Accountant med fokus på kvalitet og overblik

Søger du en central rolle som Accountant i en international organisation? IBSA Nordic søger dig, der kan skabe struktur og overblik i økonomien.

Accountant med fokus på kvalitet og overblik

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Beskrivelse

Har du solid erfaring med bogholderi, regnskab og økonomiadministration? Motiveres du af at skabe struktur, kvalitet og overblik i tallene? Hos IBSA Nordic får du en central og hands-on rolle i en international organisation, hvor faglighed, ansvarlighed og samarbejde går hånd i hånd.

Du bliver en del af en virksomhed, hvor økonomifunktionen er i udvikling, og hvor der er et tydeligt fokus på at styrke interne processer og gradvist hjemtage flere opgaver fra eksterne samarbejdspartnere. Lyder det som noget for dig? Send dit CV i dag og bliv en del af IBSA Nordic.

ProSelection søger en erfaren og selvstændig Accountant, der kan tage ansvar for den daglige økonomi og sikre høj kvalitet i bogføring, afstemninger og regnskabsdata. Du bliver den primære interne ressource på økonomiområdet og får en vigtig rolle i at skabe struktur, overblik og fremdrift i økonomifunktionen.

I rollen får du en bred kontaktflade og en central rolle i at sikre stabile, korrekte og rettidige økonomiprocesser i tæt samarbejde med interne kolleger og eksterne partnere, herunder BDO.

Stillingen er oplagt til dig, der trives i en alsidig rolle, hvor du både arbejder operationelt med bogholderi og samtidig har lyst til at optimere processer, sikre høj datakvalitet og bidrage med indsigt i tallene.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

Arbejdsopgaver

  • Daglig bogføring samt debitor- og kreditorstyring
  • Afstemning af bank, balancekonti og mellemregninger
  • Momsafstemning og -indberetning samt overholdelse af deadlines
  • Lønkontrol og samarbejde om lønprocesser
  • Håndtering af rejseafregninger og medarbejderrefusioner
  • Måneds- og kvartalsrapportering til moderselskab
  • Udarbejdelse af materiale til revision
  • Lettere controlling, budgetopfølgning og afvigelsesanalyser
  • Kontakt til revisor, bank og leverandører
  • Optimering og dokumentation af økonomiprocesser
  • Ad-hoc opgaver

Om IBSA Nordic

IBSA Nordic er en del af den internationale IBSA Group og har siden 2014 opbygget en stærk nordisk organisation med base i København. Organisationen beskæftiger cirka 35 medarbejdere fordelt på Danmark, Sverige, Norge, Finland og Baltikum og arbejder med kommercialisering inden for pharma og dermoæstetik.

Stillingen er placeret i et professionelt, åbent kontormiljø med tæt samarbejde på tværs af lande og funktioner, hvor ansvarlighed og forretningsforståelse med respekt for mennesker og lokale markeder er en naturlig del af hverdagen.

Du tilbydes

  • Fuldtid 37 timer
  • 5 ugers ferie + 5 feriefridage
  • Frokostordning
  • Pensionsordning
  • Sundhedsforsikring
  • Sociale arrangementer
  • Parkeringsmuligheder
  • Løn efter kvalifikationer

Personlige kompetencer

For at trives i rollen er det vigtigt, at du arbejder struktureret og selvstændigt og tager naturligt ansvar for dine opgaver. Du fungerer godt i en mindre økonomifunktion, besidder gode kommunikationsevner og har en serviceminded tilgang internt og eksternt.

Du er nysgerrig af natur og løsningsorienteret. Du trives i en rolle, hvor du både tager ansvar og er motiveret af at skabe orden, kvalitet og forbedringer i processer. Din gennemslagskraft og dit engagement gør dig til en værdsat samarbejdspartner. Du bidrager aktivt til et arbejdsmiljø præget af tillid, et tværkulturelt fællesskab og faglig stolthed.

IT-kompetencer

Du har flair for IT, herunder Excel. Kendskab til e-conomic, Zenegy eller CorePay er en fordel, men anses ikke som et krav.

Erfaring & uddannelse

Du har minimum 3-5 års erfaring, gerne fra en international virksomhed, et shared service-miljø eller en mindre økonomifunktion med bredt ansvar. Dertil en relevant uddannelse inden for økonomi, herunder merkonom, finansøkonom eller en kontoruddannelse med speciale i økonomi.

Sprog

Du behersker dansk og engelsk. Kendskab til andre skandinaviske sprog er en fordel.

Kontaktpersoner

Torben Jørgensen & Josephine Lund Nielsen.

Ansøgningsproces

Som udgangspunkt er ProSelection mest interesseret i et CV, hvor hver enkelt ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument.

ProSelection garanterer fuld diskretion og vil aldrig videregive dine oplysninger uden, at du har givet dit samtykke, og du har hørt nærmere om virksomheden.

ProSelection indkalder løbende udvalgte kandidater til interview hos ProSelection.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn ProSelection
Location Icon
Adresse Kalvebod Brygge 45, 2. mf, 1560, København V
Calendar Icon
Kontaktperson Torben Jørgensen & Josephine Lund Nielsen
Se stillingsopslag