AML-specialist

Er du en erfaren AML-specialist, der brænder for at bekæmpe hvidvask? Lægernes Pension & Bank søger dig til en central rolle i et stærkt fagligt team.

AML-specialist

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Lægernes Pension & Bank er med til at sikre lægerne og deres familier økonomisk tryghed gennem livet. Som pensionskasse og bank har Lægernes Pension & Bank samtidig en central rolle i at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.

Brænder du for AML, og har du erfaring med alarmbehandling, underretninger og komplekse AML-vurderinger? Vil du være en del af et team, der er kendetegnet ved høj faglighed og et stærkt fællesskab?

Så kan du blive Lægernes Pension & Bank’s nye AML-specialist.

Jobbet

Lægernes Pension & Bank prioriterer bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering højt. Som AML-specialist i Hvidvaskafdelingen vil du få en central rolle i afdelingens daglige drift og i den løbende styrkelse af Lægernes Pension & Bank’s AML-setup.

Jobbet kræver høj faglighed, selvstændighed og et skarpt analytisk blik. Du bliver en naturlig sparringspartner for både kolleger og den hvidvaskansvarlige.

Du kommer blandt andet til at arbejde med transaktionsmonitorering, udarbejdelse af underretninger til NSK, sanktionsscreening, gennemførelse af løbende AML-kontroller, PEP-håndtering, foretagelse af AML-relaterede godkendelser samt bidrage med indsamling af data til samarbejdspartnere.

Dine kvalifikationer

Lægernes Pension & Bank leder efter dig, der har:

  • Solid erfaring inden for AML-området i en bank eller anden finansiel virksomhed.
  • Erfaring med transaktionsmonitorering.
  • Erfaring med underretninger til NSK.
  • Forståelse for PEP-vurderinger, sanktioner, KYC-krav og gennemførelse af kontrolopgaver.
  • Gerne erfaring med BEC’s systemer. Det er en klar fordel, men ikke et krav.

Som person

Du er analytisk, grundig og selvkørende. Samtidig er du god til at formulere dig – både skriftligt og mundtligt.

Du er dømmekraftig, struktureret og i stand til at balancere kvalitet og effektivitet. Derudover ønsker du at bidrage positivt til holdånden og det gode samarbejde i AML-teamet.

Det bliver du en del af

Du kommer til at arbejde i en koncern, hvor din indsats og indflydelse vil være synlig. Hos Lægernes Pension & Bank bliver du en del af et mindre team, hvor tæt sparring, videndeling og fælles ansvar er en naturlig del af hverdagen. Du får et tæt samarbejde med seks kolleger med forskellig baggrund og kompetencer i Hvidvaskafdelingen.

AML-teamet er kendetegnet ved et stærkt fællesskab, høj faglighed og et miljø, hvor alle hjælper hinanden – både professionelt og menneskeligt.

Lægernes Pension & Bank tilbyder dig

  • Et job med mening – du bidrager til at bekæmpe økonomisk kriminalitet.
  • En arbejdsplads med fokus på sundhed, arbejdsmiljø og kompetenceudvikling.
  • Attraktiv løn- og pensionspakke.
  • Kantine- og massageordning.
  • Let adgang til Flintholm Station med bus, metro og S-tog.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Lægernes Pension & Bank
Location Icon
Adresse Dirch Passers Allé 76, 2000, Frederiksberg
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Dirch Passers Allé 76, 2000, Frederiksberg

Se større kort