StudentConsulting ikke ansøgninger eller CV’er sendt via e-mail. StudentConsulting beder dig derfor sende din ansøgning via StudentConsultings rekrutteringssystem, som du finder via linket. Dette sikrer, at dine personoplysninger behandles sikkert og i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen.