Som forældrenes afløser i hjemmet skal du hjælpe en pige på 9 år.
Om jobbetDu skal være sammen med pigen i familiens hjem, mens hendes mor for eksempel handler, træner eller er ude en til to timer. Pigen elsker at lytte til musik og lege med dukker, købmandsleg og legemad. Det vigtigste er, at der er en voksen til stede, som kan holde øje med hende, og eventuelt give hende noget at drikke og lidt mad, hvis hun bliver sulten.
Pigen har en genfejl, epilepsi, infantil autisme og svarer kognitivt til en cirka 4-årig. Hun skal have hjælp til mange små ting i hverdagen. Hun kræver opsyn, da hun har svært ved at forstå konsekvenser, så man skal holde lidt øje med, hvad hun laver, eller om hun kan slå sig. Det kan også indebære at være sammen med hende på en legeplads tæt på familiens bolig.
Til hendes epilepsi har hun krampestoppende medicin, hvis der skulle ske et anfald. Det er dog sjældent, mens hun er vågen. Det sker mest om natten eller aftenen, når hun skal sove eller er ved at vågne. Pigen taler mest grønlandsk, men kan godt kommunikere simpelt på sin egen måde på dansk.
Pigen er glad og ret social og elsker at have besøg, så hun vil helt sikkert nyde kontakten til en ny person. Familien har ikke et netværk her i Danmark, så de er meget alene hjemme efter skole eller arbejde.
AnsættelsesvilkårArbejdstiden vil være om eftermiddagen, for eksempel mellem kl. 15.00 og 18.00 på hverdage, og hvis muligt en enkelt dag i weekenden. Den maksimale arbejdstid er 22 timer om måneden og aftales løbende med familien. Transporttiden til og fra familiens hjem beregnes ikke som arbejdstid.
Arbejdssted og lønDa en del af tjenesten kan involvere ekskursioner, kan arbejdsstedet variere. Dog vil der være base i postnummer 2700. Timelønnen for afløsere er 132,51 kr. i timen.
Mere informationVed spørgsmål kan du kontakte Caroline Stubberg på 24 66 93 10 eller skrive en mail til DSIparagraf84@kk.dk.
Når du søger denne stilling, giver du samtykke til, at Københavns Kommune må videregive relevante oplysninger om dig til barnets forældre, så det bedste match kan opnås. Dette er nødvendigt, da forældrene beslutter, hvem der skal tages i betragtning for ansættelse. Hvis forældrene ser dig som et muligt match, vil Københavns Kommune formidle den videre kontakt mellem dig og den givne familie.
Søg stillingen senest fredag den 4. september 2026.