Afløser i hjemmet til dreng på 9 år efter § 84 i lov om social service

Vil du give en 9-årig dreng meningsfulde oplevelser og samtidig aflaste en familie? Københavns Kommune søger en afløser, der kan skabe trygge rammer.

Afløser i hjemmet til dreng på 9 år efter § 84 i lov om social service

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vil du gøre en forskel for en familie, der har brug for et pusterum i hverdagen? Københavns Kommune søger en stabil, tydelig og engageret person, som har lyst til at tilbringe nogle gode timer sammen med en dreng på 9 år og samtidig give familien lidt ekstra luft i hverdagen.

Københavns Kommune søger en med god energi, der kan lave udendørsaktiviteter med ham. Meget gerne en, der ved lidt om fiskeri og kan tage ham på små fisketure. Det er en af hans helt store passioner, som ville være godt for ham at bruge mere tid på.

Om jobbet Drengen har ADHD og er særligt udfordret i forhold til koncentration, opmærksomhed og impulsivitet. Han har meget energi og kan hurtigt blive afledt, især hvis en aktivitet ikke fanger hans interesse. Omvendt kan han blive meget optaget af noget, han synes er spændende, og så kan det være svært for ham at stoppe eller skifte til noget andet.

Almindelige krav i både skole og hjem kan være belastende for ham. Han har derfor brug for en voksen, som kan møde ham med ro, overskud og forståelse, og som samtidig kan skabe tydelige og forudsigelige rammer.

Han er en social, nysgerrig og aktiv dreng, som holder af at være sammen med andre. Når noget interesserer ham, går han engageret ind i det, stiller mange spørgsmål og er nysgerrig på at lære mere.

Han elsker at være aktiv og særligt at være udendørs. Han holder blandt andet af at klatre i træer, køre på løbehjul, spille fodbold, badminton og fiske.

Ideelt set Det vigtigste er, at du er rolig, tydelig, stabil og tålmodig, samtidig med at du har energi og lyst til at være aktiv. Du skal kunne tage ansvar og sætte rammer uden at gøre samværet til endnu et sted, hvor han oplever mange krav.

Ansættelsesvilkår Da en del af tjenesten kan involvere ekskursioner, kan arbejdsstedet variere. Dog vil der være base i 2300 København S.

Timelønnen for afløsere er kr. 132,51 i timen.

Arbejdstid Den maksimale arbejdstid er 18 timer om måneden og aftales løbende med familien. Familien er bevilget op til 18 timers aflastning om måneden, fordelt med 9 timer til pusterum/alenetid for forældrene og 9 timer til søskendetid.

Arbejdstiden vil primært være i eftermiddagstimer på hverdage.

Vil du vide mere? Ved spørgsmål kan du kontakte Caroline Stubberg på 24 66 93 10 eller skrive en mail til DSIparagraf84@kk.dk.

Når du søger denne stilling, giver du samtykke til, at Københavns Kommune må videregive relevante oplysninger om dig til barnets forældre, så det bedste match kan opnås. Dette er nødvendigt, da forældrene beslutter, hvem der skal tages i betragtning for ansættelse. Hvis forældrene ser dig som et muligt match, vil Københavns Kommune formidle den videre kontakt mellem dig og den givne familie.

Søg senest mandag den 31. august 2026.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Deltid, Timeløn
Calendar Icon
Virksomhedens navn Københavns Kommune
Location Icon
Adresse 2300 København S
Calendar Icon
Kontaktperson Caroline Stubberg
Email Icon
Email DSIparagraf84@kk.dk
phone Icon
Telefon 24 66 93 10
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

2300 København S

Se større kort