Administrativ koordinator med IT- og økonomiforståelse

Er du klar til at spille en central rolle i opbygningen af et nyt, ambitiøst center? 15. Juni Fonden søger en administrativ koordinator med IT- og økonomiforståelse til at forme fremtiden.

Administrativ koordinator med IT- og økonomiforståelse

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Arboria er en erhvervsdrivende fond under stiftelse med 15. Juni Fonden som stifter. 15. Juni Fondens formål er at styrke mental sundhed gennem naturbaserede indsatser, hvor naturen danner rammen om og er en aktiv medspiller i at reducere stress, angst og depression.

Læs mere på www.arboria.dk.

Arborias organisation består på nuværende tidspunkt af en direktør, en fagchef og to deltidsstudenter. Desuden forventes en programchef ansat snarest. 15. Juni Fonden søger en administrativ medarbejder i 30 timer om ugen med flair for økonomi, IT og samarbejde.

Din rolle

Du bliver en del af et lille opstarts-team, hvor du får mulighed for at være med til at udvikle Arboria næsten fra starten. Du får en andel i et bredt opgavefelt, men også ”dine egne” opgaver og praktiske gøremål. Du arbejder tæt sammen med resten af teamet og eksterne samarbejdspartnere om de enkelte opgaver. Du refererer til Arborias direktør.

Din rolle vil især omfatte:

  • Styring af eksterne leverandører. 15. Juni Fonden indkøber hjælp til kontering, regnskab, revision, løn, pension, bank og forsikring, jura, IT-support, hjemmeside, sociale medier, kontorlokaler med mere. Disse eksterne aftaler skal drives og kvalitetssikres i en god dialog med leverandørerne, hvor du er 15. Juni Fondens interne tovholder.
  • Interne administrative opgaver. Selv om nogle opgaver er outsourcet, er der mange interne opgaver, for eksempel i forhold til budget og regnskab, økonomistyring, budgetopfølgning, økonomirapportering, bestyrelsesbetjening, arkivstruktur, møde- og kalenderstyring, ferieplaner, telefonbetjening, web-redaktør, IT-understøttelse af Arborias opgaver samt IT-sikkerhed og intern IT-support med mere. Du har en central opgave i at udføre alle disse opgaver.
  • Afrapportering til myndigheder og partnere. 15. Juni Fonden skal opfylde en række krav om afrapportering med mere i forhold til myndigheder og partnere. Du har overblikket og udfører de fleste af opgaverne.
  • Arrangementer. 15. Juni Fonden vil med tiden afholde en del møder, seminarer, netværk og træningsarrangementer. Du bistår med den praktiske forberedelse og afvikling og anvender digitale redskaber hertil.
  • Generel støtte til andre dele af Arboria-sekretariatet, herunder programstyring, forretningsudvikling med mere. 15. Juni Fonden løser opgaverne sammen.
Din profil

15. Juni Fonden forventer, at du har de fleste af nedenstående kompetencer, men 15. Juni Fonden ved godt, at ingen kan alt:

  • Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men måske er du uddannet professionsbachelor i administration og økonomi, finansøkonom eller revisor(assistent).
  • Gerne indsigt i flere sektorer – erfaring fra en fond eller den private sektor er en fordel.
  • Solid økonomiforståelse og erfaring med styringsværktøjer.
  • Superbruger af IT-værktøjer som Microsoft Office-pakken, dagsordensystem, AI og øvrig IT-understøttelse af økonomi, administration og styring.
  • Erfaring med at drive og følge op på eksterne leverandøraftaler.
  • Styr på administrative processer og strukturer, herunder myndighedskrav.

15. Juni Fonden lægger vægt på, at du som person:

  • Trives i en iværksætterkultur, hvor opgaverne er i løbende udvikling.
  • Arbejder struktureret og effektivt.
  • Overholder aftaler og leverer til aftalt tid.
  • Har sans for detaljen uden at tabe det overordnede formål af syne.
  • Er god til at kommunikere på skrift og tale.
  • Er selvstændig, men en dedikeret holdspiller med blik for hjælp til kolleger.
  • Er i højt humør og god til menneskelige relationer.
  • Har en positiv og løsningsorienteret tilgang.
  • Interesse for og gerne et personligt engagement i naturen.
15. Juni Fonden tilbyder
  • En rolle i opbygningen af et nyt og ambitiøst center.
  • Et lille og engageret team med korte beslutningsveje.
  • Et hjælpsomt arbejdsmiljø med gensidig opbakning.
  • Fokus på balance mellem arbejdsliv og fritid.
  • Et job med mening.
Tiltrædelse og ansættelsessted

Tiltrædelse den 1. januar 2027 eller, hvis muligt, før.

Arboria flytter i kontorfællesskab tæt på metro og S-tog og med udsigt over Peblingesøen på Ewaldsgade 9, 2200 København N. fra den 1. januar 2027.

Løn og ansøgningsproces

Løn efter kvalifikationer.

Ansøgning og CV sendes senest den 25. oktober 2026.

Der vil være ansættelsessamtaler den 18. november og eventuelt en anden samtale den 20. november. Samtalerne finder sted hos 15. Juni Fonden, Arboretvej 2, 2970 Hørsholm.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Arborias direktør Kenneth Kristensen på telefon 51970022.

15. Juni Fonden ser frem til at modtage din ansøgning.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 25.10.2026
Clock Icon
Arbejdstid Deltid (30 timer)
Calendar Icon
Virksomhedens navn 15. Juni Fonden
Location Icon
Adresse Ewaldsgade 9, 2200, København N
Calendar Icon
Kontaktperson Kenneth Kristensen
phone Icon
Telefon 51970022
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Ewaldsgade 9, 2200, København N

Se større kort