Afdelingsdirektør

Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere? En veletableret el-virksomhed søger en afdelingsdirektør til Storkøbenhavn med stort potentiale.

Afdelingsdirektør

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

En veletableret el-virksomhed søger en afdelingsdirektør til sin afdeling i Storkøbenhavn. Virksomheden har et stærkt navn i branchen, velanset af både kunder og konkurrenter, og bygger på værdier som kvalitet, tillid og tæt kundedialog. Økonomien er solid, og fundamentet er sundt.

Dette afspejler sig i medarbejderstaben. En stor del af personalet har været i virksomheden i mange år, og jubilæer på både 10 og 25 år er ikke ualmindelige. Organisationen tæller cirka 40-50 medarbejdere. Den afdeling du skal stå i spidsen for, udgør godt halvdelen af den samlede medarbejderstab.

Karrierestilling * Ledelse * Udvikling af elektrikerforretning

Dit ansvar:

Med reference til virksomhedens administrerende direktør skal du stå i spidsen for en større afdeling, som har et endnu større potentiale.

Din personlighed:

Du får titlen afdelingsdirektør, men du har så meget personlighed og ledelseskraft, at titlen egentlig ikke har din interesse. Du vil formentlig med stor stolthed skrive 'Elektriker' på dit visitkort. Denne tilgang understøtter både din ledelsesstil og det, du står for hos kunderne.

Din rolle til at begynde med:

Du vil først indtage rollen som projektleder, hvor du med fast hånd sikrer den optimale indtjening, bedste trivsel og største kundetilfredshed.

I respekt for virksomhedens kultur og medarbejdernes store erfaring, definerer du best practice og udvikler værktøjer, som understøtter og optimerer virksomhedens drift.

Din rolle efter opstart:

Du er virksomhedens ansigt udadtil og skaber hurtigt et overblik over mulighederne i markedet. Du skal vende en reaktiv kundetilgang til en proaktiv og professionel salgsfokus.

Du tiltrækker, ansætter og udvikler medarbejderne – både projektledere, elektrikere og eventuelle kommende stabsfunktioner.

Din rolle i fremtiden:

Virksomheden er en del af en større landsdækkende organisation, som formentlig bliver endnu større om et par år. Derfor vil du i takt med, at du opnår resultater, få mulighederne for at prøve kræfter med endnu tungere ledelsesopgaver.

Din fremtidige karriere:

Branchen er i accelererende udvikling; tempoet øges, og kravene skærpes. Dette skaber muligheder for dem, der er klar. Du får en unik position tæt på begivenhedernes centrum i en virksomhed, der allerede er godt placeret til at gribe dem.

Anonym vil investere i dig og skræddersy en udviklingsplan efter dine ønsker og ambitioner. Du får den nødvendige sparring, styrket dine kompetencer og trænet dine færdigheder inden for både drift og ledelse.

Kvalifikationer:

Din personlighed er vigtigere end de formelle kompetencer. Men den ideelle kandidat er uddannet el-installatør, og du kender faget indefra. Du står bedst, hvis du selv har stået på byggepladsen, læst en tegning og ved, hvad kvalitet i udførelsen betyder.

Anonym søger bredt til at begynde med. Kan du ikke spejle dig i ovennævnte krav, men har den helt rigtige personlighed, vil Anonym meget gerne høre fra dig alligevel.

Ansøgningsfrist:

Anonym indkalder kandidater løbende. Stillingsannoncen genindrykkes med jævne mellemrum. Anonym fortsætter søgningen, indtil den helt rigtige kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Carsten Lund Madsen fra Babels på carsten@babels.els.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Anonym
Location Icon
Adresse København
Calendar Icon
Kontaktperson Carsten Lund Madsen
Email Icon
Email carsten@babels.dk
Se stillingsopslag