Advokatsekretær/administrator — deltidsstilling (20-25 timer pr. uge)

Søger du en spændende deltidsstilling som advokatsekretær/administrator i København? CASPIAN EJENDOMME A/S tilbyder en unik mulighed med hovedsageligt hjemmearbejde.

Advokatsekretær/administrator — deltidsstilling (20-25 timer pr. uge)

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Dygtig og grundig advokatsekretær/administrator søges til et mindre, københavnerbaseret ejendomsselskab. Bemærk: Hovedsageligt hjemmearbejde!

Ejendomsselskabet ejer og administrerer på nuværende tidspunkt fire erhvervsejendomme i København samt en enkelt i Malmö, Sverige, henholdsvis én i Nice, Frankrig. Ejendomsselskabet er i dag ejerdrevet, herunder administrationsdelen, som nu ønskes lagt ud til en intern ejendomsadministrator. Der er således tale om en nyoprettet stilling.

Stillingen er deltids (20-25 timer pr. uge) med hovedsageligt hjemmearbejde og i høj grad mulighed for at tilrettelægge og præge arbejdsdagen, det vil sige frihed under ansvar. Der lægges stor vægt på faglighed og grundighed.

Arbejdet foregår i tæt samarbejde med ledelsen, og medarbejderen får en helt central rolle i den daglige drift.

Arbejdsopgaverne er primært følgende:
  • Daglig administration og sagsopfølgning.
  • Kontakt til leverandører og samarbejdspartnere.
  • Tilbudsindhentning og kontraktstyring.
  • Udarbejdelse og indgåelse af standardiserede lejekontrakter.
  • Opfølgnings- og controlleropgaver.
  • Daglig kontakt med personale.
  • Kontakt til bogholder/revisor.
CASPIAN EJENDOMME A/S forventer:
  • Erfaring med fast ejendom, for eksempel lejeret, entrepriseret eller allerhelst ejendomsadministration.
  • Skriftlige og mundtlige færdigheder i både dansk og engelsk.
  • Sprogkundskaber/forståelse på svensk er en klar fordel, men ikke et krav.
  • Økonomisk og regnskabsmæssig forståelse.
  • Beherskelse af Office-pakken.
  • God til multitasking og en høj stresstærskel.
  • Pligtopfyldende, fleksibel og omstillingsparat.
  • Initiativrig og selvstændigt tænkende.
CASPIAN EJENDOMME A/S tilbyder:
  • 20-25 timer pr. uge i tidsrummet 8-16 og langt overvejende som hjemmearbejde.
  • Attraktive lønvilkår efter kvalifikationer samt god sundhedsordning.
  • Mulighed for faglig udvikling og på sigt et udvidet ansvar.

Send gerne en kort, motiveret ansøgning samt CV inkl. referencer direkte på e-mail: adv@ahani.dk.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til ejeren, advokat Zand Ahani på tlf. 2070 7785 eller via e-mail.

Tiltrædelse efter aftale. Ansøgninger behandles løbende.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Deltid (20–25 timer)
Calendar Icon
Virksomhedens navn CASPIAN EJENDOMME A/S
Location Icon
Adresse Eliasgade 10, 2300, København S
Calendar Icon
Kontaktperson Zand Ahani
Email Icon
Email adv@ahani.dk
phone Icon
Telefon 2070 7785
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Eliasgade 10, 2300, København S

Se større kort